Stadfæstelse af afgørelse om rydningspligt og definition af småbiotoper på landbrugsjord i Gribskov Kommune

Naboklagens argumenter om gener og rydningsomkostninger

Klageren, der ejer naboejendommen, anførte flere klagepunkter. For det første blev det anført, at matriklen i sin helhed er over 1 ha (ca. 1,2 ha), og at undtagelsen for småbiotoper derfor ikke burde finde anvendelse. Klageren fremhævede, at bevoksningen medførte væsentlige gener i form af manglende lysindfald fra vest samt spredning af brombær, gyldenris og træopvækst ind på nabogrunden. Dette påførte klageren løbende udgifter til rydning i skellet. Endelig påpegede klageren, at matriklen er fredet, og at der ulovligt var opført en pavillon på et dige.

Myndighedens bemærkninger til klagepunkterne

Styrelsen fastholdt sin afgørelse og præciserede, at rydningspligten kun gælder for decideret opvækst af træer og buske. Spredte træer (op til 100 pr. ha) og høje stauder som gyldenris er ikke omfattet af rydningspligten i Lov om drift af landbrugsjorder § 5, stk. 1. Styrelsen anførte desuden, at naboretlige forhold som lysgener og udsigt ikke er beskyttelsesinteresser under driftsloven. Vedrørende pavillonen og fredningen blev det bemærket, at dette er forhold under kommunens tilsyn og ikke reguleres af driftsloven.

Miljø- og Fødevareklagenævnet stadfæstede Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljøs afgørelse. Nævnet fandt, at arealet på 0,45 ha korrekt var identificeret som en småbiotop i overensstemmelse med Lov om drift af landbrugsjorder § 2, stk. 8, da det fungerer som levested for vilde planter og dyr og adskiller sig fra de omgivende landbrugsjorder.

Nævnet lagde vægt på følgende i sin begrundelse:

"Ved vurderingen har nævnet lagt vægt på, at der på matriklen, i henhold til luftfotos, er et areal på ca. 0,45 ha på matriklens sydlige del med træer og buske, samt at den øvrige del af matriklen hovedsageligt fremstår uden lignende opvækst."

Nævnets afvisning af klagers øvrige indsigelser

Nævnet præciserede, at det forhold, at hele matriklen er over 1 ha, ikke diskvalificerer den konkrete småbiotop fra undtagelsen, da det alene er det bevoksede areal, der skal måles. Nævnet afviste ligeledes at tage stilling til gener som lysindfald og rydningsomkostninger, da disse ikke er relevante for vurderingen af rydningspligt efter driftsloven.

Vedrørende klagepunkterne om fredning og den ulovlige pavillon afviste nævnet at behandle disse, da de falder uden for nævnets kompetence i denne sag. Nævnet henviste til Lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet § 1, stk. 1, hvorefter nævnet kun kan behandle klager over afgørelser, hvor der er givet specifik klageadgang i lovgivningen. Da styrelsen ikke havde truffet afgørelse om fredning eller diger, kunne nævnet ikke behandle disse dele af klagen. Afgørelsen blev truffet i overensstemmelse med Lov om drift af landbrugsjorder § 16 a, stk. 1.

Velkommen til Gateway Læsø

Naturstyrelsen har udgivet en omfattende folder med kort og information om faciliteter og naturoplevelser i Læsø Klitplantage.

• EU-finansierede ordninger: Støtteordninger, der helt eller delvist finansieres af Den Europæiske Garantifond for Landbruget (EGFL) og Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne (ELFUL).
• Markedsordninger: Den fælles markedsordning for landbrugsvarer.
• Nationale statsstøtteordninger: Støtte til landbrugs- og skovbrugssektoren samt landdistrikter, der finansieres nationalt via finansloven og er underlagt EU's statsstøtteregler.
• Klima-lavbundsprojekter: Gennemførelse af projekter, der udtager kulstofrige lavbundsjorder fra landbrugsdrift for at opnå klimagevinster.

Bemyndigelser til Ministrene

En central del af loven er de bemyndigelser, der gives til ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri og ministeren for landdistrikter. Ministrene kan inden for deres respektive områder:

• Fastsætte regler for støtteordninger: Dette omfatter alt fra ansøgningsprocedurer, betingelser for støtte, støtteniveauer, beregningsmetoder, udbetaling og krav til regnskab og revision.
• Implementere EU-regler: Udstede de nødvendige nationale regler for at anvende EU's forordninger, herunder både obligatoriske og frivillige ordninger for medlemslandene.
• Krav om servitutter: Betinge støtte af, at der tinglyses en servitut på ejendommen for at sikre langsigtede forpligtelser vedrørende f.eks. klima, natur og miljø.
• Fravigelse af tilbudsloven: Fastsætte regler om, at private modtagere af støtte til bygge- og anlægsarbejder kan undtages fra tilbudsloven, hvis støtten er baseret på standardomkostninger.

Administrative Foranstaltninger og Sanktioner

Lovforslaget samler og præciserer reglerne for håndhævelse og sanktioner ved overtrædelse af støttevilkår. Ministrene kan fastsætte regler om en række administrative tiltag:

Disse sanktioner skal være proportionale og i overensstemmelse med EU-retten. Loven indeholder også straffebestemmelser (bøde) for f.eks. at afgive urigtige oplysninger eller undlade at efterkomme påbud.

Kontrol, Tilsyn og Oplysningspligt

Loven fastlægger et robust grundlag for kontrol og tilsyn:

• Adgang uden retskendelse: Kontrolmyndigheder har, mod legitimation, adgang til offentlige og private ejendomme, lokaliteter og dokumenter (også elektroniske) for at udføre kontrol. Politiet kan yde bistand om nødvendigt.
• Oplysningspligt: Støttemodtagere og andre aktører (f.eks. importører og producenter) har pligt til at afgive alle nødvendige oplysninger til kontrolmyndighederne.
• Offentliggørelse af kontrolresultater: Ministeren kan offentliggøre kontrolresultater med navns nævnelse, f.eks. under Smiley-ordningen, for at øge gennemsigtigheden.

Digitalisering

Lovforslaget moderniserer reglerne for digital administration:

• Obligatorisk digital kommunikation: Ministrene kan fastsætte, at al skriftlig kommunikation til og fra ministerierne skal foregå digitalt via bestemte IT-systemer og formater.
• Digital kundgørelse: Kortværk, der er en del af retsgrundlaget for støtteordninger, kan kundgøres autoritativt digitalt i stedet for i Lovtidende, hvilket gør administrationen mere fleksibel.

Organisation og Klageadgang

• Udvalg og grupper: Loven viderefører strukturer som Lokale Aktionsgrupper (LAG) og nedsætter en overvågningskomité for den strategiske plan.
• Klageadgang: Afgørelser truffet i henhold til loven kan som udgangspunkt påklages til Miljø- og Fødevareklagenævnet.

Ikrafttrædelse og Solnedgangsklausul

Loven træder i kraft den 1. januar 2023. En central bestemmelse er solnedgangsklausulen i § 38, som betyder, at loven og de tilhørende lovændringer automatisk ophæves den 1. juli 2023, medmindre Folketinget vedtager at forlænge den. Dette skyldes, at lovforslaget blev hastebehandlet for at sikre et retsgrundlag fra starten af den nye CAP-periode.