Planklagenævnets afgørelse om miljøvurdering af lokalplan for sommerhusområde ved [A1], Sarup

Sønderborg Kommune traf den 2. maj 2023 afgørelse om, at der ikke skulle gennemføres en miljøvurdering af forslag til lokalplan nr. 3.3-1, Sommerhuse ved Sarup, Lysabild. Denne screeningsafgørelse blev påklaget af en omboende, som mente, at planen krævede en obligatorisk miljøvurdering.

Området og plangrundlaget

Planområdet er på ca. 11 hektar og ligger inden for kystnærhedszonen på den østlige del af Als. Området indeholder 14 eksisterende sommerhuse, en legeplads, fredskov og en sø, der er beskyttet efter Naturbeskyttelsesloven § 3. Lokalplanen muliggør opførelse af 23 større sommerhuse og har til formål at bibeholde området som sommerhusområde med mulighed for etablering af færre, men større sommerhuse, samt sikre vejadgang. Lokalplanen åbner for en ny vejadgang fra en anden vej, hvilket var et centralt punkt i klagen.

Klagerens anbringender

Klageren anførte, at lokalplanen var omfattet af obligatorisk miljøvurderingspligt, især på grund af den foreslåede nye vejadgang. Klageren henviste til, at bygning af veje er nævnt i miljøvurderingslovens bilag 2, punkt 10 e, hvilket ifølge klageren udløste krav om en fuld miljøvurdering. Desuden mente klageren, at den nye vejføring ville stride imod den oprindelige idé om afskærmning af sommerhusområdet og ville belaste naturen, områdets beboere og den landskabelige påvirkning. Klageren ønskede en ny miljøvurdering, der tog hensyn til beboere langs den nye vej, naturen og den visuelle påvirkning af landskabet.

Planklagenævnet behandlede klagen over Sønderborg Kommunes screeningsafgørelse og vurderede, om der skulle have været foretaget en miljøvurdering af planen, og om miljøvurderingslovens minimumskrav til en miljøscreening var opfyldt.

Planklagenævnets kompetence og vurdering af miljøvurderingspligt

Planklagenævnet fastslog sin kompetence til at behandle retlige spørgsmål i forbindelse med kommunens udarbejdelse af en plan, jf. Planloven § 58, stk. 1, nr. 3. Nævnet bemærkede, at afgørelser efter miljøvurderingsloven kan påklages efter de klageregler, der er fastsat i den lovgivning, som planen er udarbejdet i henhold til, jf. Miljøvurderingsloven § 48, stk. 1.

Planklagenævnet fandt, at det planlagte var omfattet af Miljøvurderingsloven bilag 2, punkt 10 e, da lokalplanen muliggjorde etablering af en ny vejadgang. Dog vurderede nævnet, at planområdet havde en begrænset størrelse i forhold til kommunens samlede areal, og at der ikke var grundlag for at antage, at planen ville påvirke et Natura 2000-område væsentligt. Derfor var planforslaget ikke omfattet af obligatorisk miljøvurderingspligt, men krævede en miljøscreening, jf. Miljøvurderingsloven § 8, stk. 2 og Miljøvurderingsloven § 10.

Indholdet af kommunens miljøscreening

Planklagenævnet vurderede kommunens miljøscreening i forhold til klagerens anbringender om påvirkning af områdets beboere, natur og landskab. Nævnet henviste til Miljøvurderingsloven bilag 3 for kriterier for bestemmelse af planens indvirkning på miljøet.

• Områdets beboere (visuel påvirkning og nabogener): Nævnet bemærkede, at ikke enhver nabogene udløser et krav om miljøvurdering, og at en forringelse af udsigt normalt ikke indgår i en miljøscreening. Kommunen havde vurderet, at beplantningsbæltet langs vejadgangen ville have en afskærmende effekt, og at den visuelle påvirkning ville være begrænset, da området allerede var udlagt til sommerhusområde. Nævnet fandt, at kommunen havde foretaget den fornødne vurdering, og at der ikke var grundlag for at antage, at dette forhold udløste miljøvurderingspligt.

• Natur (dyre- og planteliv): Kommunen havde beskrevet naturbeskyttelse og biologisk mangfoldighed i screeningsskemaet, herunder tilstedeværelsen af en § 3-beskyttet sø og potentielle bilag IV-arter. Kommunen vurderede, at lokalplanen ikke ville påvirke beskyttede naturtyper eller Natura 2000-områder væsentligt, og at projektet ikke ville beskadige yngle- eller rasteområder for bilag IV-arter. Planklagenævnet fandt, at kommunen havde tilvejebragt tilstrækkelige oplysninger og ikke fandt grundlag for at tilsidesætte kommunens vurdering.

• Landskabelig påvirkning: Kommunen havde beskrevet landskabet og vurderet, at det ikke ville blive væsentligt påvirket af projektet, da området allerede var udlagt til sommerhusområde og den planlagte vejføring ikke ville rage op i luften. Nævnet fandt, at kommunen havde foretaget den fornødne vurdering.

Samlet vurdering

Planklagenævnet fandt samlet set, at miljøscreeningen var sket i overensstemmelse med miljøvurderingsloven. Nævnet lagde vægt på, at kommunen havde vurderet planforslagets miljøkonsekvenser i forhold til relevante miljøparametre og kriterier, og at der ikke var grundlag for at tilsidesætte kommunens faglige vurdering af, at der ikke var tale om en så væsentlig påvirkning af miljøet, at der var pligt til at udarbejde en miljøvurdering. Nævnet kunne derfor ikke give medhold i klagen over Sønderborg Kommunes afgørelse af 2. maj 2023. Afgørelsen er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. Lov om Planklagenævnet § 3, stk. 3.