Search for a command to run...
Myndighed
Dato
Emner
Eksterne links
Relaterede love
Sagen vedrører en tvist om, hvilket plangrundlag der skal finde anvendelse ved opførelsen af et 50 m² stort anneks på en ejendom i Tisvildeleje. Gribskov Kommune meddelte den 16. maj 2023 byggetilladelse til annekset med henvisning til, at projektet var i overensstemmelse med den gældende lokalplan nr. 72.99. To grupper af beboere i området påklagede afgørelsen, idet de mente, at kommunen i stedet burde have anvendt et nyt forslag til lokalplan nr. 555.13, som var i offentlig høring på tidspunktet for byggetilladelsen.
Sagens historik er central for Planklagenævnets vurdering. Ansøgeren indsendte allerede den 4. juli 2021 en ansøgning om byggetilladelse. Kommunen traf et år senere, den 4. juli 2022, afgørelse om et forbud efter Planloven § 14 mod opførelsen. Dette forbud blev dog ophævet af Planklagenævnet den 29. november 2022, fordi kommunen var blevet vurderet til at have udvist passivitet i sagsbehandlingen. Da kommunen herefter skulle behandle ansøgningen på ny, opstod spørgsmålet om, hvorvidt det nye lokalplanforslag, der var sendt i høring i maj 2023, skulle have opsættende virkning for byggeriet.
Klagerne argumenterede for, at offentliggørelsen af lokalplanforslag nr. 555.13 medførte et midlertidigt forbud mod ny bebyggelse i medfør af Planloven § 17. De påpegede, at annekset var i strid med de nye principper i forslaget. Modsat argumenterede ejendommens ejer for, at klagerne ikke var klageberettigede. Nævnet fastslog dog, at beboere og ejere af huse inden for kort afstand af ejendommen har en retlig interesse i sagens udfald og dermed er klageberettigede jf. Planloven § 59.
Nævnet tog stilling til de retlige spørgsmål i medfør af Planloven § 58, stk. 1. Det centrale punkt var, om de foreløbige retsvirkninger i Planloven § 17, stk. 1 skulle finde anvendelse. Nævnet konkluderede, at ansøgeren i denne specifikke situation havde krav på at få behandlet sin sag efter det plangrundlag, der var gældende på ansøgningstidspunktet, som følge af den tidligere konstaterede passivitet fra kommunens side.
"Ansøgeren har derfor krav på et få behandlet sin ansøgning om opførelse af annekset på baggrund af det dagældende plangrundlag, dvs. lokalplan nr. 72.99, et område i Tisvildeleje. Uanset hvornår lokalplanforslaget blev offentliggjort, finder de midlertidige retsvirkninger af lokalplanforslaget, jf. planlovens § 17, således ikke anvendelse i en situation som den foreliggende."
Klagerne havde også fremført punkter vedrørende afstand til skel mod en sti og manglende partshøring i relation til bygningsreglementet. Nævnet afviste at behandle disse punkter, da de sorterer under byggelovgivningen og ikke planloven. Disse klagepunkter blev i stedet overladt til Byggeklageenheden v/ Nævnenes Hus.
Planklagenævnet kunne ikke give medhold i klagerne. Nævnet stadfæstede Gribskov Kommunes vurdering af, at opførelsen af annekset skal reguleres efter lokalplan nr. 72.99. Begrundelsen var primært, at den tidligere sagsbehandling og kommunens passivitet (der førte til ophævelse af et tidligere § 14-forbud) betød, at de midlertidige retsvirkninger af et senere offentliggjort lokalplanforslag efter Planloven § 17 ikke kunne gøres gældende over for ansøgeren. Afgørelsen blev truffet af formanden på nævnets vegne i medfør af Lov om Planklagenævnet § 4, stk. 1.
Brøndby KommuneBrøndby Kommune har givet tilladelse til midlertidig anvendelse af et areal ved Vestvolden til jorddeponi under krav om fuld retablering af området.
Ældreministeriet
Sagen omhandler en klage fra en nabo over Middelfart Kommunes afgørelse om at give tilladelse til delvis nedrivning af et tvillingehus og byggetilladelse til opførelse af et nyt fritliggende enfamilieshus på naboejendommen. Ejendommen er ikke omfattet af en lokalplan eller byplanvedtægt.
Middelfart Kommune meddelte den 15. maj 2020 nedrivningstilladelse og den 17. maj 2020 byggetilladelse til projektet. Forud for dette havde kommunens økonomiudvalg den 28. april 2020 besluttet ikke at nedlægge et forbud mod projektet efter Planloven § 14, da det blev vurderet, at projektet ikke kunne standses ad den vej.
Klageren, der bor i den anden halvdel af tvillingehuset, anførte at være part i sagen og klagede over væsentlige retlige mangler ved afgørelserne. Klageren fremhævede, at byggeriet ville medføre betydelige gener i form af skygge og indblik, og at klagerens hus ville blive "amputeret" og miste lysindfald. Derudover pegede klageren på, at den tidligere brandmur ville blive en ydermur, hvilket medførte bekymringer om støj og omkostninger, som ikke var adresseret i byggetilladelsen. Klageren mente desuden, at kommunen burde have stillet vilkår om afstand til skel, og at byggeriet ville medføre et værditab på klagerens ejendom.
Minister for byer og landdistrikter Morten Dahlin vil med en ændring af planloven give kommunerne mulighed for at placere nye boliger i det åbne land, fx når boliger må nedrives i forbindelse med etablering af grøn energi eller udvidelse af motorveje mv.
En arbejdsgruppe har kortlagt barrierer og muligheder for etablering af bofællesskaber og byggefællesskaber med forskellige ejerformer.
Natur- og Miljøklagenævnet behandlede en klage over Roskilde Kommunes afgørelse om at give dispensation til opførelse af...
Læs mereNatur- og Miljøklagenævnet behandlede en klage over Viborg Kommunes landzonetilladelse til opstilling af en antennemast ...
Læs mere