Miljø- og Fødevareklagenævnets afvisning af klage vedrørende manglende kommunal afgørelse om stiforhold

En klager indbragte en sag for Miljø- og Fødevareklagenævnet, idet Odense Kommune angiveligt ikke havde truffet afgørelse om, hvorvidt fjernelse af en låge og et hegn samt forlængelse og omlægning af en sti på en ejendom var i strid med Naturbeskyttelsesloven § 16 og Naturbeskyttelsesloven § 17.

Klagerens anbringender

Klageren anførte, at åbning af området var til stor gene, og at kommunen ikke ville træffe en afgørelse efter naturbeskyttelsesloven. Desuden mente klageren, at kommunen burde have forholdt sig til bilag IV-arter og søgt dispensation hos fredningsnævnet.

Odense Kommunes vurdering

Odense Kommune havde i et brev af 7. juli 2023, som opfølgning på en klage til Folketingets Ombudsmand, redegjort for sin vurdering. Kommunen konstaterede ud fra luftfotos, at stien havde eksisteret på den nuværende placering siden mindst 1972. Kommunen vurderede, at fjernelse af en låge på en offentlig sti ikke krævede tilladelse efter nogen lovgivning og ikke var et kompromitterende forhold i henhold til naturbeskyttelsesloven eller fredningen. Kommunen anførte, at der ikke var anlagt en ny sti eller etableret en forlængelse, men at en eksisterende grussti var blevet bredere på grund af fjernelse af bevoksning og øget brug.

Kommunen konkluderede, at da forholdet ikke krævede tilladelser, var det ikke muligt at vejlede om klagemuligheder, og kommunen kunne ikke træffe en afgørelse om, at der ikke træffes afgørelse, for at fremmane en klagemulighed.

Efterfølgende handlinger

Den 11. september 2023 meddelte Odense Kommune, at den agtede at behandle forholdet vedrørende fjernelse af låge og udvidelse af sti i henhold til Naturbeskyttelsesloven § 16 og Naturbeskyttelsesloven § 17. Den 13. september 2023 traf kommunen en ikke-afgørelse efter disse paragraffer, som er påklaget separat til Miljø- og Fødevareklagenævnet.

Miljø- og Fødevareklagenævnet afviste at realitetsbehandle klagen over Odense Kommunes manglende afgørelse.

Nævnets kompetence

Nævnet er klagemyndighed for administrative afgørelser, i det omfang det er fastsat i lovgivningen, jf. Lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet § 1, stk. 1. Det er en forudsætning for nævnets behandling af en klage, at der er truffet en afgørelse af en myndighed i første instans, som efter loven kan påklages til nævnet. Nævnet afgør selv spørgsmålet om sin kompetence, jf. Lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet § 1, stk. 3.

Vurdering af afgørelsesbegrebet

Nævnet vurderede, at Odense Kommunes brev af 7. juli 2023 ikke udgjorde en afgørelse i forvaltningsretlig forstand. Dette skyldtes brevets indhold og kommunens efterfølgende oplysning af 11. september 2023 om, at kommunen senere ville træffe afgørelse i henhold til Naturbeskyttelsesloven § 16 og Naturbeskyttelsesloven § 17. Desuden bemærkede nævnet, at kommunen den 13. september 2023 faktisk havde truffet en afgørelse vedrørende de påklagede forhold, som behandles i en separat sag.

Konklusion

Da der ikke var truffet en afgørelse, som kunne påklages til Miljø- og Fødevareklagenævnet, afviste nævnet at realitetsbehandle klagen. Det indbetalte klagegebyr blev tilbagebetalt i henhold til Bekendtgørelse om gebyr for indbringelse af klager for Miljø- og Fødevareklagenævnet mv. § 2, stk. 6. Afgørelsen er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. Lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet § 17, stk. 1.