Miljø- og Fødevareklagenævnets afgørelse om stadfæstelse af indskærpelse vedrørende risikovurdering og handlingsplan for halekupering af grise

Nævnet lagde vægt på, at klageren i risikovurderingen havde identificeret problemer med grisenes sundhed, hvilket ifølge Bekendtgørelse om dyrevelfærdsmæssige mindstekrav til hold af grise § 49, stk. 2, jf. Bilag 1, nr. 2, litra a kræver en handlingsplan, der beskriver, hvordan og hvornår forholdene udbedres. Nævnet konstaterede, at handlingsplanen ikke indeholdt en sådan beskrivelse, men i stedet angav, at grise ofte leveres med halebid eller udvikler dem kort efter ankomst på grund af aggressivitet. Dette adresserede hverken udbedring af forholdene eller en gradvis overgang til ikke-halekuperede grise.

Nævnet fandt, at klagerens optegnelser over alvorlige halebid og tilsætning af ekstra mineraler ikke kunne føre til et andet resultat, da disse forhold ikke var beskrevet i handlingsplanen som en del af en udbedringsstrategi eller en plan for modtagelse af ikke-halekuperede grise.

Præcisering af indskærpelsens ordlyd

Miljø- og Fødevareklagenævnet præciserede indskærpelsens ordlyd til udelukkende at omfatte Bekendtgørelse om dyrevelfærdsmæssige mindstekrav til hold af grise § 49, stk. 2, jf. Bilag 1, nr. 2. Nævnet vurderede, at Bekendtgørelse om dyrevelfærdsmæssige mindstekrav til hold af grise § 49, stk. 1 var overholdt, da klageren havde udarbejdet en risikovurdering, og der ikke var konstateret mangler ved inddragelsen af elementerne i Bekendtgørelse om dyrevelfærdsmæssige mindstekrav til hold af grise Bilag 1, nr. 1, litra a-f. Desuden var risikovurdering og handlingsplan fremvist under tilsynet.

Nævnet fjernede også følgende fra grundlaget for indskærpelsen:

• Angivelsen af, at der ikke var identificeret problemer i besætningen, da klagers risikovurdering faktisk havde identificeret problemer med grisenes sundhed.
• Forholdet om, at klager ikke havde konstateret en mængde halebidte grise, der nødvendiggjorde fortsat halekupering, da dette ikke er et krav i de indskærpede regler.
• Forholdet vedrørende manglende prøvekuld af grise med hele haler, da dette heller ikke er et krav i de indskærpede bestemmelser.

Den endelige ordlyd af indskærpelsen blev: ”Den besætningsansvarlige har ansvar for at udarbejde en handlingsplan, baseret på risikovurderingen, med beskrivelse af, hvordan og hvornår forholdene udbedres, hvis der konstateres utilstrækkelige staldforhold eller driftsledelsessystemer i forbindelse med risikovurderingen, eller hvordan besætningen gradvist vil modtage grise, der ikke er halekuperede, hvis der ikke konstateres forhold, der nødvendiggør halekupering.”

Væsentligste Ændringer i CAP-planen

Der foreslås ændringer i 15 ordninger og krav, som kan opsummeres i følgende hovedpunkter:

• Kvælstofregulering: Bio-ordningen for en 'ny reguleringsmodel' udgår af CAP-planen fra 2026. Indsatsen flyttes til en ny kompensationsordning under søjle II fra 2027. Ordningen for 'målrettet regulering' forlænges til og med 2026 for at dække indsatsbehovet i overgangsperioden.

• Permanent udtagning og skovrejsning: En ny ordning for Permanent ekstensivering introduceres for at fremme varig udtagning af landbrugsarealer, især kulstofrige jorde og arealer med højt kvælstofindsatsbehov. Samtidig udgår ordningen for Privat skovrejsning af CAP-planen og erstattes af en ny national skovordning under Danmarks Grønne Arealfond.

• Bio-ordninger: Der sker en række justeringer:

  • Økologisk arealtilskud: Satserne forhøjes, og forbuddet mod at søge på arealer med sprøjteforbud ophæves for at fremme økologi nær drikkevandsboringer.
  • Biodiversitet & bæredygtighed: Ordningen omdøbes til 'Bio-ordning for midlertidig ekstensivering' og målrettes i højere grad mod lavbundsjorde.
  • Miljø- og klimavenligt græs & Varieret planteproduktion: De økonomiske rammer reduceres grundet lavere ansøgning end forventet. Midlerne omprioriteres til andre grønne indsatser.

• Andre justeringer: Der foretages administrative og tekniske justeringer i en række andre ordninger, herunder 'Pleje af græs- og naturarealer (N2000)', 'Biodiversitetsskov (N2000)', 'Vand- og klimaprojekter' og 'Miljø- og klimateknologi' for at forbedre effektivitet og målretning.

Konklusioner fra Miljøvurderingen

Miljørapporten vurderer de samlede effekter af planændringerne på en række miljøfaktorer:

Samlet set konkluderes det, at ændringsforslaget medfører en begrænset positiv påvirkning på miljøet, og at der ikke er behov for særskilte afværgeforanstaltninger. Vurderingerne er dog forbundet med usikkerhed, da de endelige effekter afhænger af den konkrete søgning til de nye og ændrede ordninger.