Search for a command to run...
Myndighed
Dato
Emner
Eksterne links
Bornholms Regionskommune afslog den 17. april 2023 en ansøgning om landzonetilladelse til opførelse af et nyt sommerhus på ejendommen [A1], 3720 Aakirkeby. Ejendommen, der er på 410 m2, ligger i landzone i et 'sommerhusaftaleområde' og er omfattet af kommuneplanramme nr. 000.S.03 "Boderne Øst", som udlægger området til sommerhus- og fritidsbebyggelse.
Det ansøgte sommerhus skulle have et bruttoetageareal på 55,6 m2 med 9,5 m2 overdækning, som erstatning for et eksisterende sommerhus på 33 m2 opført i 1932. Ejendommen er beliggende i kystnærhedszonen, ca. 68 m fra kysten, i anden række til havet. Området er desuden udpeget som "Potentielle økologiske forbindelser" og ligger ca. 20 m fra et hedeområde, der er beskyttet af Naturbeskyttelseslovens § 3. En privatretlig deklaration fra 1976 regulerer bebyggelsen, herunder krav om afstand til naboskel.
Kommunen begrundede afslaget med, at området ikke er et sommerhusområde i Planlovens forstand, og at ejendommen ligger i et kystnært område med væsentlige landskabelige og naturmæssige interesser. Kommunen vurderede, at det ansøgte areal på 55,6 m2 plus 9,5 m2 overdækning var for stort i forhold til det eksisterende sommerhus på 33 m2, og at det stred mod hensynet til landskabelige interesser, kystnærhedszonen og undgåelse af større udvidelser af sommerhuse uden for sommerhusområder. Kommunen mente, at en genopførelse på op til 41 m2 ville kunne tillades. Desuden blev der lagt vægt på potentielle nabogener og præcedensvirkning.
Ejeren klagede over afgørelsen og anførte, at kommunen havde fejlvurderet sagen. Klageren fremhævede, at nærområdet primært bærer præg af sommerhusbebyggelse, hvor mange sommerhuse er væsentligt større end det ansøgte. Klageren bestred, at det ansøgte ville medføre nabogener, da det overholder deklarationens krav om afstand til naboskel, og påpegede, at en anden ejendom ligger mellem [A1] og havet.
Planklagenævnet stadfæstede Bornholms Regionskommunes afgørelse om afslag på landzonetilladelse.
Planklagenævnet er kompetent til at behandle klager over kommunale afgørelser efter Planlovens § 35, stk. 1, jf. Planlovens § 58, stk. 1, nr. 1. Nævnet bemærkede, at en kommunes beslutning om ikke at håndhæve privatretlige servitutter efter Planlovens § 43 ikke kan påklages til Planklagenævnet.
Nævnet fastslog, at opførelse af ny bebyggelse i landzone kræver tilladelse fra kommunen, jf. Planlovens § 35, stk. 1. Ingen af undtagelserne i Planlovens § 5 u eller §§ 36-38 fandt anvendelse i denne sag, hvorfor det ansøgte krævede landzonetilladelse.
Hovedformålet med landzonereglerne er at forhindre byspredning og sikre, at bymæssig udvikling sker planlagt. Administrationen skal varetage landskabelige, rekreative og arealressourcemæssige hensyn. Der lægges stor vægt på lovens almene formål og præcedensvirkning.
Ejendommen ligger i kystnærhedszonen, som skal friholdes for bebyggelse, der ikke er afhængig af kystnærhed, jf. Planlovens § 5 a, stk. 1 og Planlovens § 35, stk. 3. Dette indebærer, at landskabelige, naturmæssige og rekreative interesser skal tillægges særlig betydning.
Nye sommerhuse skal som udgangspunkt ligge i sommerhusområder, jf. Planlovens § 34. Ved udvidelse eller udskiftning af et eksisterende sommerhus i landzone foretages en konkret vurdering af projektets påvirkning, størrelse og udformning.
Uanset områdets karakter bør et sommerhus i landzone dog ikke få en størrelse, der svarer til en helårsbolig. Genopførelse af et sommerhus kan som hovedregel tillades inden for tilsvarende rammer som en udvidelse.
Nævnet lagde til grund, at området ikke er et sommerhusområde i Planlovens forstand, men har en blandet karakter af sommerhusområde og særligt værdifuldt område tæt på kysten og beskyttet natur. Nævnet fandt ikke grundlag for at tilsidesætte kommunens vurdering. Det ansøgte sommerhus på 55,6 m2 med 9,5 m2 overdækning (ca. dobbelt så stort som det eksisterende på 33 m2) stred mod hensynet til landskabelige interesser, kystnærhedszonen og undgåelse af større udvidelser af sommerhuse uden for sommerhusområderne. Nævnet lagde også vægt på hensynet til at undgå præcedens.
Afgørelsen er truffet af formanden på nævnets vegne, jf. Lov om Planklagenævnet § 4, stk. 1. Afgørelsen er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. Lov om Planklagenævnet § 3, stk. 3. Eventuel retssag skal anlægges inden 6 måneder, jf. Lov om Planklagenævnet § 3, stk. 4. Klagegebyret tilbagebetales ikke, jf. Bekendtgørelse om gebyr for indbringelse af klager for Planklagenævnet § 3.
Plan- og LanddistriktsstyrelsenBy-, Land- og Kirkeministeriet sender to nye landsplandirektiver i høring, der giver udvalgte kommuner mulighed for at udlægge sommerhusgrunde og udpege udviklingsområder i kystnærhedszonen.
Akademiraadet
Plan- og Landdistriktsstyrelsen
Sagen omhandler en klage over Struer Kommunes landzonetilladelse til opførelse af en helårsbolig på 151 m² med 15 m² overdækket terrasse, et udhus på 70 m² samt terrænregulering på en ejendom i Thyholm. Den nye bolig skulle erstatte et eksisterende sommerhus på 48 m².
Ejendommen er beliggende i landzone på matr.nr. i 7790 Thyholm, med et areal på 786 m². Den ligger i første række mod kysten i et område med både sommerhuse og helårsboliger. Ejendommen er inden for kommuneplanens landsbyafgrænsning og omfattet af kommuneplanramme nr. 12 L 3, som udlægger området til blandet bolig og erhverv i landzone. Området er udpeget som værdifuldt kulturmiljø, bevaringsværdigt landskab (med særlig udsigt og kystlandskab), og ligger ca. 25 m fra kysten og ca. 20 m fra et Natura 2000-område. Kommuneplanens retningslinjer for landskabsudpegninger foreskriver, at nybyggeri kun må opføres under særlige omstændigheder, og at ændringer ikke må påvirke særlige udsigter væsentligt, jf. retningslinje nr. 32.
Akademiraadet advarer mod konsekvenserne for kystnaturen og bymidterne i et nyt lovforslag om ændring af planloven, men ser positivt på nye boformer i landdistrikterne.
Landsplandirektiverne omhandler henholdsvis udviklingsområder i kystnærhedszonen og udlæg og omplacering af sommerhusområder.
Ansøgningen omfattede opførelse af en ny helårsbolig og udhus samt terrænregulering fra kote ca. 1,00-1,25 til kote 2,28 for at mindske risikoen for oversvømmelse. Kommunen gav landzonetilladelse den 15. august 2019 i henhold til Planloven § 35, stk. 1. Kommunen vurderede, at tilladelsen ikke var i strid med hensyn til natur, landskab, kulturhistorie og omkringboende, herunder i forhold til kystnærhedszonen. De lagde vægt på, at ejendommen allerede var bebygget, og at det ansøgte var i overensstemmelse med kommuneplanramme 12 L 3, som tillader boligformål og fastlægger, at ny bebyggelse skal opføres harmonisk og under hensyntagen til landsbyens karakter.
En nabo klagede til Planklagenævnet den 12. september 2019. Klageren anførte primært, at projektet var lokalplanpligtigt i henhold til Planloven § 13, stk. 2. Hvis ikke lokalplanpligtigt, mente klageren, at afgørelsen tilsidesatte planloven og kommuneplanen, herunder rammeområde 12 L 3, var i strid med praksis og ville medføre væsentlige nabogener (indbliksgener, mistet fjordudsigt, ændret udtryk, risiko for overfladevand, voldsom støttemur). Klageren henviste til Planloven § 5 a vedrørende kystnærhedszonen og påpegede, at genopførelse af bolig normalt skal have ca. samme størrelse, placering og udformning som den tidligere bebyggelse. Kommunen fastholdt, at der ikke var lokalplanpligt, da der var tale om et enfamiliehus blandt andre bebyggede matrikler, og at det ansøgte var i overensstemmelse med rammeområde 12 L 3 og landzonebestemmelserne. Kommunen vurderede, at området hovedsageligt var præget af helårsboliger, og at det ansøgte ikke ville opleves som en enkeltstående bebyggelse i kystnærhedszonen, men indgik i en helhed inden for landsbyafgrænsningen.
Natur- og Miljøklagenævnet behandlede en klage over Silkeborg Kommunes afslag på at ændre status for et sommerhus til he...
Læs mereNatur- og Miljøklagenævnet behandlede en klage over Odder Kommunes afgørelse om landzonetilladelse til opførelse af en h...
Læs mere