Stadfæstelse af afslag på dispensation fra bopælspligt

Sagen omhandler et anpartsselskabs ansøgning om dispensation fra bopælspligten på en landbrugsejendom i Askeby, som Landbrugsstyrelsen har afslået. Anpartsselskabet, der ejer ejendommen, påklagede afgørelsen til Miljø- og Fødevareklagenævnet.

Klagerens argumenter

Klageren, repræsenteret ved anpartsselskabets eneste anpartshaver, anførte følgende som begrundelse for dispensation:

• Anpartshaveren er bosiddende i London og kan først flytte til Danmark den 1. september 2024 på grund af private forhold og et igangværende byggeprojekt.
• Ejendommen er en familieejendom, som anpartshaveren er 5. generations ejer af, og klager ønsker at bevare den og flytte permanent dertil.
• Ejendommen er løbende blevet renoveret og vedligeholdt af anpartshaveren, og markerne er bortforpagtet.
• Det er ikke økonomisk muligt at udleje ejendommen som helårsbolig på grund af dens udkantsbeliggenhed, da lejeindtægten ville være for lav. En udlejning som feriebolig i højsæsonen er den eneste økonomisk bæredygtige løsning, hvilket også giver anpartshaveren mulighed for at anvende ejendommen og udføre nødvendig vedligeholdelse.
• Et afslag på dispensation i 11 måneder ville have store konsekvenser for anpartshaveren.

Landbrugsstyrelsens afgørelse og bemærkninger

Landbrugsstyrelsen afslog ansøgningen om dispensation fra bopælspligten den 31. august 2023 og varslede samtidigt påbud om lovliggørelse. Styrelsen henviste til Landbrugslovens § 20, stk. 2, jf. stk. 1 som hjemmel for afgørelsen. Ejendommen blev erhvervet den 15. april 2014, hvor klager erklærede at ville opfylde bopælspligten inden seks måneder.

Styrelsen begrundede afslaget med, at klager ikke havde anført særlige forhold, der kunne begrunde en dispensation, og henviste til en restriktiv praksis på området. Det blev fremhævet, at bopælspligten ikke længere er personlig og derfor kan opfyldes af en lejer. Anpartshaverens bopæl i London blev ikke anset for et særligt forhold.

I sine bemærkninger til klagen fastholdt Landbrugsstyrelsen, at anpartshaverens personlige forhold ikke udgør særlige omstændigheder. Styrelsen anførte desuden, at økonomiske forhold aldrig kan begrunde en dispensation, og at det ikke var dokumenteret, at ejendommen var forsøgt udlejet til markedspris. Endvidere påpegede styrelsen, at anpartsselskabet som juridisk person ikke kan betragtes som 5. generations ejer, hvilket bryder generationsrækken i forhold til landbrugsloven.

Miljø- og Fødevareklagenævnet stadfæstede Landbrugsstyrelsens afgørelse om afslag på dispensation fra bopælspligten.

Nævnets vurdering af bopælspligten

Nævnet konstaterede, at ejendommen er noteret som en landbrugsejendom i Geodatastyrelsens matrikelregister og dermed opfylder definitionen på en landbrugsejendom, jf. Landbrugslovens § 2, stk. 1. Ejendommen er derfor underlagt landbrugspligt og omfattet af landbrugslovens regler, herunder bopælspligten, jf. Landbrugslovens § 2, stk. 2 og Landbrugslovens § 20, stk. 1. Loven har til formål at tilgodese bosætning og udvikling i landdistrikterne, jf. Landbrugslovens § 1, nr. 3.

Vurdering af særlige forhold og praksis

Miljø- og Fødevareklagenævnet vurderede, at der ikke forelå særlige forhold, der kunne begrunde en dispensation fra bopælspligten efter Landbrugslovens § 20, stk. 2. Nævnet henviste til, at praksis for dispensation er restriktiv og som udgangspunkt begrænset til situationer som istandsættelse af boligen, jf. Bekendtgørelse om reglerne i lov om landbrugsejendomme § 11, stk. 1, nr. 1, umulighed at opfylde bopælspligten på grund af beliggenhedsforhold, jf. Bekendtgørelse om reglerne i lov om landbrugsejendomme § 11, stk. 1, nr. 3, eller hvor det ikke har været muligt at udleje beboelsesbygningen på markedsvilkår, jf. Bekendtgørelse om reglerne i lov om landbrugsejendomme § 11, stk. 3, alt sammen i henhold til Bekendtgørelse om reglerne i lov om landbrugsejendomme § 12.

Nævnet lagde vægt på, at ejendommen ejes af et anpartsselskab, som er en selvstændig juridisk person. Anpartshaverens personlige forhold kan derfor ikke begrunde en dispensation for selskabets opfyldelse af bopælspligten, da selskabet og anpartshaveren er to separate retssubjekter. Dette afspejler også landbrugslovens og bekendtgørelsens opdeling mellem fysiske og juridiske personers erhvervelse af landbrugsejendomme.

De af klager beskrevne økonomiske konsekvenser ved helårsudlejning af ejendommen blev ikke anset for et særligt forhold, der kan begrunde en dispensation, da individuelle økonomiske hensyn ikke varetages af landbrugsloven. Bopælspligten skal opfyldes ved at ejendommens beboelsesbygning benyttes som helårsbolig, hvor personen skal overnatte på ejendommen og være bopælsregistreret i CPR, jf. Bekendtgørelse om reglerne i lov om landbrugsejendomme § 8, stk. 1.