Tilladelse til ophævelse af fredskovspligt til etablering af Nordjyllands Ressourcepark

Sagen omhandler en ansøgning fra Aalborg Kommune om ophævelse af fredskovspligt på tre matrikler i Aalborg Kommune, der tilsammen udgør ca. 8,3 hektar fredskov. Formålet med ansøgningen var at etablere Nordjyllands Ressourcepark, en ny genbrugsplads og affaldsbehandlingsfacilitet, der skulle understøtte kommunens vision om en klimaneutral affaldssektor og cirkulær økonomi.

Miljøstyrelsen meddelte afslag på ansøgningen den 16. marts 2023. Styrelsen begrundede afslaget med, at praksis for ophævelse af fredskovspligt er restriktiv, og at det ikke var godtgjort, at projektet ikke kunne placeres uden for fredskov. Miljøstyrelsen lagde vægt på, at der var tale om et større, isoleret fredskovspligtigt areal på ca. 8,3 hektar, som var den eneste fredskov i nærområdet, og at det var en bynær løvskov. Styrelsen fandt heller ikke, at kommunen i tilstrækkeligt omfang havde begrundet nødvendigheden af placeringen i tilknytning til eksisterende anlæg, og mente, at der kunne findes egnede placeringer øst for jernbanen eller med vejadgang fra [A2].

Klagen til Miljø- og Fødevareklagenævnet

Ejendommens ejer påklagede Miljøstyrelsens afgørelse til Miljø- og Fødevareklagenævnet den 11. april 2023. Klager anførte, at betingelserne for ophævelse af fredskovspligten var opfyldt, da projektet var af samfundsmæssig væsentlig karakter, og at den ansøgte placering var nødvendig for at opnå de ønskede synergieffekter og understøtte den grønne omstilling. Klager fremhævede, at ressourceparken ville bidrage til at opfylde nationale klimamål og understøtte fremtidig lovgivning på affaldsområdet. Det blev også anført, at den pågældende fredskov ingen rekreativ værdi havde, da den var ung, omgivet af industri og veje, og manglede stisystemer.

Klager præsenterede et alternativt scenarie, hvor ca. 2,2 hektar af arealet ville forblive fredskov, herunder en 25 meter bred grøn korridor mod syd og en 20 meter bred beplantningskile mod nord. Selvom dette ville medføre driftsmæssige uhensigtsmæssigheder, var klager indstillet på dette scenarie. Klager afviste desuden muligheden for vejadgang fra [A2] af trafiksikkerhedsmæssige årsager og henviste til, at arealet øst for jernbanen allerede var udnyttet til andre formål.

Miljøstyrelsens bemærkninger og nye oplysninger

Miljøstyrelsen fastholdt sin vurdering og bemærkede, at selvom skoven lå i et industrikvarter, havde den potentiale til at bidrage til biodiversitet og rekreativ værdi på længere sigt. Styrelsen fastholdt, at det ansøgte areal var for stort i forhold til gældende praksis. Under sagens behandling anmodede Miljø- og Fødevareklagenævnet Aalborg Kommune om at redegøre for undersøgte alternative placeringer. Kommunen svarede, at ingen andre placeringer ville opnå de samme synergieffekter med de eksisterende faciliteter, og at arealet øst for jernbanen var for begrænset og allerede udnyttet. Kommunen fremlagde yderligere to alternative scenarier, der reducerede det fredskovspligtige areal med henholdsvis 34 % eller 22,7 %.

Miljø- og Fødevareklagenævnet ændrede Miljøstyrelsens afgørelse af 16. marts 2023 om afslag på ansøgning om ophævelse af fredskovspligt til en tilladelse til ophævelse af fredskovspligten. Nævnet hjemviste spørgsmålet om fastsættelse af vilkår om erstatningsskov til behandling i Miljøstyrelsen.

Nævnets begrundelse

Et flertal i Miljø- og Fødevareklagenævnet fandt, at der forelå særlige grunde, der kunne begrunde en tilladelse til ophævelse af fredskovspligten, forudsat at der stilles vilkår om erstatningsskov. Afgørelsen blev truffet i henhold til Skovlovens § 6, stk. 1, som tillader ophævelse af fredskovspligt, når særlige grunde taler for det. Nævnet lagde vægt på følgende:

• Samfundsmæssigt hensyn: Det ansøgte projekt varetager et samfundsmæssigt hensyn, der i dette konkrete tilfælde vejer tungere end hensynet til fredskoven. Projektet er centralt for at opfylde nationale mål om en klimaneutral affaldssektor og cirkulær økonomi.
• Nødvendig placering: Projektet med den ansøgte placering vil opnå den ønskede synergieffekt med de omkringliggende anlæg, og det er tilstrækkeligt godtgjort, at der ikke findes reelle alternative placeringsmuligheder. Dette er i overensstemmelse med praksis, hvor ophævelse kun sker, hvis den ansøgte anvendelse ikke kan placeres andre steder end i fredskov, og hvis de samfundsmæssige hensyn er vigtigere end hensynet til at bevare fredskoven.
• Skovens værdi: Den pågældende skov har ikke en større naturværdi eller rekreativ værdi, da den er ung og placeret midt i et industriområde, omgivet af veje og jernbane. Nævnet tiltrådte Miljøstyrelsens vurdering af, at projektet ikke vil påvirke Natura 2000-områder væsentligt eller beskadige yngle- eller rasteområder for bilag IV-arter, jf. Habitatbekendtgørelsen § 10, stk. 1 og Habitatbekendtgørelsen § 7, stk. 1.

Nævnet bemærkede, at Miljøstyrelsen som førsteinstans i en ny afgørelse skal tage stilling til vilkår om erstatningsskov, jf. Skovlovens § 39, stk. 1, nr. 5 og Bekendtgørelse om erstatningsskov § 1.

Et mindretal fandt, at der ikke var tilstrækkelig godtgjort, at der ikke fandtes en alternativ placering til det ansøgte projekt, og at der derfor ikke var tale om et særligt tilfælde, der kunne begrunde en tilladelse til ophævelse af fredskovspligten.