Planklagenævnets afgørelse om udhusbygning på [A1], Esbjerg – overensstemmelse med lokalplan

Esbjerg Kommune traf den 10. august 2023 afgørelse om, at en eksisterende udhusbygning på 36 m2 på ejendommen [A1] er i overensstemmelse med lokalplan nr. 467, Bevaring af Strandparken ved Grådybet. En nabo klagede over denne afgørelse, hvilket førte til Planklagenævnets behandling af sagen. Det centrale spørgsmål var, om forholdet er umiddelbart tilladt efter lokalplanen, jf. Planlovens § 18, eller om det kræver dispensation fra lokalplanens §§ 9.1, 9.2 og 9.6. Planklagenævnet kunne ikke give medhold i klagen, hvilket betyder, at kommunens afgørelse står ved magt.

Ejendommen og lokalplanen

Ejendommen er omfattet af lokalplan nr. 467, Bevaring af Strandparken ved Grådybet. Lokalplanens § 9 om bebyggelsens udformning og ydre fremtræden fastsætter følgende:

• § 9.1: Den oprindelige bebyggelses arkitektoniske helhedspræg skal bevares. Ændringer, udskiftninger og vedligeholdelse skal ske i overensstemmelse med denne arkitektur, også ved nedrivning og genopførelse.
• § 9.2: Tage skal ved udskiftning opføres som oprindeligt for hustypen med symmetrisk saddeltag eller afvalmet tag, og taghældningen skal bibeholdes. Flade tage for carporte og udestuer skal ved renovering og genopførelse opføres som saddeltag eller afvalmet tag.
• § 9.6: Tilbygninger, garager og udestuer skal udføres i samme materialer, tilpasset taghældning og udseende som hovedhuset.

Sagens forløb

Udhusbygningen blev ombygget/etableret i 2011 uden byggetilladelse og blev oprindeligt anvendt til liberalt erhverv. I marts 2019 blev Esbjerg Kommune bekendt med forholdet og vurderede, at bygningen var i strid med lokalplanens § 9. Ejeren ændrede herefter anvendelsen til udhus og fjernede køkken og toilet.

Kommunen traf den 24. januar 2020 afgørelse om lovliggørelse af udhusbygningen og dens overensstemmelse med lokalplanen. Denne afgørelse blev hjemvist til fornyet behandling af Byggeklageenheden den 11. november 2020. Kommunen gav på ny lovliggørende byggetilladelse den 8. oktober 2021, men denne blev også hjemvist af Byggeklageenheden den 5. juli 2022 efter en naboklage.

Kommunens afgørelse af 10. august 2023

Den 10. august 2023 gav kommunen igen lovliggørende byggetilladelse til udhusbygningen. Kommunen anførte, at lokalplanens bestemmelse om flade tage for carporte og udestuer ikke gælder for udhusbyggeri, og at det konkrete udhusbyggeri derfor efterkommer lokalplanens bestemmelser. Kommunen vurderede, at udhusbygningen er i overensstemmelse med lokalplan nr. 467.

Planklagenævnet kunne ikke give medhold i klagen over Esbjerg Kommunes afgørelse af 10. august 2023. Dette betyder, at kommunens afgørelse om, at udhusbygningen på [A1] er i overensstemmelse med lokalplan nr. 467, fastholdes.

Planklagenævnets kompetence og klagefrist

Planklagenævnet har kompetence til at behandle retlige spørgsmål i forbindelse med kommunale afgørelser efter planloven, jf. Planlovens § 58, stk. 1, nr. 3. Nævnet fastslog, at kommunens byggetilladelse af 10. august 2023 udgjorde en ny afgørelse efter planloven, da den indeholdt en selvstændig vurdering af lokalplanforholdene. Klagen, der blev indgivet den 7. september 2023, blev anset for rettidig, da klagefristen på fire uger, jf. Planlovens § 60, stk. 1, beregnes fra den 10. august 2023.

Vurdering af lokalplanbestemmelser

Klageren gjorde gældende, at kommunen ikke havde overholdt lokalplanens bestemmelser om bevaring af områdets arkitektoniske helhedspræg, og at udhusbygningen ikke var et almindeligt udhus.

Lokalplanens § 9.1

Planklagenævnet fandt, at formuleringen i lokalplanens § 9.1 om ”arkitektoniske helhedspræg” ikke var tilstrækkelig klar og præcis til at kunne håndhæves. En fortolkning af bestemmelsen ville i høj grad bero på en skønsmæssig vurdering, hvilket skaber tvivl om, hvorvidt bestemmelsen er overholdt. Udhusbygningen er derfor umiddelbart tilladt efter lokalplanens § 9.1 og kræver ikke dispensation, jf. Planlovens § 19.

Lokalplanens §§ 9.2 og 9.6

Nævnet vurderede bygningens karakter og fandt ikke grundlag for at tilsidesætte kommunens vurdering af, at bygningen har karakter af et udhus. Et udhus opfattes som en mindre, lukket bygning i tilknytning til en bolig til opbevaring.

Med hensyn til lokalplanens bestemmelser fandt Planklagenævnet, at:

• § 9.2, 1. og 2. pkt.: Disse regulerer alene tage på hovedhuse, da de omtaler ”hustypen” og ”det oprindelige hus”.
• § 9.2, 3. pkt.: Denne regulerer specifikt carporte og udestuer.
• § 9.6: Denne regulerer tilbygninger, garager og udestuer.

Planklagenævnet fandt, at der ikke var holdepunkter for at fortolke disse bestemmelser til at omfatte andre former for sekundær bebyggelse, herunder udhuse. Udhusbygningen kræver dermed ikke dispensation fra lokalplanens §§ 9.2 og 9.6.

Afsluttende bemærkninger

Planklagenævnets afgørelse er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. Lov om Planklagenævnet § 3, stk. 3. En eventuel retssag til prøvelse af afgørelsen skal være anlagt inden 6 måneder, jf. Lov om Planklagenævnet § 3, stk. 4. Afgørelsen er truffet af formanden på nævnets vegne, jf. Lov om Planklagenævnet § 4.