Planklagenævnets afgørelse om dispensation til raftehegn i Kolding
Dato
26. september 2023
Nævn
Planklagenævnet
Eksterne links
Læs hele sagenKategori
Planloven, retlig (efter 1. februar 2017)
Højdepunkt
Afgørelse i klagesag om Kolding Kommunes dispensation fra lokalplan til opførelse
Kolding Kommune meddelte den 18. februar 2021 dispensation fra lokalplan nr. 0521-36 til opførelse af et raftehegn på ejendommen [A1], 6000 Kolding. Afgørelsen blev efterfølgende påklaget af to naboer. Planklagenævnet behandlede i denne sag spørgsmål vedrørende lokalplanens umiddelbare tilladelighed, kommunens hjemmel til at dispensere, beslutningsgrundlaget (officialprincippet) og overholdelsen af lighedsgrundsætningen.
Ejendommen og lokalplanen
Ejendommen [A1] er omfattet af lokalplan nr. 0521-36, som regulerer boligparceller langs Fjordvej. Lokalplanens formål er at fastholde områdets anvendelse til boligformål, muliggøre udstykning og opførelse af boliger på store grunde samt bevare værdifulde træer.
Lokalplanens § 9.3 fastsætter specifikke regler for ubebyggede arealer og beplantning:
- Til beplantning skal anvendes hjemmehørende, egnskarakteristiske arter af buske og træer.
- Hegn tillades opstillet eller plantet omkring terrasse, men ikke i skel mod nabo, vej eller sti.
Kommunens afgørelse
Kolding Kommune dispenserede fra lokalplanens § 9.3 til opførelse af et raftehegn på ejendommen. Hegnet må opføres med en længde på 17 m og en højde på 180 cm i en afstand af 20 cm fra skel og skal begrønnes. Kommunen begrundede dispensationen med sikkerhedsmæssige årsager grundet et kraftigt terrænfald mod vejen.
Klagen
Naboerne klagede over afgørelsen, idet de anførte, at raftehegnet udgør et markant brud på områdets karakter og er i strid med lokalplanens § 9.3. Klagen rejste desuden spørgsmål ved kommunens hjemmel til at dispensere, beslutningsgrundlaget (officialprincippet) og overholdelsen af lighedsgrundsætningen.
Planklagenævnet behandlede klagen over Kolding Kommunes dispensation til opførelse af et raftehegn. Nævnet kan alene tage stilling til retlige spørgsmål i henhold til Planlovens § 58, stk. 1, nr. 3.
Krav om dispensation
Nævnet fastslog, at det ansøgte raftehegn ikke er umiddelbart tilladt efter lokalplanen, da det strider mod lokalplanens § 9.3, som forbyder hegn i skel mod nabo, vej eller sti. Opførelsen kræver derfor dispensation i henhold til Planlovens § 19.
Hjemmel til dispensation
Planklagenævnet vurderede, at kommunen havde hjemmel til at give dispensationen. Nævnet lagde vægt på, at dispensationen fra lokalplanens § 9.3 ikke er i strid med planens principper. Bestemmelsen om hegn anses for en bebyggelsesregulerende bestemmelse og er ikke specifikt nævnt i lokalplanens formålsbestemmelse eller på anden måde udtrykt som en del af planens principper. En dispensation fra en lokalplan er tilladt, hvis den ikke er i strid med planens principper, jf. Planlovens § 19, stk. 1. Videregående afvigelser kræver en ny lokalplan, jf. Planlovens § 19, stk. 2.
Beslutningsgrundlag (Officialprincippet)
Klagerne anførte, at kommunens beslutningsgrundlag var mangelfuldt, da afgørelsen blev truffet, før anlæg af indkørsel og støttemur var afsluttet. Planklagenævnet fandt dog ikke grundlag for at antage, at kommunens afgørelse var baseret på et utilstrækkeligt eller forkert kendskab til sagens faktiske forhold. Nævnet bemærkede, at kommunens skønsmæssige vurdering af faren ved terrænfaldet ikke ville have ændret sig, selvom etableringen var færdiggjort.
Lighedsgrundsætningen
Klagerne gjorde gældende, at kommunen havde tilsidesat lighedsgrundsætningen ved at give afslag på en lignende ansøgning på naboejendommen [A2]. Planklagenævnet fandt, at der ikke var tale om forhold, der i det væsentlige svarede til hinanden. Kommunen havde begrundet dispensationen i den aktuelle sag med sikkerhedshensyn grundet terrænregulering, hvilket ikke var tilfældet på naboejendommen. Derfor var kommunens afgørelse ikke udtryk for usaglig forskelsbehandling.
Afsluttende bemærkninger
Planklagenævnet kunne ikke give medhold i klagen over Kolding Kommunes afgørelse af 18. februar 2021. Kommunens afgørelse står dermed ved magt. Afgørelsen er truffet af formanden på nævnets vegne, jf. Lov om Planklagenævnet § 4, stk. 1. Planklagenævnets afgørelse er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. Lov om Planklagenævnet § 3, stk. 3. Eventuel retssag skal anlægges inden 6 måneder, jf. Lov om Planklagenævnet § 3, stk. 4.
Lignende afgørelser