Planklagenævnets afgørelse om dispensation til tagterrasse i Esbjerg

Esbjerg Kommune meddelte den 7. november 2022 dispensation fra lokalplan nr. 01-080-0008, Blandet boligområde ved Storegade/Rosenvængets Allé i Esbjerg. Dispensationen vedrørte etablering af en fælles tagterrasse på ejendommen [A1], 6700 Esbjerg.

En nabo til ejendommen indgav klage over kommunens afgørelse. Planklagenævnet har i denne sag behandlet to hovedspørgsmål:

• Om kommunen havde hjemmel til at give dispensation i henhold til planloven.
• Om kommunen havde det fornødne grundlag til at træffe afgørelse, i overensstemmelse med officialprincippet.

Planklagenævnet kunne ikke give medhold i klagen, hvilket betyder, at kommunens afgørelse forbliver gældende.

Ejendommen og lokalplanens bestemmelser

Den omhandlede ejendom er beliggende i byggefelt B2 og er omfattet af lokalplan nr. 01-080-0008. Tagterrassen etableres ovenpå et fireetagers byggeri.

Lokalplanens formål, som beskrevet i § 1, er at:

• Fastsætte rammer for områdets omdannelse fra erhverv til center- og boligområde.
• Sikre spredt bebyggelse med grønne områder.
• Sikre gode opholdsarealer.
• Sikre en varierende bebyggelse, der matcher centerområdets øvrige byggeri.
• Hindre miljøkonflikter mellem boliger og erhverv samt begrænse støj fra veje og jernbane.
• Sikre en hensigtsmæssig trafikal betjening.

Lokalplanens § 7.17 fastsætter bygningshøjden i byggefelt B2 til maksimalt 4 etager, dog maks. 16 m for bygninger med fladt tag og maks. 18,5 m for bygninger med saddeltag.

Kommunens dispensation og klagen

Kommunen begrundede dispensationen med, at etablering af en fælles tagterrasse ovenpå 4. etage ikke strider mod lokalplanens principper. Kommunen lagde desuden vægt på, at byggeriet er lavere end tilladt, at tagterrassens opholdsareal er trukket tilbage fra bygningens nordgavl via sedumtag, og at de nordlige naboer ikke ville blive påvirket af skyggegener i det omfang, som ellers er tilladt i lokalplanen.

Klageren anførte, at kommunen havde truffet afgørelse på et forkert grundlag, idet niveauforskellene på matriklerne ikke var medtaget i landinspektørgrundlaget, og at kommunen ikke korrekt havde vurderet indkigsmulighederne i klagerens private have. Dette blev af Planklagenævnet forstået som en klage over, at kommunen havde handlet i strid med officialprincippet.

Planklagenævnet kunne ikke give medhold i klagen over Esbjerg Kommunes afgørelse om dispensation til etablering af en fælles tagterrasse. Dette betyder, at kommunens afgørelse af 7. november 2022 forbliver gældende.

Planklagenævnets kompetence og dispensationskrav

Planklagenævnet har kompetence til at behandle retlige spørgsmål vedrørende kommunale afgørelser efter planloven, jf. Planlovens § 58, stk. 1, nr. 3. Retlige spørgsmål omfatter lovligheden og gyldigheden af afgørelser, herunder fortolkning af lovbestemmelser og overholdelse af forvaltningsretlige principper.

Bestemmelserne i en lokalplan er bindende for borgerne, jf. Planlovens § 18. Dispositioner, der ikke er i overensstemmelse med lokalplanen, kræver dispensation. I denne sag var den ansøgte tagterrasse ikke i overensstemmelse med lokalplanen og krævede derfor dispensation efter Planlovens § 19.

Mulighed for at give dispensation

En kommune kan dispensere fra en lokalplan, hvis dispensationen ikke strider mod planens principper, eller hvis den tidsbegrænses, jf. Planlovens § 19, stk. 1. Videregående afvigelser end disse kræver vedtagelse af en ny lokalplan, jf. Planlovens § 19, stk. 2.

Principperne i en lokalplan omfatter typisk planens formålsbestemmelse og de anvendelsesbestemmelser, der er fastsat ud fra formålet. De kan også omfatte den planlagte struktur og fordelingen mellem friarealer og bebyggede arealer. Bestemmelser, der mere detaljeret regulerer bebyggelsens omfang, udformning og placering, anses som hovedregel ikke for at være principper, medmindre de er fastlagt for at fastholde en særlig udformning eller placering som del af den planlagte struktur.

Planklagenævnet vurderede, at kommunens dispensation fra lokalplanens § 7.17 ikke var i strid med planens principper. Nævnet lagde vægt på, at § 7.17 er en bebyggelsesregulerende bestemmelse, som ikke er henvist til i lokalplanens formålsbestemmelse. Der var heller ingen andre holdepunkter i lokalplanredegørelsen eller planens øvrige bestemmelser, der indikerede, at bestemmelsen havde en sådan særlig betydning, at den skulle anses for en del af planens principper. På denne baggrund fandt Planklagenævnet, at kommunen havde hjemmel til at give dispensation.

Beslutningsgrundlaget og officialprincippet

Klageren anførte, at kommunen havde truffet afgørelse på et forkert grundlag, idet niveauforskelle og indkigsmuligheder ikke var korrekt vurderet. Dette blev behandlet under officialprincippet, som kræver, at kommunen selv fremskaffer de nødvendige oplysninger for at sikre et tilstrækkeligt faktisk og retligt grundlag for afgørelsen.

Planklagenævnet bemærkede, at kommunen har et vidtgående skøn i dispensationssager, hvilket også gælder for omfanget af de oplysninger, der skal tilvejebringes. Oplysninger, der indgår i vurderingen, skal dog være korrekte. En fejl skal dog være væsentlig og kunne have ført til et andet resultat for at medføre ophævelse af afgørelsen.

Planklagenævnet fandt ikke grundlag for at antage, at kommunens afgørelse var baseret på utilstrækkeligt kendskab til eller forkert opfattelse af sagens faktiske forhold. Kommunens afgørelse var truffet på baggrund af tegningsmateriale og illustrationer. Efter Planklagenævnets høringsbrev havde kommunen desuden besigtiget tagterrassen og vurderet, at der ikke var indbliksgener i klagerens private have eller bolig. Nævnet fandt ikke grund til at antage, at kommunen ville have vurderet sagen anderledes, selv med mere præcise oplysninger om niveauforskelle.

Planklagenævnet kunne derfor ikke give medhold i klagepunktet vedrørende officialprincippet.

Afgørelsen er truffet af formanden på nævnets vegne, jf. Lov om Planklagenævnet § 4. Planklagenævnets afgørelse er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. Lov om Planklagenævnet § 3, stk. 3. En eventuel retssag til prøvelse af afgørelsen skal anlægges inden 6 måneder, jf. Lov om Planklagenævnet § 3, stk. 4.