Afgørelse om afslag på støtte til ung landbruger grundet manglende kontrol over selskab

Sagen omhandler en klage over Landbrugsstyrelsens afgørelse af 27. februar 2023, som afviste en ansøgning om grundbetaling, grøn støtte og støtte til unge landbrugere for 2022. Klager, et aktieselskab, anførte, at afslaget på støtte til unge landbrugere skyldtes en fejl i oplysningerne om ejerandel, idet den unge landbruger ifølge CVR ejer 50 % af virksomheden, men en konsulent angiveligt havde oplyst 100 %.

Klager fremhævede, at den unge landbruger er ansvarlig for landbrugsafdelingen og driver tæt på 100 hektar, mens den anden ejer primært beskæftiger sig med entreprenørarbejde. Klager indsendte dokumentation, herunder et referat fra en generalforsamling, der viste den unge landbrugers rolle som ansvarlig for landbrugsafdelingen.

Landbrugsstyrelsen afviste ansøgningen med den begrundelse, at der ikke var fremlagt tilstrækkelig dokumentation for, at den unge landbruger var driftsleder og havde faktisk og langsigtet kontrol over ansøgervirksomheden. Styrelsen henviste til Kommissionens delegerede forordning (EU) nr. 639/2014 artikel 49, stk. 1, hvorefter den unge landbruger skal have kontrol over beslutninger vedrørende drift, fortjeneste og finansiel risiko.

Selskabsstruktur og kontrol

Landbrugsstyrelsen lagde vægt på, at selvom den unge landbruger havde 50 % af kapitalandelene og stemmerettighederne, var selskabsstrukturen afgørende. Styrelsen bemærkede, at ifølge selskabets vedtægter træffes beslutninger ved simpelt stemmeflertal, og at selskabet har en bestyrelse og en direktion. Da den unge landbruger var én ud af tre bestyrelsesmedlemmer, og vedtægterne ikke foreskrev særligt stemmeflertal i bestyrelsen, kunne beslutninger træffes imod den unge landbrugers vilje, jf. Selskabslovens § 124, stk. 3.

Desuden bestod direktionen udelukkende af den anden ejer, som havde tegningsret alene. Dette indikerede ifølge styrelsen, at den unge landbruger ikke forestod den daglige ledelse eller havde den faktiske kontrol. Styrelsen fastholdt, at den unge landbruger ikke havde vetoret i bestyrelsen og ikke deltog i direktionen, hvilket var i strid med kravet om faktisk og langsigtet kontrol.

Miljø- og Fødevareklagenævnet stadfæstede Landbrugsstyrelsens afgørelse af 27. februar 2023 og gav ikke medhold i klagen vedrørende grundbetaling, grøn støtte og støtte til unge landbrugere for 2022.

Nævnet vurderede, at klager ikke var støtteberettiget under ordningen for unge landbrugere, jf. Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1307/2013 artikel 50, stk. 1, jf. stk. 2. Dette skyldtes, at den unge landbruger ikke udøvede den påkrævede faktiske og langsigtede kontrol over virksomheden, jf. Kommissionens delegerede forordning (EU) nr. 639/2014 artikel 49, stk. 1, litra b.

Krav om faktisk og langsigtet kontrol

Nævnet lagde vægt på, at en faktisk og langsigtet kontrol kræver en selskabsstruktur, hvor den ikke-unge landbruger og den unge landbruger deler kontrollen ligeligt, således at beslutninger ikke kan træffes imod den unge landbrugers vilje. Dette er i overensstemmelse med EU-Kommissionens fortolkning.

Vurdering af selskabsstruktur

Nævnet henviste til selskabets vedtægter, hvoraf det fremgik, at selskabet ledes af en direktion valgt på generalforsamlingen. Da den ikke-unge landbruger var direktør med tegningsret og daglig ledelse, og den unge landbruger kun var ét ud af tre bestyrelsesmedlemmer, hvor beslutninger træffes ved simpelt stemmeflertal, jf. Selskabslovens § 124, stk. 3, kunne beslutninger træffes imod den unge landbrugers vilje. Selvom den unge landbruger ejede 50 % af kapitalandelene og havde tilsvarende stemmerettigheder på generalforsamlingen, fandt nævnet, at den manglende daglige driftsledelse og vetoret på bestyrelsesniveau betød, at kravet om faktisk og langsigtet kontrol ikke var opfyldt. Den unge landbrugers rolle som ansvarlig for landbrugsafdelingen ændrede ikke ved denne vurdering, da denne organisatorisk ville referere til selskabets direktør.