Search for a command to run...
Myndighed
Dato
Emner
Eksterne links
Relaterede love
| Lov | § |
|---|---|
Sagen omhandler en klage over Norddjurs Kommunes afgørelse af 6. juni 2023, som fastlagde et kontrolprogram for vandforsyningsanlægget på ejendommen [Adresse1], 8961 Allingåbro, for perioden 2023-2027. Kommunen traf afgørelsen i medfør af Bekendtgørelse om vandkvalitet og tilsyn med vandforsyningsanlæg § 7, stk. 3 og vurderede, at anlægget leverede vand til en kommerciel aktivitet, da det forsynede ansatte i en virksomhed registreret på ejendommen.
Klager, ejendommens ejer, påklagede afgørelsen den 18. juni 2023 til Miljø- og Fødevareklagenævnet. Klager anførte, at vandforbruget primært var til privat brug, da virksomhedens ansatte kun benyttede toiletfaciliteter og ikke havde adgang til husholdningens drikkevand. Klager oplyste desuden, at der var opstillet en frokostvogn uden vandadgang og en toiletvogn med vandadgang, og udtrykte ønske om at fjerne toiletvognen for at undgå krav om kontrol.
Norddjurs Kommune fastholdt sin afgørelse den 30. juni 2023 og bemærkede, at ejendommen var omfattet af et kontrolprogram for ejendomme med kommerciel aktivitet, og at afgørelsen alene baserede sig på de ansattes nuværende adgang til drikkevand.
Miljø- og Fødevareklagenævnet har truffet afgørelse i sagen efter Bekendtgørelse om vandkvalitet og tilsyn med vandforsyningsanlæg § 13, stk. 3 og Bekendtgørelse om vandkvalitet og tilsyn med vandforsyningsanlæg § 40.
Nævnet vurderede, at kommunalbestyrelsen fører tilsyn med vandkvaliteten i vandforsyningssystemer i henhold til Vandforsyningsloven § 60, stk. 1. Miljøministeren kan fastsætte regler om tilsynet, herunder regelmæssige laboratorieundersøgelser, jf. Vandforsyningsloven § 60, stk. 2. Disse bemyndigelser er udnyttet i Bekendtgørelse om vandkvalitet og tilsyn med vandforsyningsanlæg, som fastsætter krav til vandkvalitet og kontrolmålinger, jf. Bekendtgørelse om vandkvalitet og tilsyn med vandforsyningsanlæg § 1.
En vandforsyning skal sikre, at drikkevandet er sundt og rent, og overholder kvalitetskravene, jf. Bekendtgørelse om vandkvalitet og tilsyn med vandforsyningsanlæg § 11. Regelmæssig kontrol skal foretages og fastlægges i et kontrolprogram af tilsynsmyndigheden, jf. og .
Nævnet bemærkede, at vandforsyningsanlæg, der leverer mindre end 10 m³ drikkevand om dagen til én husstand uden kommerciel eller offentlig aktivitet, ikke er omfattet af reglerne om vandkvalitet og kontrolmålinger, jf. Bekendtgørelse om vandkvalitet og tilsyn med vandforsyningsanlæg § 5, stk. 1, nr. 2. Begrebet ”kommerciel eller offentlig aktivitet” er defineret i Bekendtgørelse om vandkvalitet og tilsyn med vandforsyningsanlæg § 3, nr. 7 som institutioner, hospitaler, restauranter, hoteller, forlystelsesetablissementer m.v.
Miljø- og Fødevareklagenævnet vurderede, at vandforsyningsanlægget ikke leverer drikkevand til en kommerciel aktivitet. Denne vurdering baseredes på formålet med drikkevandskontrollen og det faktum, at vandet fra anlægget ikke stilles til rådighed som drikkevand for virksomhedens ansatte, men udelukkende anvendes til toiletfaciliteter og privat husholdningsforbrug. Nævnet lagde vægt på, at adgang til vand fra toiletfaciliteter ikke generelt er ensbetydende med, at der stilles vand til rådighed som drikkevand.
Da vandforsyningsanlægget ikke er omfattet af Bekendtgørelse om vandkvalitet og tilsyn med vandforsyningsanlæg § 1, skal det ikke kontrolleres ved regelmæssig kontrol i henhold til Bekendtgørelse om vandkvalitet og tilsyn med vandforsyningsanlæg § 13, stk. 1. Norddjurs Kommune havde derfor ikke den fornødne hjemmel til at fastlægge et kontrolprogram i medfør af Bekendtgørelse om vandkvalitet og tilsyn med vandforsyningsanlæg § 13, stk. 3.
Miljø- og Fødevareklagenævnet ophæver Norddjurs Kommunes afgørelse af 6. juni 2023 om fastlæggelse af kontrolprogram for vandforsyningsanlæg på ejendommen [Adresse1], 8961 Allingåbro. Det indbetalte klagegebyr tilbagebetales. Afgørelsen er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. Lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet § 17, stk. 1 og Bekendtgørelse om gebyr for indbringelse af klager for Miljø- og Fødevareklagenævnet mv. § 2, stk. 6. Eventuel retssag skal anlægges inden 6 måneder, jf. Vandforsyningsloven § 81, stk. 1.
Ankenævnet på EnergiområdetNævnet har afvist at behandle en klage vedrørende en udlejningsejendom, da udlejningsaktiviteten blev vurderet som erhvervsmæssig.
Natur- og Miljøklagenævnet behandlede en sag vedrørende et påbud fra Viborg Kommune om forbedring af vandkvaliteten på en ejendom. Påbuddet var udstedt på baggrund af for høje koncentrationer af pesticidet hexazinon i drikkevandet.
Natur- og Miljøklagenævnet vurderede sagen i henhold til vandforsyningslovens § 62, stk. 1, der giver kommunen mulighed for at udstede påbud ved utilfredsstillende vandkvalitet.
Energiklagenævnet har fastslået, at der er hjemmel til at opkræve omkostninger for fjernvarmeunitordninger, og har derfor ophævet Forsyningstilsynets tidligere afgørelse i en sag om Halsnæs Varme A/S.
Endnu en milepæl er nået i Den Grønne Trepart. De grundlæggende principper for en ny reguleringsmodel er landet i en ny delaftale med partierne bag trepartsaftalen fra 2024.
Miljøstyrelsen har udsendt et udkast til en ny og fuldt opdateret Drikkevandsvejledning, som skal guide kommuner, vandfo...
Læs mereSagen omhandler en klage over Horsens Kommunes og V1's beslutning om at kræve etablering af en udendørs målerbrønd hos k...
Læs mere