Stadfæstelse af landzonetilladelse til enfamiliehus i Sønderborg Kommune

Sønderborg Kommune meddelte den 3. juli 2023 landzonetilladelse til opførelse af et enfamiliehus på 288 m² med en indbygget garage på 37 m² på matr.nr. [M1] Rinkernes Ejerlav, beliggende i landzone på adressen [A2], 6300 Gråsten. En nabo klagede over denne afgørelse til Planklagenævnet. Sagen omhandlede primært, hvorvidt forholdet var undtaget fra kravet om landzonetilladelse, og om der kunne gives landzonetilladelse i henhold til Planlovens § 35, stk. 1.

Planklagenævnet stadfæstede Sønderborg Kommunes afgørelse om landzonetilladelse. Dette betyder, at kommunens tilladelse er gældende. Tilladelsen bortfalder, hvis den ikke er udnyttet inden 5 år efter Planklagenævnets afgørelse, eller hvis den ikke har været udnyttet i 5 på hinanden følgende år, jf. Planlovens § 56, stk. 2.

Planklagenævnets kompetence og vurdering

Planklagenævnet er kompetent til at behandle kommunale afgørelser efter Planlovens § 35, stk. 1, jf. Planlovens § 58, stk. 1. Nævnet kan også behandle retlige spørgsmål, herunder om et forhold er omfattet af en undtagelsesbestemmelse. I denne sag fandt nævnet, at ingen af undtagelserne i Planlovens § 5 u og Planlovens §§ 36-38 fandt anvendelse, hvorfor det ansøgte krævede landzonetilladelse.

Nævnet fandt, at der ikke var grundlag for at tilsidesætte kommunens vurdering. Opførelsen af enfamiliehuset på den konkrete placering blev ikke anset for at være i strid med hensynene i planloven og landzonebestemmelserne. Nævnet lagde vægt på, at ejendommen er den sidste ubebyggede grund i en husrække mellem en landskabsfredning mod nordvest og strandbeskyttelse mod sydøst. Der er ingen andre byggemuligheder i nærheden, og rækken kan ikke udvides på grund af fredningen, strandbeskyttelseslinjen og havet. Desuden er der allerede bygget huse på begge sider af ejendommen.

Nabogener og andre forhold

De af klageren anførte nabogener, såsom indbliks- og skyggegener, kunne ikke i sig selv begrunde et afslag på landzonetilladelse. Planklagenævnet fandt det unødvendigt at tage stilling til klagerens partstatus, da klageren var blevet hørt i kommunens sag, uanset om dette var som nabo eller part.

Spørgsmål om forringelse af ejendomsværdi og overskridelse af den naboretlige tålegrænse blev ikke behandlet af Planklagenævnet, da disse ikke vedrører retlige forhold efter planloven, men er privatretlige anliggender. Klagegebyret blev ikke tilbagebetalt, da nævnet stadfæstede afgørelsen, jf. Bekendtgørelse om gebyr for indbringelse af klager for Planklagenævnet § 3.

Planklagenævnets afgørelse er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. Lov om Planklagenævnet § 3, stk. 3. En eventuel retssag til prøvelse af afgørelsen skal være anlagt inden 6 måneder, jf. Lov om Planklagenævnet § 3, stk. 4.