Afslag på dispensation til reparation af drænanlæg i beskyttet mose stadfæstes

Sagen omhandler en klage over Herning Kommunes afgørelse af 17. maj 2023, hvor kommunen meddelte afslag på dispensation til reparation af et drænanlæg og afslag på lovliggørende dispensation til gravearbejde i en beskyttet mose på matr. nr. [Matrikelnummer1], beliggende [Adresse1], 7400 Herning. Kommunen påbød samtidig klager at reetablere mosen ved at tilkaste to grøfter og fjerne eventuelle anlagte drænrør.

Klager, ejendommens ejer, påklagede afgørelsen den 14. juni 2023 til Miljø- og Fødevareklagenævnet. Klager anførte, at ansøgningen omhandlede vedligeholdelse af et gammelt drænsystem, og at klager i retten havde dokumenteret løbende vedligeholdelse siden 1990.

Ejendommen og området

Det omhandlede areal er en del af en ca. 21,5 ha stor moseregistrering. Det beskyttede vandløb Sunds Nørreå løber gennem registreringen langs matriklens sydlige grænse. Der findes yderligere en beskyttet mose og en beskyttet eng på matriklen. Nærmeste Natura 2000-område nr. 225 Ovstrup Hede med Røjen Bæk ligger ca. 1 km øst for arealet.

Herning Kommunes vurdering

Herning Kommune konstaterede ved et tilsyn i forbindelse med en retssag, at der var gravet to grøfter i den beskyttede mose. Selvom et luftfoto fra 1954 bekræftede eksistensen af dræn, fandt kommunen ikke dokumentation for løbende vedligeholdelse. Kommunen vurderede, at den våde bund og forekomsten af værdifulde moseplanter tydede på, at arealet havde været vådt i mange år, og at drænsystemet derfor ikke var velfungerende og vedligeholdt.

Kommunen henviste til, at mosen blev omfattet af Naturbeskyttelseslovens § 3 i 2014, og at denne beskyttelsesstatus var bekræftet ved domme i Retten i Herning (2022) og Vestre Landsret (2023).

Herning Kommune vurderede, at grøftning i forbindelse med drænudskiftning er en overtrædelse af Naturbeskyttelseslovens § 3, da det beskadiger områdets naturlige plante- og dyreliv og fortrænger mosens naturlige plantesamfund. Kommunen fandt ikke, at der forelå et særligt tilfælde, der kunne begrunde dispensation, da der alene var tale om dyrkningsmæssige og økonomiske interesser, som ikke kunne tilsidesætte naturbeskyttelseslovens restriktive beskyttelsesinteresser.

Nye oplysninger under sagens behandling

Herning Kommune fremsendte under sagens behandling dommene fra Retten i Herning (5. januar 2022) og Vestre Landsret (8. marts 2023), hvoraf det fremgik, at landsretten stadfæstede byrettens dom om, at den omhandlede mose er beskyttet efter Naturbeskyttelseslovens § 3.

Miljø- og Fødevareklagenævnet stadfæstede Herning Kommunes afgørelse af 17. maj 2023 om afslag på dispensation til reparation af drænanlæg og afslag på lovliggørende dispensation til gravearbejde i den beskyttede mose på matr. nr. [Matrikelnummer1].

Nævnet lagde indledningsvis til grund, at Vestre Landsret ved dom af 8. marts 2023 havde afgjort, at det omhandlede areal er beskyttet mose i henhold til Naturbeskyttelseslovens § 3, stk. 2, nr. 2. Efter Naturbeskyttelseslovens § 65, stk. 2, kan der i særlige tilfælde meddeles dispensation fra forbuddet i § 3.

Vurdering af dispensationsmulighed

Nævnet henviste til lovbemærkningerne, der fastslår, at der skal foreligge særlige omstændigheder for at meddele dispensation til væsentlige tilstandsændringer i beskyttede naturtyper. En væsentlig jordbrugs- eller almindelig økonomisk interesse er ikke i sig selv tilstrækkelig. Dispensation kan kun gives, hvis området er uden særlig naturbeskyttelsesmæssig interesse, eller indgrebet ikke medfører en afgørende forrykning af tilstanden, og det ikke skaber uheldig præcedens.

Sædvanlig vedligeholdelse af bestående dræningsanlæg kræver ikke dispensation. Derimod vil nydræning, ændringer af eksisterende dræns placering eller dimensioner normalt kræve dispensation, hvis det medfører ændringer i de fysiske forhold og dermed naturtilstanden. Vurderingen af et indgreb skal tage udgangspunkt i den naturtilstand, der forekom ved beskyttelsens indtræden eller har udviklet sig ved fravær af vedligeholdelse.

Miljø- og Fødevareklagenævnets konkrete vurdering

Miljø- og Fødevareklagenævnet fandt ikke grundlag for at tilsidesætte Herning Kommunes vurdering af, at det ansøgte ikke udgjorde sædvanlig vedligeholdelse af dræn, og at det ville medføre en tilstandsændring af mosen, der kræver dispensation fra Naturbeskyttelseslovens § 3.

Nævnet lagde vægt på en gennemgang af luftfotos fra 1965 til 2020, som ikke viste tegn på dræning eller vedligeholdte dræn på arealet. Arealet fremstod overvejende lysåbent, uensartet og ofte vandlidende indtil 2017. Oplysninger fra kommunens besigtigelse i 2014 viste, at arealet fremstod intakt uden afvanding og med karakteristiske mosearter. Historiske skyggekort fra 2007 viste heller ingen tegn på grøfter og fungerende dræn.

Nævnet fandt, at der ikke var tale om et særligt tilfælde, der kunne begrunde dispensation. Det ansøgte ville kunne medføre en øget dræning af den beskyttede mose, hvilket udgør et væsentligt indgreb i den beskyttede natur. Indgrebet havde ikke en naturforbedrende karakter, og arealet var ikke uden særlig naturbeskyttelsesmæssig interesse, da mosen havde en lang kontinuerlig historik med veludviklet fugtigbundsvegetation. Nævnet bemærkede desuden, at der alene var tale om jordbrugsmæssige interesser, som ikke i sig selv kan begrunde en dispensation.

Endelig lagde nævnet vægt på, at en dispensation ville kunne medføre en uønsket præcedensvirkning i lignende sager om dispensation fra Naturbeskyttelseslovens § 3.

Det indbetalte klagegebyr tilbagebetales ikke. Miljø- og Fødevareklagenævnets afgørelse er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. Lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet § 17, stk. 1 og Bekendtgørelse om gebyr for indbringelse af klager for Miljø- og Fødevareklagenævnet mv. § 2, stk. 6. Eventuel retssag til prøvelse af afgørelsen skal være anlagt inden 6 måneder, jf. Naturbeskyttelseslovens § 88. Afgørelsen er truffet af formanden på nævnets vegne, jf. Lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet § 8.