Afvisning af klage over dispensation fra oversigtsservitut på grund af manglende klageberettigelse

Sagen omhandler en klage over Odder Kommunes afgørelse om at dispensere fra en oversigtsservitut for at tillade opsætning af en pylon (reklameskilt) på en ejendom ved en kommunevej. Klageren, en nabo, argumenterede for, at dispensationen var i strid med servituttens formål om at sikre trafiksikkerheden, især i betragtning af vejens dårlige oversigtsforhold.

Baggrund for Sagen

En oversigtsservitut blev tinglyst i 2000 på matr.nr. 34b og 10e, som følge af en tilladelse til en overkørsel givet i medfør af den daværende vejlovs bestemmelser, svarende til den nuværende Vejlovs § 50 og § 54. Servitutten begrænser højden på beplantning og genstande til 80 cm for at sikre oversigtsforholdene. Odder Kommune meddelte byggetilladelse til pylonen i 2021, men glemte at dispensere fra servitutten. Dette blev efterfølgende rettet med en lovliggørende dispensation i 2023, som er genstand for klagen.

Klagerens Argumenter

Klageren anførte flere punkter til støtte for sin klage:

• Dispensationen underminerer trafiksikkerheden, som er servituttens formål.
• Kommunen har ikke begrundet, hvorfor en dispensation er berettiget.
• Afgørelsen mangler henvisning til retsregler, jf. Forvaltningslovens § 24.
• Pylonen skaber farlige situationer, da bilister fra den private fællesvej tvinges ud på cykelstien for at orientere sig, hvilket er til ulempe for trafikken, jf. Færdselslovens § 26, stk. 7.

Vejdirektoratets Vurdering

Vejdirektoratet behandlede ikke klagens indhold, men afviste den med henvisning til, at klageren ikke var klageberettiget. For at være klageberettiget skal man have en væsentlig og individuel interesse i sagens udfald. Vejdirektoratet fandt, at selvom klageren som daglig bruger af vejen var mere berørt end offentligheden generelt, var interessen ikke tilstrækkelig intens eller anderledes til at give klageret. Det blev lagt til grund, at klagerens ejendom ikke var pålagt servitutten, og at adgangsforholdene til ejendommen ikke blev juridisk påvirket af dispensationen. Den oplevede forringelse af trafiksikkerheden var ikke nok til at give partsstatus.

Vejdirektoratet afviser klagen, da klageren ikke anses for at være klageberettiget.

Vurdering af Klageberettigelse

Vejdirektoratets afgørelse er truffet i henhold til Bekendtgørelse om Vejdirektoratets opgaver og beføjelser § 7, stk. 1. For at kunne klage over en afgørelse skal man ifølge almindelige forvaltningsretlige principper have en væsentlig og individuel interesse i sagens udfald. Dette indebærer, at afgørelsen skal berøre klagerens forhold med en vis styrke og på en måde, der adskiller sig fra den brede offentlighed.

Begrundelse for Afvisningen

Vejdirektoratet vurderer, at klageren ikke opfylder kravene for at være klageberettiget. Begrundelsen bygger på følgende punkter:

• Manglende direkte berøring: Oversigtsservitutten er tinglyst på matr.nr. 34b og 10e og påhviler ikke klagerens ejendom. Klageren er derfor ikke direkte juridisk forpligtet af servitutten.
• Uændret vejadgang: Dispensationen ændrer ikke på klagerens ret til at benytte sin vejadgang til den offentlige vej.
• Ikke tilstrækkelig interesse: Selvom klageren som daglig bruger af den private fællesvej er mere berørt end den almene trafikant, er denne interesse ikke anset for at være så intensiv eller anderledes, at den giver status som part i sagen eller ret til at klage.
• Trafiksikkerhed: En subjektiv oplevelse af forringet trafiksikkerhed er ikke i sig selv tilstrækkeligt til at opnå klageberettigelse.

Konklusion

Da klageren ikke har en væsentlig og individuel interesse i sagens udfald, afviser Vejdirektoratet at behandle klagens indhold. Spørgsmål vedrørende vigepligt og overholdelse af Færdselslovens § 26, stk. 7 henvises til politiet.