Miljø- og Fødevareklagenævnets afgørelse om naturbeskyttelse og dispensation vedrørende søer og moser i Fredensborg Kommune

Sagen omhandler Fredensborg Kommunes afgørelse af 21. marts 2023 om registrering og afslag på lovliggørende dispensation til at fjerne beskyttede søer og mosearealer på matr. nr. [Matrikelnummer1] og [Matrikelnummer2] i Lønholt. Kommunen har desuden meddelt påbud om lovliggørelse af forholdene, herunder fjernelse af drænrør, næringsstoffer og standsning af udsåning af græs.

Baggrund for Kommunens Afgørelse

Fredensborg Kommune har vurderet, at tre områder på ejendommen er beskyttet natur i henhold til Naturbeskyttelsesloven § 3, stk. 1 og Naturbeskyttelsesloven § 3, stk. 2, nr. 2.

• Område 1 (sø): Kommunen konstaterede en beskyttet sø på ca. 824 m² på matr. nr. [Matrikelnummer1]. Fotos fra 2011 viste en næringsrig sø med karakteristisk vegetation og dyreliv. Luftfotos fra 1995-2016 viste en tydeligt afgrænset sø, men fotos fra 2017 indikerede omfattende gravearbejde og opfyldning. Kommunen fandt et nyt dræn tilkoblet en brønd, som ikke tidligere var registreret.
• Område 2 (mose og sø): Dette område på matr. nr. [Matrikelnummer2] bestod af en mosaik af to beskyttede mosearealer og en beskyttet sø på i alt ca. 1.169 m². Besigtigelser fra 2011 beskrev arealet som en sø omgivet af fugtig bund og en ø med mosekarakter. Luftfotos fra 1995-2016 viste tydelig sø- og mosevegetation, men i 2018 fremstod arealet med bar jord og en gravet grøft.
• Område 3 (mose): Dette område på matr. nr. [Matrikelnummer2] udgjorde 5.800 m² beskyttet mose. Besigtigelser fra 2013 og 2020 beskrev arealet som et gammelt tørvegravningsareal med karakteristisk vegetation. Luftfotos fra 1995-2014 viste et træbevokset vådområde. Fra 2016 og frem viste luftfotos rydning af træer, terrænreguleringer og oplag af materiale. Kommunen fastholdt, at registreringen fra 2013 var korrekt, og at klager var vidende om mosens status.

Kommunen afslog lovliggørende dispensation for alle tre områder med den begrundelse, at der var tale om væsentlige indgreb i naturen, der ikke var naturforbedrende, og at praksis er restriktiv.

Klagerens Anbringender

Ejendommens ejer påklagede afgørelsen til Miljø- og Fødevareklagenævnet den 18. april 2023. Klager anførte, at arealerne ikke er beskyttet natur, eller at tilstandsændringerne ikke er ulovlige. Klager mente, at afvandingen skyldtes kommunens egen oprensning af et hoveddræn i 2017 og en dispensation fra 2013.

• Område 1: Klager mente, at kommunen havde drænet arealet, og at der ikke var tale om en beskyttet sø med blivende vandspejl.
• Område 2: Klager anførte, at der var tale om en gravet rende i forbindelse med drænreparationer, og at arealet ikke var beskyttet natur. Klager mente, at en begyndende naturudvikling ikke burde komme til skade.
• Område 3: Klager bestred § 3-registreringen og mente, at kommunen ulovligt havde uddelegeret vurderingen til et privat firma. Klager anførte, at arealet kun var vådt om vinteren, og at der ikke længere lå hø på området.

Klager påpegede desuden manglende orientering og klagevejledning vedrørende § 3-registreringen og anførte, at flere af påbuddets vilkår var ulovlige.

Fredensborg Kommunes Svar

Fredensborg Kommune fastholdt, at registreringen af område 1 som beskyttet sø var retvisende, baseret på luftfotos og fund af dyreliv. Kommunen påpegede, at det nye dræn i område 1 krævede medbenyttertilladelse. For område 2 anførte kommunen, at drænet havde forløbet gennem beskyttet mose og sø, og at det ikke havde fungeret siden 1995, hvilket havde medført en ny naturtilstand. Vedrørende område 3 henviste kommunen til, at et konsulentfirma med specialviden havde foretaget registreringen i 2013, og at terrænet på den ene side af Krydsmosegrøften havde hævet sig med 0,5 m over 11 år.

Miljø- og Fødevareklagenævnet stadfæster Fredensborg Kommunes afgørelse af 21. marts 2023 om registrering og afslag på lovliggørende dispensation til at fjerne beskyttede søer og mosearealer.

Nævnets Prøvelse og Retlige Grundlag

Nævnet har efter Naturbeskyttelsesloven § 73, stk. 5 og Naturbeskyttelsesloven § 78, stk. 1 begrænset sin prøvelse til at vurdere, om der er foretaget en dispensationskrævende tilstandsændring, og om der kan meddeles dispensation fra Naturbeskyttelsesloven § 3. Nævnet kan ikke efterprøve påbuddets indhold, da dette vedrører kommunens tilsynsforpligtelse, som hører under Ankestyrelsen.

• Søer: Efter Naturbeskyttelsesloven § 3, stk. 1 må der ikke foretages ændringer i tilstanden af naturlige søer over 100 m². Beskyttelse forudsætter et karakteristisk dyre- og planteliv, uanset om søen er naturligt forekommende eller menneskeskabt. Temporære søer er også omfattet, hvis de udgør en integreret del af et beskyttet område og har udviklet karakteristisk dyre- og planteliv.
• Moser: Efter Naturbeskyttelsesloven § 3, stk. 2, nr. 2 er moser og lignende beskyttet, hvis de enkeltvis eller sammen med andre naturtyper er større end 2.500 m². Moser er udyrkede eller ekstensivt udnyttede områder præget af ferskvandspåvirket vegetation med høj vandstand. Små biotoper under 2.500 m² er også beskyttet, hvis de støder op til eller indgår i arealer med andre beskyttede naturtyper, og det samlede areal er 2.500 m² eller derover, jf. mosaikbestemmelsen i Naturbeskyttelsesloven § 3, stk. 2. Moser er endvidere beskyttet, selvom de ikke opfylder størrelseskravet på 2.500 m², hvis de ligger i forbindelse med en beskyttet sø eller et beskyttet vandløb, jf. Naturbeskyttelsesloven § 3, stk. 3.
• Dispensation: Efter Naturbeskyttelsesloven § 65, stk. 2 kan der i særlige tilfælde meddeles dispensation. Praksis er restriktiv, og en væsentlig økonomisk interesse er ikke tilstrækkelig. Der skal være tale om natur uden særlig fredningsmæssig interesse, eller et indgreb der ikke medfører afgørende forrykning af tilstanden, og som ikke skaber uheldig præcedens.

Arealernes Beskyttelsesstatus

Miljø- og Fødevareklagenævnet fandt ikke grundlag for at tilsidesætte Fredensborg Kommunes vurdering af, at arealerne er beskyttet sø og mose. Nævnet lagde vægt på kommunens besigtigelser, fund af karakteristiske arter og gennemgang af luftfotos fra 1995 til 2023.

• Område 1: Nævnet lagde vægt på fund af grøn frø, snog og fire stjernearter, der er værdifulde for søer. Søen har eksisteret siden 1989, hvilket indikerer et etableret dyre- og planteliv. Søen fremstod med tydeligt vandspejl på luftfotos indtil 2017, hvorefter den blev fjernet. Den omstændighed, at søen muligvis er opstået efter dræning, ændrer ikke dens beskyttelsesstatus.
• Område 2: Nævnet lagde vægt på fund af 12-19 plantearter i mosen, herunder tvebo baldrian, og 20 plantearter i søen, herunder fire stjernearter, samt grøn frø, snog, guldsmede og vandkalve. Søen har eksisteret siden 1995, og der er opstået mose omkring den. Luftfotos viste mosaik af mose og sø indtil 2018, hvor arealet fremstod med bar jord. At arealet oprindeligt var en gravet rende, ændrer ikke dens beskyttelsesstatus.
• Område 3: Nævnet lagde vægt på fund af 30 plantearter, herunder ni stjernearter, der er særligt værdifulde for moser. Luftfotos viste et træbevokset vådområde med karakter af mose, og arealet er en gammel tørvegrav. Nævnet vurderede, at mosen var beskyttet, da der blev foretaget oplag af materiale, terrænreguleringer og fældning af træer i perioden 2014-2023.

Mulighed for Dispensation

Miljø- og Fødevareklagenævnet fandt ikke grundlag for at tilsidesætte Fredensborg Kommunes vurdering af, at der ikke var tale om sædvanligt vedligehold af dræn, og at der var tale om dispensationskrævende tilstandsændringer i strid med Naturbeskyttelsesloven § 3. Nævnet fandt ikke, at der forelå et særligt tilfælde, der kunne begrunde dispensation. Indgrebene var væsentlige, ikke naturforbedrende, og havde udelukkende private formål. En dispensation ville kunne medføre uhensigtsmæssig præcedens. Klager over påbud og lovliggørelsesmåde er ikke omfattet af nævnets kompetence og skal indgives til Ankestyrelsen.