Klage over byggetilladelse til enfamiliehus på [A1], 3770 Allinge – overensstemmelse med lokalplan

Planklagenævnet fandt, at kommunen havde handlet i strid med officialprincippet ved ikke at undersøge de faktiske forhold nærmere. Nævnet lagde vægt på, at lokalplanens kortbilag 1 indeholdt målestoksangivelser, som muliggjorde en mere præcis fastlæggelse af byggelinjens placering i forhold til det ansøgte byggeri. Kommunen havde valgt den for ansøger mindst indgribende fortolkning uden tilstrækkelig undersøgelse.

Planklagenævnet behandlede ikke klagepunkter vedrørende byggelovgivningen, da disse henhører under Byggeklageenheden.

Planklagenævnet har truffet følgende afgørelse i sagen:

Ophævelse og hjemvisning af afgørelse om byggelinje

Planklagenævnet ophæver Bornholms Regionskommunes afgørelse af 28. juni 2023, for så vidt angår vurderingen af, at opførelse af enfamiliehuset på ejendommen [A1] er i overensstemmelse med lokalplan nr. 059, § 4.4 (byggelinjen). Denne del af sagen hjemvises til fornyet behandling i kommunen. Baggrunden for dette er, at kommunen har handlet i strid med officialprincippet ved ikke at foretage en tilstrækkelig undersøgelse af byggelinjens præcise placering i forhold til det ansøgte byggeri, på trods af at lokalplanens kortbilag indeholdt målestoksangivelser, der kunne have muliggjort en mere nøjagtig fastlæggelse.

Afslag på klage vedrørende højde i forhold til skel

Planklagenævnet kan ikke give medhold i den resterende del af klagen, som vedrører byggeriets højde i forhold til afstand til naboskel. Dette skyldes, at lokalplanen ikke indeholder bestemmelser herom, og forholdet er derfor umiddelbart tilladt efter planloven og kræver ikke dispensation.

Planklagenævnets afgørelse er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. Lov om Planklagenævnet § 3, stk. 3. En eventuel retssag til prøvelse af afgørelsen skal være anlagt inden 6 måneder, jf. Lov om Planklagenævnet § 3, stk. 4.

Forløbet før kommunens afgørelse

Klageren henvendte sig den 18. marts 2018 til kommunen med en forespørgsel om byggetilladelse til et hus med fladt tag. Kommunen svarede den 4. juli 2018, at dispensation kunne være mulig, hvis et fladt tag kunne give lige så god mulighed for udnyttelse af solenergi, men at en ansøgning skulle være konkret og velbegrundet, og at der ikke var garanti for dispensation. Efterfølgende indsendte klageren en ansøgning om byggetilladelse den 23. september 2019 og en ansøgning om dispensation den 11. november 2019.

Kommunens begrundelse for afslag

Kommunen begrundede afslaget med, at det ansøgte projekt med fladt tag stred mod lokalplanens § 7.8 om symmetriske heltage og § 7.4 om sydorientering af tagfladen. Kommunen vurderede, at et fladt tag ikke ville harmonere med den øvrige bebyggelse i delområdet, som er præget af 45-graders sadeltage. Selvom klageren fremsendte tilbud, der sammenlignede solcelleydelse på fladt tag og 45-graders tag, fandt kommunen, at solceller på en sydvendt tagryg stadig udnyttede solenergien bedre, og at rentabiliteten ikke var større eller ens for solceller på et fladt tag. Kommunen understregede dog, at ydelsesevnen var en sekundær begrundelse, og at den primære årsag til afslaget var overholdelse af lokalplanens æstetiske krav til taghældninger, farve- og materialevalg i forhold til områdets eksisterende arkitektur.

Klagerens anbringender

Klageren klagede til Planklagenævnet den 5. januar 2020 med følgende hovedanbringender:

• Bindende forhåndstilsagn: Klageren mente, at kommunen havde givet et positivt tilsagn om mulighed for dispensation i den tidligere dialog, hvilket skabte en berettiget forventning om dispensation.
• Kommunens beslutningsgrundlag: Klageren anførte, at kommunens vurdering af solcellers rentabilitet på fladt tag var ukorrekt, idet et fladt tag ville muliggøre opsætning af en større mængde solceller og dermed en væsentlig større energiproduktion.