Planklagenævnets afgørelse om dispensation fra lokalplan nr. 252 vedrørende terrænregulering og bygningshøjder i Rudersdal Kommune

Rudersdal Kommune traf den 6. juli 2023 afgørelse om dispensation fra lokalplan nr. 252, et område ved Soldraget 33-43 - Plejecenter Sjælsø, vedrørende terrænregulering og bygningshøjder på ejendommen matr.nr. [M1]. Yderligere traf kommunen den 6. september 2023 afgørelse om, at de resterende bygningshøjder, etageantal, taghældning og tekniske installationer på samme ejendom var i overensstemmelse med lokalplanen.

En grundejerforening i området klagede over begge afgørelser. Planklagenævnet behandlede klagen og fokuserede på følgende spørgsmål:

Sagens centrale spørgsmål

• Om forholdene var umiddelbart tilladt efter lokalplanen, jf. Planlovens § 18, eller krævede dispensation fra lokalplanens §§ 6.7, 6.8, 7.2, 7.5, 8.4, 8.5 og 8.6.
• Om kommunen havde hjemmel til at give dispensation, jf. Planlovens § 19.
• Om kommunen havde begrundet afgørelsen tilstrækkeligt, jf. Forvaltningslovens § 22 og Forvaltningslovens § 24, og om kommunens skønsmæssige vurdering var baseret på planlægningsmæssigt relevante hensyn.

Klagerne vedrørte opførelsen af 148 nye plejeboliger fordelt på 6 bygninger i lokalplanens delområde 2 og 3. Ansøgningen omfattede bygninger 45, 47 og 49 med en højde på 8,5 m over eksisterende terræn, samt bygninger 51, 53 og 55 med højder på henholdsvis 8,76 m, 6,69 m og 6,23 m målt fra fastsat niveauplan. Lokalplanen fastsætter specifikke regler for bygningshøjder (§ 6.7 og § 6.8), taghældning (§ 7.2), tekniske installationer (§ 7.5) og terrænregulering (§ 8.4, § 8.5 og § 8.6).

Kommunen begrundede dispensationen af 6. juli 2023 med, at projektet var tilpasset den omkringliggende bebyggelse og landskabet, og at skorstene med ventilationsafkast var af sædvanligt omfang og derfor ikke skulle medregnes i bygningshøjden. Terrænreguleringen blev begrundet med hensyn til det fredede område og behovet for afskærmende beplantning.

Planklagenævnet modtog klagerne den 7. september 2023 og 11. november 2023 og afviste den 20. september 2023 en anmodning om opsættende virkning.

Planklagenævnet kunne ikke give medhold i klagerne, hvilket betyder, at Rudersdal Kommunes afgørelser forbliver gældende.

Planklagenævnets kompetence og fortolkning

Planklagenævnet er kompetent til at behandle retlige spørgsmål i forbindelse med kommunale afgørelser efter Planlovens § 58, stk. 1, nr. 3. Nævnet fortolker en byggetilladelse som en afgørelse om, at projektet er i overensstemmelse med lokalplanen, medmindre der er givet dispensation.

Vurdering af umiddelbar tilladelse og dispensationskrav

• Bygningshøjde (Lokalplanens §§ 6.7 og 6.8): Klageren anførte, at ventilationsafkast (skorstene) skulle medregnes i bygningshøjden. Planklagenævnet fandt, med henvisning til Bygningsreglement 2018 § 456, stk. 4, at kommunens vurdering af, at skorstenene var af sædvanligt omfang og ikke skulle medregnes, var korrekt. Bygning 45, 47 og 49 (8,5 m) blev fundet i overensstemmelse med lokalplanens § 6.8. Bygning 51, 53 og 55 overskred dog lokalplanens § 6.7 med henholdsvis 0,26 m, 1,19 m og 0,73 m og krævede derfor dispensation, jf. Planlovens § 19.

• Etageantal (Lokalplanens §§ 6.7 og 6.8): Klageren mente, at teknikhuse og delvist frilagte kældre medførte, at bygningerne fremstod med flere etager end tilladt. Nævnet vurderede ud fra en samlet visuel fremtræden og fandt, at alle bygninger fremstod i overensstemmelse med lokalplanens etagekrav, da vinduer kun var i ét eller to plan, og teknikhusene udgjorde en mindre del af tagfladerne. Den delvist frilagte kælder påvirkede ikke etageantallet væsentligt.

• Taghældning (Lokalplanens § 7.2): Klageren gjorde gældende, at teknikhusene brød med tagets hældning. Planklagenævnet fandt, at teknikhusene, der kun fyldte en mindre del af tagfladerne, ikke medførte, at bygningerne ikke var opført med saddeltag i overensstemmelse med lokalplanens § 7.2.

• Tekniske installationer (Lokalplanens § 7.5): Klageren mente, at teknikhusene brød med bygningernes arkitektur. Nævnet fandt, at lokalplanens § 7.5 manglede den fornødne klarhed og præcision til at kunne håndhæves, da det var uklart, hvornår teknikhusene var integreret i arkitekturen. Forholdet blev derfor anset for at være i overensstemmelse med bestemmelsen.

• Terrænregulering (Lokalplanens §§ 8.4, 8.5 og 8.6): Nævnet fandt, at den ansøgte terrænregulering inden for 5 m-byggelinjen mod nord og tættere end 5 m fra lokalplanens afgrænsning var i strid med lokalplanens § 8.5, 3. pkt. og § 8.6, 1. pkt. og krævede dispensation. Bestemmelserne i § 8.4 og § 8.5, 1. pkt. blev opfattet som dispensationsbestemmelser.

Kommunens hjemmel til dispensation

Planklagenævnet fandt, at kommunens dispensation fra lokalplanens §§ 6.7, 8.5, 3. pkt., og 8.6, 1. pkt., ikke var i strid med planens principper, da der var tale om bebyggelsesregulerende bestemmelser. Formålsbestemmelsen blev anset for en generel opremsning og ikke en fremhævelse af særlige principper. Kommunen havde derfor hjemmel til at give dispensation, jf. Planlovens § 19, stk. 1 og Planlovens § 19, stk. 2.

Begrundelse og planlægningsmæssige hensyn

Nævnet vurderede, at kommunens afgørelse var tilstrækkeligt begrundet, idet den henviste til relevante retsregler og hovedhensyn for skønsudøvelsen, jf. Forvaltningslovens § 22 og Forvaltningslovens § 24, stk. 1. Der blev ikke fundet oplysninger, der indikerede, at kommunen havde lagt usaglige hensyn til grund for sin afgørelse. Kommunens afgørelse var baseret på planlægningsmæssigt relevante hensyn.

Planklagenævnets afgørelse er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. Lov om Planklagenævnet § 3, stk. 3.