Planklagenævnets afgørelse om aktindsigt i plan- og byggesager vedrørende Kongsmark, Rømø

Klageren anmodede den 3. august 2023 Tønder Kommune om aktindsigt i plan- og byggesager vedrørende matr.nr. [PN1] og [PN2] Kongsmark, Rømø. Anmodningen omfattede også oplysninger relateret til [V1] og købere i frasalget fra førnævnte virksomheder i perioden fra den 1. februar 2021 til den 3. august 2023. Klageren forventede at blive betragtet som part i sagen og dermed få sin anmodning behandlet efter forvaltningsloven.

Tønder Kommunes afgørelse

Tønder Kommune traf den 8. august 2023 afgørelse om fuld aktindsigt i de ønskede sager. Kommunen oplyste, at den ikke var i besiddelse af oplysninger om videresalg, da dette er et anliggende mellem private aktører, der ikke kræver kommunal tilladelse. Kommunen behandlede anmodningen efter Offentlighedsloven § 7, stk. 1 (2013-offentlighedsloven), idet den vurderede, at klageren ikke havde en sådan særlig og individuel interesse i sagerne, at den kunne behandles efter forvaltningsloven. Kommunen lagde vægt på, at klageren ikke blev påvirket mere end de øvrige naboer i området.

Planklagenævnets kompetence og vurdering af regelsæt

Planklagenævnet behandlede klagen over Tønder Kommunes afgørelse. Nævnet fastslog sin kompetence til at behandle sagen, da anmodningen om aktindsigt vedrørte plansager og byggetilladelser, som falder ind under nævnets klagekompetence i henhold til Planloven § 58.

Nævnet vurderede, om kommunen havde anvendt det korrekte regelsæt for aktindsigten. Klageren gjorde gældende, at hun var part i sagen, og at aktindsigten derfor skulle behandles efter Forvaltningsloven § 9, stk. 1. Planklagenævnet fandt dog ikke grundlag for at tilsidesætte kommunens vurdering af, at klageren ikke var part. Dette blev begrundet med den betydelige afstand (ca. 50 m til matr.nr. [PN2] og ca. 140 m til matr.nr. [PN4]) mellem klagerens ejendom og de matrikler, hvor de ansøgte forhold (legeplads, sommerhuse, feriecenter) skulle opføres. Nævnet vurderede, at afgørelserne ikke ville medføre så konkrete og væsentlige gener for klageren, at hun opnåede partsstatus.

Da klageren ikke var part, skulle anmodningen behandles efter enten offentlighedsloven eller miljøoplysningsloven. Planklagenævnet fastslog, at anmodningen skulle behandles efter Miljøoplysningsloven § 2, stk. 1, da de omhandlede plan- og byggesager vedrørte forhold, der påvirker eller kan påvirke miljøelementer, jf. Miljøoplysningsloven § 3. Kommunens anvendelse af offentlighedsloven fra 2013 blev anset for en retlig mangel.

Undtagne dokumenter

Klageren anførte, at hun ikke havde modtaget fuld aktindsigt, og at kommunen ikke havde begrundet undtagelsen af konkrete dokumenter tilstrækkeligt. Planklagenævnet konstaterede, at flere dokumenter i kommunens aktlister var markeret som "ikke medtaget" uden angivelse af titel eller begrundelse. Kommunen havde oplyst, at disse var dubletter, der tidligere var udleveret. Nævnet fandt, at kommunen ikke havde hjemmel i Miljøoplysningsloven § 4, stk. 4 til at undtage dokumenter på baggrund af, at de tidligere var udleveret. En begrundelse for undtagelse skal indeholde henvisning til retsregler og hovedhensyn, jf. Forvaltningsloven § 24, stk. 1 og Forvaltningsloven § 22.

Planklagenævnet ændrer Tønder Kommunes afgørelse delvist.

Udlevering af undtagne dokumenter

Nævnet pålægger Tønder Kommune at udlevere de dokumenter, der i kommunens aktlister var markeret som "ikke medtaget". Dette omfatter:

• dokument-id 6585441#0 fra sagsnr. 02.34.02-P19-599-21
• dokument-id 6670115#0 fra sagsnr. 02.34.02-P19-599-21
• dokument-id 6675174#0 fra sagsnr. 02.34.02-P19-599-21
• dokument-id 6627706#0 fra sagsnr. 02.34.02-P19-481-22
• dokument-id 6627710#0 fra sagsnr. 02.34.02-P19-481-22
• dokument-id 6627717#0 fra sagsnr. 02.34.02-P19-481-22 (anført to gange på aktlisten) og
• dokument-id 6888498#0 fra sagsnr. 02.34.02-P19-481-22.

Begrundelsen herfor er, at kommunen ikke havde hjemmel til at undtage disse dokumenter med henvisning til, at de tidligere var udleveret, og at kommunen ikke havde opfyldt sin pligt til at begrunde undtagelsen tilstrækkeligt i henhold til Miljøoplysningsloven § 4, stk. 4.

Vurdering af retlig mangel

Selvom Planklagenævnet fandt, at kommunens afgørelse led af en retlig mangel ved at anvende Offentlighedsloven fra 2013 i stedet for Miljøoplysningsloven, blev denne mangel ikke anset for væsentlig nok til at medføre en ophævelse af afgørelsen og hjemvisning af sagen, da klageren i øvrigt havde fået fuld aktindsigt i sagerne.

Afgørelsens endelighed

Afgørelsen er truffet af formanden på nævnets vegne i henhold til Lov om Planklagenævnet § 4, stk. 1. Planklagenævnets afgørelse er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. Lov om Planklagenævnet § 3, stk. 3. En eventuel retssag til prøvelse af afgørelsen skal være anlagt inden 6 måneder, jf. Lov om Planklagenævnet § 3, stk. 4.