Stadfæstelse af indskærpelse vedrørende transport af ikke-egnede grise

Miljø- og Fødevareklagenævnet har behandlet en sag om transportegnethed af grise, hvor Fødevarestyrelsen den 2. maj 2023 udstedte en indskærpelse til en virksomhed i Padborg. Indskærpelsen omhandlede, at dyr skal være egnede til transport og ikke må transporteres under forhold, der kan medføre skade eller unødig lidelse, jf. Rådets forordning (EF) nr. 1/2005 artikel 3, litra b, og Dyrevelfærdslovens § 52, stk. 3.

Baggrund for indskærpelsen

Ved et kontrolbesøg konstaterede Fødevarestyrelsen, at tre ud af 602 grise fra virksomhedens besætning ikke var egnede til transport. Specifikt blev det observeret, at:

• Den første gris var halt på højre forben, aflastede benet ved stilstand og havde en stor hævelse med opbrud, der tydede på kronisk infektion/inflammation.
• Den anden gris var halt på venstre forben, aflastede benet ved stilstand og havde en meget hævet klov, forenelig med en klovbyld.

Fødevarestyrelsen vurderede, at lidelserne var synlige ved pålæsning, og at grisene derfor ikke var transportegnede, da de ville udsættes for unødig lidelse eller risiko for yderligere skade. Virksomheden erkendte fejlen og oplyste, at grisene ikke var blevet set ved pålæsningen. Indskærpelsen medførte et gebyrbelagt, opfølgende kontrolbesøg.

Virksomhedens klage

Virksomheden påklagede indskærpelsen den 29. maj 2023 til Miljø- og Fødevareklagenævnet. Klager var enig i, at den ene gris med klovbyld ikke burde have været transporteret, men mente, at lidelsen sandsynligvis ikke var synlig ved pålæsning, da grisen støttede på benet. Klager anførte, at situationen ville føre til en drøftelse af fremtidig vurdering af transportegnethed.

Klager fremhævede, at virksomheden aldrig tidligere havde haft sager om manglende pasning eller dårlig dyrevelfærd, og at dyrlægebesøg ikke havde givet anledning til påtale om aflivning af dyr. Klager anmodede om, at indskærpelsen blev trukket tilbage, da den blev anset for urimelig i forhold til sagens mindre karakter og den medfølgende gebyrbelagte kontrol. Klager mente, at vejledning ville have været mere passende end en indskærpelse.

Fødevarestyrelsens bemærkninger

Fødevarestyrelsen fastholdt indskærpelsen og henviste til, at det er besætningsejerens ansvar at sikre dyrs transportegnethed, jf. Rådets forordning (EF) nr. 1/2005 artikel 3, litra b, og artikel 8, stk. 1, jf. bilag I, kap. I, pkt. 1. Styrelsen vurderede, at grisenes halthed var synlig ved pålæsning, og at en grundigere sortering burde have fundet sted. Fødevarestyrelsen bemærkede, at en indskærpelse er den mildeste sanktion og er nødvendig for at reagere på overtrædelser af veterinærlovgivningen, uanset antallet af uegnede grise eller om fejlen var utilsigtet.

Miljø- og Fødevareklagenævnet stadfæstede Fødevarestyrelsens indskærpelse af 2. maj 2023. Afgørelsen er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. Lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet § 17, stk. 1. Afgørelsen blev truffet af formanden på nævnets vegne, jf. Lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet § 8.

Nævnets vurdering af transportegnethed

Nævnet fandt, at klager ikke havde overholdt Rådets forordning (EF) nr. 1/2005 artikel 3, litra b, som forbyder transport af dyr under forhold, der kan medføre skade eller unødig lidelse, og kræver, at dyr er egnede til forsendelse. Nævnet lagde vægt på, at den første gris' halthed og hævelse var uomtvistet og synlig ved pålæsning, hvilket gjorde den uegnet til transport.

Vedrørende den anden gris med klovbyld lagde nævnet vægt på Fødevarestyrelsens observationer af halthed og aflastning af benet. Selvom klager mente, at lidelsen ikke var synlig ved pålæsning, fandt nævnet ikke grundlag for at tilsidesætte styrelsens faglige vurdering. Nævnet bemærkede, at en klovbyld er smertefuld og forårsager halthed, og at grisen med overvejende sandsynlighed har aflastet benet som reaktion på smerten. Grisen blev derfor anset for uegnet til transport, jf. Rådets forordning (EF) nr. 1/2005 bilag I, kap. I, pkt. 2, litra a, som definerer tilskadekomne dyr og dyr med fysiologiske skavanker som uegnede til transport, især hvis de ikke kan bevæge sig uden smerter eller støtte. Nævnet konkluderede, at grisene var blevet transporteret i strid med forordningen.

Sanktion og gebyr

Nævnet fandt ikke grundlag for at anse forholdene som bagatelagtige, idet der var risiko for yderligere skade og unødig lidelse under transporten. Nævnet understregede, at Fødevarestyrelsen altid skal reagere på overtrædelser af veterinærlovgivningen, og at en indskærpelse er den mildeste sanktion. Nævnet vurderede, at indskærpelsen ikke var mere indgribende end nødvendigt for at sikre overholdelse af reglerne. Det forhold, at klager ikke tidligere havde lignende sager, ændrede ikke på, at der var tale om en overtrædelse på kontroltidspunktet.

Nævnet bemærkede desuden, at opfølgende kontrol er en lovbestemt konsekvens af en indskærpelse, jf. Bekendtgørelse om veterinær kontrol § 2, stk. 1, jf. Bekendtgørelse om veterinær kontrol § 1, stk. 1, nr. 3. Opkrævning af gebyr for denne kontrol er ligeledes en lovbestemt konsekvens, jf. Bekendtgørelse om betaling for kontrol af fødevarer, foder og levende dyr m.v. § 28.