Search for a command to run...
Myndighed
Dato
Emner
Eksterne links
Fødevarestyrelsen konstaterede under et kontrolbesøg den 31. juli 2023, at en virksomhed opbevarede cirka 25 pakker pølser og 30 pakker pulled pork ved for høje temperaturer. Målinger viste en rumtemperatur på 8,2 °C, mens temperaturen i en pose pølser var 8,3 °C og i en pakke pulled pork 7,5 °C. Kølemontrens display viste 6,4 °C. Virksomheden bemærkede, at de straks ville fjerne de pågældende fødevarer og sikre, at temperaturen var maksimalt 5 °C, før køleenheden igen blev brugt til kølepligtige fødevarer. Fødevarestyrelsen indskærpede mundtligt, at kølepligtige fødevarer maksimalt må opbevares ved 5 °C, hvilket også fremgik af kontrolrapporten. Indskærpelsen medførte et gebyrbelagt, opfølgende kontrolbesøg. Fødevarestyrelsen begrundede indskærpelsen med henvisning til Bekendtgørelse om fødevarehygiejne § 25, stk. 1, jf. bilag 3, og Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 852/2004 af 29. april 2004 om fødevarehygiejne artikel 4, stk. 2, jf. bilag II, kap. IX, pkt. 5. Styrelsen vurderede, at de konstaterede temperaturer kunne fremme opformering af patogene bakterier og medføre sundhedsfare. Fødevarestyrelsen oplyste desuden, at de havde fulgt normal praksis og taget højde for bagatelområder, måleusikkerhed og periodevis afrimning. Sagen er behandlet efter Fødevareloven § 58 a, stk. 1.
Virksomheden påklagede indskærpelsen den 24. august 2023 til Miljø- og Fødevareklagenævnet. Klager anførte, at Fødevarestyrelsen havde sanktioneret i strid med egne retningslinjer i kontrolvejledningens bilag 4. Klager fremhævede, at overskridelser på 0-50 % af rumtemperaturen som udgangspunkt er bagatelagtige og medfører konkret vejledning, mens overskridelser på 50-100 % som udgangspunkt medfører indskærpelser eller konkret vejledning. Klager mente, at temperaturkravet alene gælder den omgivende temperatur og ikke produkttemperaturen, og at der kun var foretaget én måling af omgivelsestemperaturen. Klager argumenterede for, at den målte temperatur skulle afrundes ned til 8 °C og fratrækkes måleudstyrets usikkerhed på 0,5 °C, hvilket ville placere overtrædelsen inden for bagatelgrænsen på 50 %. Endvidere henviste klager til, at finske myndigheders retningslinjer tillader kortvarige temperaturstigninger på op til 9 °C.
Fødevarestyrelsen oversendte sagen til Miljø- og Fødevareklagenævnet med bemærkninger til klagen. Styrelsen fastholdt, at indskærpelsen var baseret på målinger af omgivelsestemperaturen ved fødevarerne og var i overensstemmelse med kontrolvejledningens bilag 4. Styrelsen afviste, at temperaturkravet kun skulle vurderes ud fra hele tal, og oplyste, at måleusikkerhed allerede var indregnet i retningslinjerne. Styrelsen understregede, at temperaturoverskridelser på over 50 % ikke kan anses for bagatelagtige, især da produkterne hurtigt kan danne grobund for sygdomsfremkaldende mikroorganismer. De foretagne produktmålinger underbyggede, at overskridelsen ikke var forbigående. Styrelsen anførte desuden, at henvisningen til hygiejneforordningen supplerede den specifikke bestemmelse i hygiejnebekendtgørelsen, og at den generelle bestemmelse også var overtrådt, da fødevarerne havde været opbevaret ved for høje temperaturer i længere tid, og kølekæden dermed var brudt.
Miljø- og Fødevareklagenævnet stadfæstede Fødevarestyrelsens indskærpelse af 31. juli 2023, men ændrede ordlyden til: ”Varmebehandlede, nedkølede og letfordærvelige fødevarer må maksimalt opbevares ved 5 °C.” Afgørelsen er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. Lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet § 17, stk. 1. Afgørelsen er truffet af formanden på nævnets vegne, jf. Lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet § 8.
Nævnet fandt, at virksomheden ikke havde overholdt hygiejnebekendtgørelsens § 25, stk. 1, jf. bilag 3. Dette skyldtes opbevaring af store mængder varmebehandlede, nedkølede og letfordærvelige fødevarer ved en rumtemperatur på 8,2 °C. Nævnet lagde vægt på Fødevarestyrelsens oplysninger og fotodokumentation.
Miljø- og Fødevareklagenævnet fandt ikke grundlag for at anse forholdet som bagatelagtigt. Nævnet lagde vægt på, at der var tale om opbevaring af en stor mængde fødevarer ved for høje temperaturer, samt på den beskrevne risiko for fremvækst af sygdomsfremkaldende mikroorganismer til et sundhedsskadeligt niveau på de pågældende fødevaretyper. Nævnet inddrog også det forhold, at der var tale om en overskridelse af det fastsatte temperaturkrav med over 50 %. Nævnet afviste klagers argument om nedrunding af temperaturmålingen, da den konstaterede temperatur fortsat ville ligge over 5 °C, selv med fratrækning af måleusikkerhed. En indskærpelse blev anset for den mildeste og nødvendige sanktion under de givne omstændigheder.
Nævnet fandt ikke, at sanktionen var i strid med Fødevarestyrelsens praksis, da kontrolvejledningen angiver, at indskærpelse er udgangspunktet ved temperaturoverskridelser på over 50 %. Nævnet bemærkede, at kontrolvejledningen kun beskriver udgangspunkter og ikke en udtømmende liste af hensyn, og at der altid skal foretages en konkret vurdering. Nævnet tilsidesatte ikke styrelsens faglige vurdering.
De finske myndigheders retningslinjer om kortvarige temperaturstigninger på op til 9 °C kunne ikke føre til et andet resultat, da de danske regler kræver opbevaring ved maksimalt 5 °C. Nævnet præciserede indskærpelsens ordlyd for at afspejle den korrekte fødevaregruppe i hygiejnebekendtgørelsens bilag 3. Nævnet bemærkede desuden, at den indskærpede bestemmelse alene regulerer opbevaringstemperatur og dermed ikke regulerer forholdene vedrørende måling af produkttemperaturer med indstikstermometer.
Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet har undersøgt bakterieudvikling i kød fra kvæg, får og svin gennem hele processen frem til forbrugeren.

Sagen omhandler en indskærpelse fra Fødevarestyrelsen til en virksomhed i Syddjurs Kommune vedrørende mangelfuld dokumentation af egenkontrol. Ved et kontrolbesøg den 8. juni 2018 konstaterede Fødevarestyrelsen, at virksomheden dokumenterede sin egenkontrol meget varierende, i gennemsnit én gang om måneden, selvom virksomhedens eget egenkontrolprogram foreskrev ugentlig dokumentation for punkter som varemodtagelse, opbevaringstemperatur, opvarmning og nedkøling. Fødevarestyrelsen dokumenterede manglende dokumentation i 44 ud af 61 uger i perioden fra april 2017 til maj 2018.
Fødevarestyrelsen udstedte en mundtlig indskærpelse om, at virksomheden skulle dokumentere egenkontrollens gennemførelse og resultater. Denne indskærpelse medførte en opfølgende, gebyrbelagt kontrol. Indskærpelsen blev givet med henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) Nr. 852/2004 om fødevarehygiejne artikel 5, stk. 2, litra g, jf. .
Et stort flertal i Det Etiske Råd anbefaler en klimaaftgift på oksekød, da fødevareproduktion står for op mod 29 % af de globale drivhusgasudledninger og udgør en alvorlig etisk trussel mod fremtidige generationer.
Et flertal i Det Etiske Råd åbner for brug af GMO til at løse klimakrise og sult, mens et stort flertal anbefaler mærkning af kød fra dyr fodret med genmodificerede afgrøder samt afgifter på oksekød.
Virksomheden påklagede indskærpelsen den 11. juni 2018 til Miljø- og Fødevareklagenævnet. Virksomheden anførte, at:
Fødevarestyrelsen fastholdt, at virksomheden ikke havde overholdt den selvfastsatte frekvens for dokumentation i egenkontrolprogrammet. Styrelsen understregede, at virksomheder er bundet af de frekvenser, de selv fastsætter. Fødevarestyrelsen vurderede, at omfanget af manglende dokumentation var betydeligt, og at en indskærpelse var en nødvendig og proportional sanktion, da det er den mildeste sanktion, styrelsen kan anvende ved overtrædelser af fødevarelovgivningen.
Vedrørende det tidligere kontrolbesøg oplyste Fødevarestyrelsen, at det var foretaget i den tidligere virksomhed (før ejerskifte den 22. maj 2018). Styrelsen bemærkede, at kontrolbesøg udføres som stikprøvekontroller, og at manglende anmærkninger ved et tidligere besøg ikke kan tages til indtægt for en generel godkendelse af forholdene, da det kan skyldes, at det pågældende forhold ikke blev kontrolleret.

Miljø- og Fødevareklagenævnet har afvist at realitetsbehandle en klage fra [virksomhed1] vedrørende Fødevarestyrelsens i...
Læs mere
Klagecenter for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri fastholder Fødevarestyrelsens afgørelse om indskærpelse vedrørende mangel...
Læs mereForslag til Lov om administration af den fælles landbrugspolitik m.v.