Planklagenævnets afgørelse om dispensation til ændring af vejadgang i Svendborg Kommune

Svendborg Kommune meddelte den 7. oktober 2022 dispensation fra lokalplan nr. 611, et boligområde ved Kogtvedvej, til ændring af vejadgang på ejendommen [A1], 5700 Svendborg. En nabo klagede over afgørelsen, hvilket førte til Planklagenævnets behandling af sagen.

Ejendommen og lokalplanen

Ejendommen er omfattet af lokalplan nr. 611, der har til formål at sikre området til boligformål, fælles fri- og opholdsarealer, mulighed for genåbning af et vandløb samt veje indrettet med vigepladser, parkeringslommer, bugtninger og vejtræer for at skabe et hyggeligt og intimt område. Lokalplanens § 6.1 fastsætter, at lokalplanområdet skal vejbetjenes fra Kogtvedvej, som vist på kortbilag 2, og at der ikke kan etableres yderligere kørende adgange fra lokalplanområdet til Kogtvedvej.

Kommunens afgørelse og begrundelse

Kommunens dispensation tillod flytning af vejadgangen til en anden placering end den, der er vist på lokalplanens kortbilag 2. Kommunen begrundede dispensationen med, at der ikke var trafiksikkerhedsmæssige hindringer for flytningen, og at udkørsel fortsat ville ske til Kogtvedvej. Kommunen fortolkede § 6.1 således, at der kun måtte være én vejadgang til Kogtvedvej, men at placeringen var underordnet. Sagen blev ikke sendt i naboorientering, da kommunen vurderede, at ingen naboer ville blive berørt af flytningen.

Klagen og Planklagenævnets spørgsmål

Klageren anførte, at dispensationen var i strid med lokalplanens principper og var givet uden naboorientering, hvilket klageren mente var forkert, da klageren ville blive ramt af lysgener. Planklagenævnet behandlede følgende spørgsmål i sagen:

• Om forholdet var umiddelbart tilladt efter lokalplanen, jf. Planloven § 18, eller krævede dispensation fra lokalplanens § 6.1.
• Om kommunen havde hjemmel til at give dispensation, jf. Planloven § 19.
• Om reglerne om naboorientering var overholdt, jf. Planloven § 20.

Planklagenævnet har kompetence til at behandle retlige spørgsmål i forbindelse med kommunale afgørelser efter Planloven § 58, stk. 1, nr. 3.

Vurdering af dispensationskrav

Planklagenævnet fandt, at den ansøgte flytning af vejadgangen var i strid med lokalplanens § 6.1, som fastsætter den specifikke placering af vejbetjeningen. Forholdet krævede derfor dispensation efter Planloven § 19, og var ikke umiddelbart tilladt efter Planloven § 18.

Mulighed for at give dispensation

En kommune kan dispensere fra en lokalplan, hvis dispensationen ikke er i strid med planens principper, jf. Planloven § 19, stk. 1. Videregående afvigelser kræver vedtagelse af en ny lokalplan, jf. Planloven § 19, stk. 2. Planklagenævnet vurderede, at kommunens dispensation fra lokalplanens § 6.1 ikke var i strid med planens principper. Nævnet lagde vægt på, at § 6.1 er en bebyggelsesregulerende bestemmelse, som ikke er specifikt henvist til i lokalplanens formålsbestemmelse, og der var ingen andre holdepunkter for, at bestemmelsen skulle anses for en del af planens principper. Kommunen havde derfor hjemmel til at give dispensationen.

Naboorientering

Klageren anførte, at dispensationen var givet uden naboorientering i strid med Planloven § 20, stk. 1. Kommunen havde undladt naboorientering med den begrundelse, at klagerens ejendom lå uden for lokalplanområdet og ikke delte matrikelskel med den pågældende ejendom. Planklagenævnet fandt ikke grundlag for at tilsidesætte kommunens skønsmæssige vurdering af, at forudgående orientering af klageren var af underordnet betydning, jf. Planloven § 20, stk. 2.

Afsluttende bemærkninger

Planklagenævnet kunne ikke give medhold i klagen over Svendborg Kommunes afgørelse af 7. oktober 2022. Kommunens afgørelse står dermed ved magt. Afgørelsen er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. Lov om Planklagenævnet § 3, stk. 3. Eventuel retssag skal anlægges inden 6 måneder, jf. Lov om Planklagenævnet § 3, stk. 4. Afgørelsen er truffet af formanden på nævnets vegne, jf. Lov om Planklagenævnet § 4, stk. 1.