Planklagenævnets afgørelse om anvendelse af stueetagefacader på [Adresse1], København S

Planklagenævnet har behandlet sagen og vurderet, om den pågældende anvendelse af facaderne var umiddelbart tilladt, eller om den krævede dispensation, samt om kommunen havde hjemmel til at give en sådan dispensation.

Vurdering af umiddelbar tilladelse eller dispensationskrav

Planklagenævnet var uenig med Københavns Kommune i, at kontorfaciliteter til administration af arenaens arrangementer kunne medregnes i de 50 % udadvendte funktioner, som lokalplanens § 3, stk. 4, kræver. Nævnet lagde vægt på, at disse kontorfaciliteter ikke kan karakteriseres som eller sidestilles med "liberale erhverv" (som f.eks. pengeinstitutter eller klinikker), da disse generelt har en udadvendt, kundeorienteret karakter. Ligeledes kunne kontorfaciliteterne ikke karakteriseres som "publikumsorienterede serviceerhverv" eller "udadvendte virksomhedsfunktioner" i lokalplanens forstand.

Nævnet konkluderede derfor, at anvendelsen af stueetagens østlige og vestlige facader var i strid med lokalplanens § 3, stk. 4, og at forholdet derfor krævede dispensation i henhold til Planloven § 19.

Mulighed for dispensation

Planklagenævnet vurderede herefter, om der kunne gives dispensation fra lokalplanens bestemmelser. En kommune kan dispensere fra en lokalplan, hvis dispensationen ikke er i strid med planens principper, jf. Planloven § 19, stk. 1. Videregående afvigelser kræver vedtagelse af en ny lokalplan, jf. Planloven § 19, stk. 2.

Nævnet fandt, at den ansøgte anvendelse (kontorfaciliteter til administration) ikke lå tilstrækkeligt tæt på den umiddelbart tilladte anvendelse af publikumsorienterede serviceerhverv og udadvendte virksomhedsfunktioner, som oplistet i lokalplanens § 3, stk. 4. En dispensation fra denne bestemmelse ville derfor være i strid med planens principper. Dette betyder, at den pågældende anvendelse ikke kan realiseres med det gældende plangrundlag, men kræver tilvejebringelse af en ny lokalplan.

Afgørelse

Planklagenævnet ophæver Københavns Kommunes afgørelse af 18. september 2023. Dette betyder, at kommunens afgørelse om, at anvendelsen af stueetagens facader var i overensstemmelse med lokalplanen, ikke længere er gældende. Afgørelsen er truffet af formanden på nævnets vegne, jf. Lov om Planklagenævnet § 4, og er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. Lov om Planklagenævnet § 3, stk. 3. Klagegebyret tilbagebetales.

Kortbilag 2a til lokalplanen viser byggefelter og omtrentlig placering af ny bebyggelse, herunder tre pavilloner mod øst ved klagernes ejendomme.

Det ansøgte projekt

Odense Kommune modtog ansøgning om byggetilladelse den 17. december 2017. Projektet omfatter et nyt H.C. Andersen museum, hvor størstedelen af udstillingen er under jorden. Over terræn etableres museumshave og fem pavilloner. Ved klagernes ejendomme mod øst opføres to pavilloner (op til 9,2 meter høje) i beton, som efterfølgende beklædes med lodrette træbjælker. Mellem pavillonerne etableres en værkstedsbygning og en 32 meter lang mur, der danner facade mod gaden A2.

Klagernes anbringender

Klagerne anførte, at de to pavilloner, værkstedsbygningen og muren var i strid med lokalplanen. De henviste til, at lokalplanens pkt. 6.2 og 7.4 kun tillader runde pavillonbygninger eller sammenføjede bygninger omkring Fødehjemmet og Mindehallen, ikke de yderligere sammenføjede strukturer mellem pavillonerne. De gjorde også gældende, at byggeriet skabte væsentlige skyggegener i strid med pkt. 6.8, og at pavillonernes facademateriale (beton beklædt med træ) var i strid med pkt. 7.4, som kræver træ og glas.

Kommunens bemærkninger

Kommunen fastholdt, at byggeriet ikke var i strid med lokalplanen. De anførte, at ordet ”primært” i pkt. 6.2 tillader anden bebyggelse inden for byggefelterne. Vedrørende materialer bemærkede kommunen, at pavillonerne ville blive beklædt med træ efter færdiggørelse. Kommunen mente desuden, at pavillonernes højde var inden for den maksimale bygningshøjde på 11 meter, og at skyggegenerne ikke var væsentlige i strid med pkt. 6.8. Endelig anførte kommunen, at klagefristen var overskredet.

Planklagenævnets kompetence og klagefrist

Planklagenævnet kan kun behandle retlige spørgsmål i henhold til Planloven § 58, stk. 1, nr. 3. Spørgsmål om byggeriets hensigtsmæssighed, såsom forringet udsigt, indbliksgener og reduceret lysindfald, ligger uden for nævnets kompetence. Vedrørende klagefristen, som er fire uger fra kendskab til afgørelsen for indirekte afgørelser, fandt nævnet, at klagen indgivet den 17. september 2019 var rettidig, da byggeriet af pavillonerne tidligst blev påbegyndt ultimo august 2019, og muren primo marts 2020, hvilket betød, at klagerne tidligst fik kendskab til det fulde omfang ultimo august 2019 i henhold til Bekendtgørelse om udnyttelse af tilladelser, frist for indgivelse af klage, indsendelse af klage til Planklagenævnet og opsættende virkning af klage for visse afgørelser truffet efter lov om planlægning og visse andre love § 2, stk. 2.