Search for a command to run...
Myndighed
Dato
Emner
Eksterne links
En klager indbragte en sag for Miljø- og Fødevareklagenævnet, idet Odense Kommune angiveligt ikke havde truffet afgørelse om, hvorvidt fjernelse af en låge og et hegn samt forlængelse og omlægning af en sti på en ejendom var i strid med Naturbeskyttelsesloven § 16 og Naturbeskyttelsesloven § 17.
Klageren anførte, at åbning af området var til stor gene, og at kommunen ikke ville træffe en afgørelse efter naturbeskyttelsesloven. Desuden mente klageren, at kommunen burde have forholdt sig til bilag IV-arter og søgt dispensation hos fredningsnævnet.
Odense Kommune havde i et brev af 7. juli 2023, som opfølgning på en klage til Folketingets Ombudsmand, redegjort for sin vurdering. Kommunen konstaterede ud fra luftfotos, at stien havde eksisteret på den nuværende placering siden mindst 1972. Kommunen vurderede, at fjernelse af en låge på en offentlig sti ikke krævede tilladelse efter nogen lovgivning og ikke var et kompromitterende forhold i henhold til naturbeskyttelsesloven eller fredningen. Kommunen anførte, at der ikke var anlagt en ny sti eller etableret en forlængelse, men at en eksisterende grussti var blevet bredere på grund af fjernelse af bevoksning og øget brug.
Kommunen konkluderede, at da forholdet ikke krævede tilladelser, var det ikke muligt at vejlede om klagemuligheder, og kommunen kunne ikke træffe en afgørelse om, at der ikke træffes afgørelse, for at fremmane en klagemulighed.
Den 11. september 2023 meddelte Odense Kommune, at den agtede at behandle forholdet vedrørende fjernelse af låge og udvidelse af sti i henhold til Naturbeskyttelsesloven § 16 og Naturbeskyttelsesloven § 17. Den 13. september 2023 traf kommunen en ikke-afgørelse efter disse paragraffer, som er påklaget separat til Miljø- og Fødevareklagenævnet.
Miljø- og Fødevareklagenævnet afviste at realitetsbehandle klagen over Odense Kommunes manglende afgørelse.
Nævnet er klagemyndighed for administrative afgørelser, i det omfang det er fastsat i lovgivningen, jf. Lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet § 1, stk. 1. Det er en forudsætning for nævnets behandling af en klage, at der er truffet en afgørelse af en myndighed i første instans, som efter loven kan påklages til nævnet. Nævnet afgør selv spørgsmålet om sin kompetence, jf. .
Nævnet vurderede, at Odense Kommunes brev af 7. juli 2023 ikke udgjorde en afgørelse i forvaltningsretlig forstand. Dette skyldtes brevets indhold og kommunens efterfølgende oplysning af 11. september 2023 om, at kommunen senere ville træffe afgørelse i henhold til Naturbeskyttelsesloven § 16 og Naturbeskyttelsesloven § 17. Desuden bemærkede nævnet, at kommunen den 13. september 2023 faktisk havde truffet en afgørelse vedrørende de påklagede forhold, som behandles i en separat sag.
Da der ikke var truffet en afgørelse, som kunne påklages til Miljø- og Fødevareklagenævnet, afviste nævnet at realitetsbehandle klagen. Det indbetalte klagegebyr blev tilbagebetalt i henhold til Bekendtgørelse om gebyr for indbringelse af klager for Miljø- og Fødevareklagenævnet mv. § 2, stk. 6. Afgørelsen er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. Lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet § 17, stk. 1.
Regeringen vil forhandle om tiltag, der kan gøre det nemmere, hurtigere og bedre at opstille vedvarende energi på land og imødekomme naboer til solceller og vindmøller.

Danmarks Naturfredningsforening (DN) klagede over Hjørring Kommunes håndtering af en sag om bortgravning af klithede ved en ejendom. DN mente, at kommunen ikke havde svaret hurtigt nok på deres henvendelse, og at kommunens vurdering af sagen var utilstrækkelig. DN anførte, at kommunen burde håndhæve reglerne om habitatkonsekvensvurderinger og ikke lempe vurderingen, fordi indgrebet allerede var foretaget.
Sagen drejede sig om en terrænregulering på en ejendom beliggende i et sommerhusområde, hvor der var sket bortgravning af en klit. Kommunen vurderede, at indgrebet ikke var omfattet af Naturbeskyttelseslovens § 3, da området var udlagt som sommerhusområde før 1992, og ændringen ikke var til landbrugsformål. Kommunen fandt det svært at argumentere for, at naturtyperne var blevet truet i forhold til opretholdelse af gunstig bevaringsstatus ved indgrebet.
Regeringen præsenterer en række justeringer af kommunalreformen for at styrke samarbejdet på tværs af sektorer og sikre højere kvalitet i de specialiserede velfærdsydelser.
Regeringen fremlægger et finanslovforslag for 2025, der investerer massivt i velfærd, grøn omstilling og øget tryghed på baggrund af en stærk dansk økonomi.
Kommunen anførte, at de var usikre på, med hvilken lovhjemmel de kunne behandle sagen, og bad Miljø- og Fødevareklagenævnet om en vurdering og anvisning af lovhjemmel.

Natur- og Miljøklagenævnet behandlede en klage over Kerteminde Kommunes afgørelse vedrørende stier og terrænregulering i...
Læs mere
Miljø- og Fødevareklagenævnet har afvist at realitetsbehandle en klage over Frederikshavn Kommunes afgørelse vedrørende ...
Læs mereLov om udbygning af Rute 11 mellem Korskro og Varde