Afslag på dispensation til etablering af hytter inden for strandbeskyttelseslinjen stadfæstes

Nævnets vurdering af dispensationsbehov

Nævnet konstaterede, at Lokalplan nr. 123, afsnit 3.3, Delområde II, tillader placering af campinghytter i henhold til Campingreglementet. Dog fandt nævnet ikke grundlag for at tilsidesætte Kystdirektoratets vurdering af, at lokalplanen ikke i tilstrækkelig grad beskriver mulighederne for opførelse af campinghytter på arealet. Nævnet lagde vægt på, at lokalplanen alene tilsiger, at der kan opstilles campinghytter, men ikke indeholder nærmere beskrivelser af den konkrete placering af hytterne. Derfor er det Miljø- og Fødevareklagenævnets opfattelse, at de ansøgte hytter er omfattet af Naturbeskyttelseslovens § 15, stk. 1, og at etableringen forudsætter dispensation fra strandbeskyttelseslinjen, jf. Naturbeskyttelseslovens § 65 b, stk. 1.

Vurdering af særlige tilfælde

Miljø- og Fødevareklagenævnet fandt ikke, at der forelå et sådant særligt tilfælde, der kunne begrunde en dispensation fra strandbeskyttelseslinjen til de ansøgte hytter. Nævnet vurderede, at hytternes relativt kystnære placering ville medføre en negativ påvirkning af kystområdet i strid med formålet bag strandbeskyttelseslinjen. Det blev også fremhævet, at der findes alternative placeringsmuligheder på ejendommen uden for strandbeskyttelseslinjen. Det forhold, at der er tale om en campingplads med over 75 enheder, og at ansøgningen var begrundet i driftsmæssige hensyn, kunne ikke føre til en anden vurdering i det konkrete tilfælde.

Afvisning af klagerens anbringender

Nævnet afviste klagerens argumenter om, at der allerede er etableret hytter inden for strandbeskyttelseslinjen, at disse kan ses fra kysten, og at en placering af campingvogne ville være et større indgreb. Ligeledes kunne det ikke medføre en anden vurdering, at arealet er afskærmet af beplantning, da strandbeskyttelseslinjen også har til formål at beskytte de bagvedliggende kystlandskaber. Nævnet lagde desuden vægt på, at hensynet til strandbeskyttelseslinjen er tungtvejende, og at en dispensation ville kunne medføre en uhensigtsmæssig præcedens i lignende sager.

Endelig afgørelse

Miljø- og Fødevareklagenævnet stadfæster Kystdirektoratets afgørelse af 12. maj 2023 om afslag på dispensation til etablering af ti hytter inden for strandbeskyttelseslinjen på matr. nr. [m1], beliggende [a1], 8500 Grenaa. Afgørelsen er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. Lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet § 17, stk. 1 og Bekendtgørelse om gebyr for indbringelse af klager for Miljø- og Fødevareklagenævnet mv. § 2, stk. 6.

Ejendommen og pavillonen

Ejendommen er et sommerhus beliggende direkte ud til Roskilde Fjord i Jægerspris, delvist omfattet af strandbeskyttelseslinjen. Ca. 1.350 m² af ejendommens kystnære arealer ligger inden for denne linje, herunder en pavillon opført i 2002. Pavillonen er ca. 5,5 m² og ligger ca. 60 meter fra kysten og 62 meter fra beboelsen. Den anvendes til opbevaring af haveredskaber og havemøbler samt til fugleobservation.

Kystdirektoratets afgørelse

Kystdirektoratet meddelte den 4. september 2018 afslag på lovliggørende dispensation til pavillonen i medfør af Naturbeskyttelsesloven § 15, stk. 1 og Naturbeskyttelsesloven § 65 b, stk. 3, nr. 1. Direktoratet vurderede, at pavillonen ikke var omfattet af undtagelsen i Naturbeskyttelsesloven § 15 a, stk. 3, da den ligger mere end 15 meter fra boligen. Desuden fandt direktoratet, at pavillonens fremskudte placering mod kysten medførte en negativ påvirkning af kystlandskabet, og den var derfor ikke omfattet af den lempeligere dispensationshjemmel.

Klagerens argumenter

Klager anførte, at pavillonen er en naturlig installation i haven, der ikke påvirker kystlandskabet negativt, og at den ikke er synlig fra den nærliggende sti. Klager mente, at der burde gives dispensation, da der i områdets omkringliggende ejendomme i forvejen er bebyggelse inden for strandbeskyttelseslinjen.