Planklagenævnets afgørelse om lovliggørende dispensation til rulleskodder i København V

Københavns Kommune afslog den 9. februar 2023 en ansøgning om lovliggørende dispensation til opsætning af rulleskodder foran butiksvinduer og hoveddør på en ejendom i København V. Afslaget blev givet med henvisning til lokalplan nr. [f1]s § 6, stk. 1, og § 6, stk. 2, litra a.

Ejendommen og Lokalplanen

Ejendommen er beliggende på [a2], 1654 København V, og er omfattet af lokalplan nr. [f1]. Lokalplanens § 6 omhandler bebyggelsens ydre fremtræden og fastsætter følgende:

• § 6, stk. 1: Bygningernes materialer, udformning, farve og øvrige ydre fremtræden skal efter Magistratens skøn være samstemmende med omgivelserne og områdets karakter. Eksisterende bebyggelse må ikke ændres uden Magistratens tilladelse.
• § 6, stk. 2, litra a: Facadeændringer mod specifikke gader (herunder [a1]) skal udføres, så der tilvejebringes en god helhedsvirkning i forhold til gadefacadens arkitektoniske særpræg, og arkitektoniske detaljer skal udformes under hensyntagen til facadens udtryk.

Kommunens Afslag

Kommunen begrundede afslaget med, at rulleskodderne får butiksfacaden til at fremstå som en lukket enhed, hvilket ikke er tilpasset facadens udtryk og arkitektoniske særpræg, og at de ikke er samstemmende med de øvrige åbne butiksfacader i området. Afgørelsen blev truffet med hjemmel i Planloven § 19, stk. 1.

Klagens Indhold

En bruger af ejendommen klagede over kommunens afgørelse. Klagen omhandlede flere punkter, herunder:

• Om forholdet var umiddelbart tilladt efter Planloven § 18 eller krævede dispensation fra lokalplanens § 6, stk. 1, og § 6, stk. 2, litra a.
• Om kommunen havde overholdt det forvaltningsretlige ligebehandlingsprincip, idet andre butikker i området havde tilsvarende rulleskodder.
• Om kommunen havde overholdt de forvaltningsretlige principper om proportionalitet og værdispild, da rulleskodderne var nødvendige for at sikre butikken mod hærværk og indbrud.
• Om kommunen havde begrundet afgørelsen tilstrækkeligt, jf. Forvaltningsloven § 22 og Forvaltningsloven § 24.

Planklagenævnet behandlede klagen over Københavns Kommunes afslag på lovliggørende dispensation til rulleskodder. Nævnet ophævede delvist kommunens afgørelse og fastholdt delvist afslaget.

Planklagenævnets Kompetence

Planklagenævnet kan behandle retlige spørgsmål i forbindelse med kommunale afgørelser efter planloven, jf. Planloven § 58, stk. 1, nr. 3. Dette omfatter lovligheden og gyldigheden af afgørelser, herunder fortolkning af lovbestemmelser og overholdelse af forvaltningsretlige grundsætninger.

Vurdering af Lokalplanens Bestemmelser

Planklagenævnet vurderede, om rulleskodderne var umiddelbart tilladt eller krævede dispensation:

• Lokalplanens § 6, stk. 2, litra a: Nævnet fandt, at formuleringen i denne bestemmelse manglede den fornødne klarhed og præcision til at kunne håndhæves. Det var uklart, hvornår ændringer respekterede bygningens arkitektoniske særpræg, og fortolkningen beroede for meget på skøn. Derfor fandt nævnet, at forholdet var i overensstemmelse med denne bestemmelse og ikke krævede dispensation, jf. Planloven § 19. Kommunens afslag på dispensation fra denne del af lokalplanen blev derfor ophævet.
• Lokalplanens § 6, stk. 1: Nævnet opfattede denne bestemmelse som en dispensationsbestemmelse for ændringer af eksisterende byggeri. Etablering af rulleskodder krævede derfor tilladelse/dispensation efter Planloven § 19. Nævnet bemærkede, at kommunens skønsmæssige afgørelse om afslag ikke kunne efterprøves på dens indhold, men kun på overholdelse af almindelige forvaltningsretlige regler og grundsætninger.

Lighedsgrundsætningen

Klageren anførte, at afslaget var i strid med lighedsgrundsætningen, da andre butikker i området havde tilsvarende rulleskodder. Kommunen oplyste, at der ikke var givet dispensationer for disse forhold. Planklagenævnet fastslog, at kommunens manglende håndhævelse af ulovlige forhold ikke kan sidestilles med en stiltiende dispensationspraksis. Nævnet fandt derfor, at kommunens afslag ikke var udtryk for usaglig forskelsbehandling.

Proportionalitet og Værdispild

Klageren gjorde gældende, at afslaget tilsidesatte proportionalitetsprincippet og medførte værdispild, da rulleskodderne var nødvendige for at sikre butikken. Planklagenævnet fandt, at kommunens afslag ikke var i strid med proportionalitetsprincippet. Nævnet lagde vægt på de tungtvejende planmæssige interesser i at håndhæve lokalplanen samt hensynet til retshåndhævelsen og undgåelse af præcedensvirkning. Nævnet vurderede desuden, at et eventuelt værdispild ved fysisk lovliggørelse ikke ville opveje hensynet til retshåndhævelsen.

Begrundelse

Klageren mente, at kommunens begrundelse var utilstrækkelig, da den ikke forholdt sig til argumenter om sikkerhed. Planklagenævnet vurderede begrundelsen i forhold til afslaget på dispensation fra lokalplanens § 6, stk. 1. Nævnet fandt, at kommunens afgørelse var tilstrækkeligt begrundet, idet den henviste til de relevante retsregler (Forvaltningsloven § 22, Forvaltningsloven § 24, stk. 1, Forvaltningsloven § 24, stk. 2) og angav de hovedhensyn og faktiske omstændigheder, der lå til grund for den skønsmæssige vurdering.

Afsluttende Bemærkninger

Planklagenævnet ophævede den del af afgørelsen, der vedrørte afslag på dispensation fra lokalplanens § 6, stk. 2, litra a. Nævnet kunne ikke give medhold i den resterende del af klagen vedrørende afslag på dispensation fra lokalplanens § 6, stk. 1. Afgørelsen er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. Lov om Planklagenævnet § 3, stk. 3.