Planklagenævnets afgørelse om dispensation til tilbygning i Køge

Køge Kommune meddelte den 30. juni 2023 dispensation fra lokalplan nr. 3-46, Pedersvejkvarteret, til opførelse af en tilbygning på ejendommen A1, 4600 Køge. Afgørelsen blev efterfølgende påklaget af to naboer til Planklagenævnet. Klagen omhandlede primært spørgsmål vedrørende lokalplanens fortolkning, kommunens hjemmel til at dispensere, og overholdelse af reglerne om partshøring. Planklagenævnet valgte at fokusere på disse retlige spørgsmål og behandlede ikke de øvrige klagepunkter i sagen.

Ejendommen og lokalplanen

Ejendommen A1 er omfattet af lokalplan nr. 3-46, Pedersvejkvarteret. Lokalplanens formål, som beskrevet i § 1.1, er at bevare de særlige bymæssige og arkitektoniske træk i kvarteret, præget af 'Bedre Byggeskik'-stilen, samt at sikre, at ny bebyggelse udformes i overensstemmelse med områdets karakter.

Lokalplanens § 6 fastsætter detaljerede bestemmelser for bebyggelsens ydre fremtræden, herunder:

• Bygningsbevaring (§ 6.1.1 og § 6.1.2): Den ydre fremtræden af eksisterende bebyggelse må ikke ændres uden Byrådets godkendelse. Ved nybygning, ombygning, istandsættelse og udvidelse skal byrådets anvisninger vedrørende bygningens ydre fremtræden følges, især med hensyn til hovedform, konstruktion, materialer, farver og udformning af bygningsdele.
• Tagformer og beklædning (§ 6.2): Hovedregel er symmetriske sadeltage med en hældning på 45-60 grader, beklædt med røde vingetegl.
• Facader (§ 6.3): Hovedregel er røde blødstrøgne eller håndstrøgne teglsten.
• Vinduer og yderdøre (§ 6.4): Hovedregel er hvidmalede, sprossede dannebrogsvinduer for 'Bedre Byggeskik'-huse.

Kommunens afgørelse

Køge Kommune gav dispensation til en tilbygning i én etage med kælder på op til 70 m2 på østsiden af det eksisterende hus. Tilbygningen skulle opføres med samme tagudformning som hovedhuset, men med lavere taghældning, pudsede facader og vinduesrammer i samme farve som hovedhuset. En mellembygning på 4 m2 skulle adskille tilbygningen fra hovedhuset.

Kommunen begrundede dispensationen med, at tilbygningen var i overensstemmelse med lokalplanens formål om at bevare kvarterets arkitektoniske træk. Kommunen lagde vægt på, at hovedhuset bevarede sin oprindelige form, og at tilbygningen underordnede sig hovedhuset via mellembygningen.

Planklagenævnet behandlede klagen over Køge Kommunes dispensation til en tilbygning på ejendommen A1, 4600 Køge. Nævnet fokuserede på retlige spørgsmål, herunder om dispensationen var lovlig og om forvaltningsretlige regler var overholdt.

Planklagenævnets kompetence

Planklagenævnet er kompetent til at behandle retlige spørgsmål i forbindelse med kommunale afgørelser efter Planloven § 58, stk. 1, nr. 3. Dette omfatter spørgsmål om lovlighed, gyldighed, fortolkning af lovbestemmelser og overholdelse af almindelige forvaltningsretlige grundsætninger.

Krav om dispensation

Nævnet vurderede, at lokalplanens § 6.1.1 sammenholdt med § 6.1.2 udgør en dispensationsbestemmelse i henhold til Planloven § 15, stk. 2, nr. 21. Dette betyder, at tilbygningen krævede tilladelse/dispensation efter Planloven § 19.

Mulighed for at give dispensation

Klagerne gjorde gældende, at byggeriet var i strid med lokalplanens principper, og at kommunen derfor ikke kunne dispensere efter Planloven § 19, stk. 1. Planklagenævnet fastslog, at da lokalplanens § 6.1.1 og § 6.1.2 har karakter af en dispensationsbestemmelse, er en dispensation efter denne bestemmelse som udgangspunkt ikke i strid med planens principper. Nævnet fandt derfor, at kommunen havde hjemmel til at give dispensation fra lokalplanens § 6.1.1, jf. § 6.1.2. Selve den skønsmæssige afgørelse om dispensation kan nævnet ikke efterprøve, men den skal overholde almindelige forvaltningsretlige regler.

Partshøring

Klagerne anførte, at kommunen ikke havde foretaget den nødvendige partshøring af naboerne, især den nordlige nabo (klager 1), som ville blive væsentligt berørt af skygge- og indbliksgener. Ifølge Forvaltningsloven § 19, stk. 1 er der pligt til at partshøre, hvis en part ikke er bekendt med væsentlige og ugunstige oplysninger. Manglende partshøring anses generelt for en væsentlig mangel, der fører til ugyldighed.

Planklagenævnet vurderede:

• Klager 1 (nordlig nabo): Nævnet fandt, at klager 1 var så væsentligt og individuelt berørt, at vedkommende havde partsstatus. Dette skyldtes tilbygningens placering 3 meter fra naboskel og ca. 6 meter fra nabohuset, samt den forventede væsentlige skyggepåvirkning på klagerens primære opholdsareal. Da kommunen ikke havde partshørt klageren om det reviderede byggeprojekt, og da det ikke kunne udelukkes, at afgørelsen kunne have fået et andet indhold, fandt nævnet, at afgørelsen led af en væsentlig retlig mangel og var ugyldig.
• Klager 2 (sydlig nabo): Nævnet fandt, at klager 2 ikke var part i sagen. Dette blev begrundet med, at tilbygningens vinduer mod klager 2's have var af begrænset størrelse, og at afstanden til klager 2's bolig og terrasse samt indbliksvinklen ikke medførte væsentlige indbliksgener. Desuden ville tilbygningen ikke give skyggegener på klager 2's grund.

Forhold, som ikke behandles

Planklagenævnet afviste at behandle klagepunkter vedrørende en tinglyst servitut fra 1928, da kommunens beslutning om ikke at håndhæve en privatretlig servitut efter Planloven § 43 ikke er en afgørelse, der kan påklages til nævnet. Klageren må i stedet anlægge et civilretligt søgsmål ved domstolene.

Nævnet kunne heller ikke behandle klagepunktet om, at ny bebyggelse kun må opføres som fritliggende beboelsesbygninger (lokalplanens § 3.1.2), da dette ikke var omfattet af den dispensation, der var klaget over.

Afsluttende bemærkninger

Planklagenævnet ophævede Køge Kommunes afgørelse af 30. juni 2023 om dispensation fra lokalplan nr. 3-46 og hjemviste sagen til fornyet behandling i kommunen på grund af den manglende partshøring. Afgørelsen er truffet af formanden på nævnets vegne, jf. Lov om Planklagenævnet § 4, og er endelig, jf. Lov om Planklagenævnet § 3, stk. 3. Eventuel retssag skal anlægges inden 6 måneder, jf. Lov om Planklagenævnet § 3, stk. 4.