Selskabsloven § 111

Den i § 111 foreslåede bestemmelse er ny. Bestemmelsen giver aktie- og anpartsselskaber mulighed for at vælge frit mellem forskellige ledelsesstrukturer.

Forslaget tilstræber at give kapitalselskaberne den størst mulige fleksibilitet ved indretningen af deres ledelsesstruktur. Denne mulighed for fleksibilitet forventes at blive efterspurgt i stigende grad, efterhånden som kapitalselskaberne udnytter muligheden for grænseoverskridende aktiviteter.

Fælles for de ledelsesstrukturer, som forslaget muliggør er, at kapitalselskabet altid ledes af en direktion. Hvis selskabet også har en bestyrelse, varetager direktionen dog kun den daglige ledelse, hvorimod bestyrelsen varetager den overordnede og strategiske ledelse. Et andet vigtigt fælles træk er, at kapitalejerne altid udgør de ultimative beslutningstagere, sådan at medlemmerne af selskabets øverste ledelsesorgan (bestyrelsen, tilsynsrådet eller i anpartsselskaber med kun et selskabsorgan, direktionen) enten helt eller i hvert fald for flertallets vedkommende vælges eller ansættes af kapitalejerne på generalforsamlingen.

I den internationale debat om ledelsesstrukturer er der ikke klarhed over terminologien en- og tostrenget struktur. I nogle sammenhænge beskrives det således, at der sondres mellem ledelse og kontrol, f.eks. i tysk ret (direktion og tilsynsråd), i andre sammenhænge er det en sondring mellem selskabsorganer (bestyrelse og direktion), og i andre igen er det en sondring mellem ledelsesopgaver (overordnet ledelse og daglig ledelse).

Ved den i stk. 1 foreslåede bestemmelse gøres de gældende regler om ledelsesstruktur valgfri.

For anpartsselskaberne gælder der allerede i dag en høj grad af valgfrihed, idet anpartsselskaber kan vælge at være ledet af et enkelt ledelsesorgan, der kan kaldes enten en bestyrelse eller en direktion. De gældende regler betyder dog, at hvis anpartsselskabet vælger en ledelsesstruktur, hvor der er både en bestyrelse og en direktion, er bestyrelsen det øverste organ med egent­lige ledelsesmæssige beføjelser, ligesom det er tilfældet for aktieselskaber. Det vil sige, at der heller ikke for anpartsselskaber i dag er fuld valgfrihed mellem ledelsesmodeller, idet der ikke kan vælges en ren tostrenget model, hvor bestyrelsen alene fungerer som tilsynsorgan.

Anpartsselskaberne kan ifølge de foreslåede regler vælge frit mellem ledelsesstrukturerne, og der er ikke krav om, at et anpartsselskab skal have et tilsynsråd, hvis kapitalselskabet vælger alene at have en direktion, jf. nærmere nedenfor under bemærkningerne til stk. 1, nr. 2. For anpartsselskaber vil et valg af en »énstrenget« ledelsesstruktur svare til den situation, hvor et anpartsselskab i dag vælger alene at have enten en bestyrelse eller en direktion som ledelsesorgan.

Kun hvor medarbejderne i anpartsselskaber vælger at gøre brug af reglerne om medarbejderrepræsentation, er anpartsselskabet i dag forpligtet til at have en bestyrelse, jf. § 19, stk. 2, i den gældende anpartsselskabslov. Denne regel videreføres i forslagets § 111, stk. 3. Lovforslaget ændrer ikke på den fleksibilitet, som gælder for anpartsselskaber i dag, men giver en stort set tilsvarende fleksibilitet til aktieselskaber. Det afspejler den realitet, som følger af EF-Domstolens praksis i bl.a. Centros-sagen (sag C212/97 af 9. marts 1999 - Centros ltd. mod Erhvervs- og Selskabsstyrelsen), hvorefter der er valgfrihed mellem de forskellige selskabsformer i EU. Det sikres således, at et selskab i EU kan etablere en filial i andre medlemslande uden hensyn til, hvor i EU selskabets aktiviteter udøves.

Efter det foreslåede stk. 1, nr. 1, kan et kapitalselskab vælge en ledelsesmodel, hvor der er en bestyrelse og en direktion. Det er den ledelsesmodel som, hidtil har været kendt i dansk selskabsret. Medlemmerne af direktionen udpeges af bestyrelsen.

Kapitalselskabet kan således efter denne bestemmelse vælge en ledelsesstruktur, hvor bestyrelsen træffer beslutninger om dispositioner af usædvanlig art eller stor betydning, mens direktionen udøver den daglige ledelse.

Praksis i mange kapitalselskaber med en sådan ledelsesstruktur er i dag - særligt i kapitalselskaber, der har værdipapirer optaget til handel på et reguleret marked - at kapitalselskabets direktionsmedlemmer ikke sidder i bestyrelsen men deltager i bestyrelsens møder uden stemmeret. Denne praksis vil ikke skulle ændres som følge af lovforslaget.

Hvis alle medlemmerne af direktion samtidig er medlemmer af bestyrelsen, svarer det til den såkaldte enstrengede ledelsesstruktur, der navnlig kendes fra engelsk selskabsret, hvor der kun er et selskabsorgan (»board of directors«). Her er nogle enkeltmedlemmer tillagt de daglige administrative eller eksekutive kompetencer i kapitalselskabet (»executive directors«), mens de øvrige medlemmer af bestyrelsen (»non-executive directors« eller »outside directors«) ikke varetager den daglige ledelse, men deltager i den overordnede og strategiske ledelse.

I selskaber, der har valgt denne ledelsesmodel, er bestyrelsen både det centrale og det øverste ledelsesorgan i relation til lovens bestemmelser.

Direktionen og bestyrelsen forestår sammen ledelsen af kapitalselskabets anliggender og skal sikre en forsvarlig organisation af kapitalselskabets virksomhed. Bestyrelsen har hermed andel i og ansvar for kapitalselskabets ledelse.

Direktionen kan ikke ansættes af andre selskabsorganer end bestyrelsen, medmindre vedtægterne tillægger andre, f.eks. generalforsamlingen, en indstillings- eller valgret. Der er således frihed for kapitalejerne til i vedtægterne at træffe bestemmelse om, at direktionen kan vælges af andre end bestyrelsen. Dette er i overensstemmelse med principperne i den gældende selskabslovgivning.

I modsætning til bestyrelsesmedlemmer indeholder lovforslaget ingen bestemmelser om afskedigelse af direktører. Afskedigelse af direktører tilkommer ifølge retspraksis det samme selskabsorgan, som ifølge loven har ansættelsesretten.

Der er ikke efter den foreslåede bestemmelse noget til hinder for, at et kapitalselskab vælger dels at udpege nogle direktører blandt bestyrelsens medlemmer dels at ansætte direktører, som ikke er medlemmer af bestyrelsen.

Uanset om et kapitalselskab vælger den rent »enstrengede« ledelsesstruktur, dvs. alle medlemmer af direktionen er samtidig medlemmer af bestyrelsen, eller en »opdelt«struktur, som den der kendes fra de gældende danske regler, fremgår det af det foreslåede stk. 1, nr. 1, 4. pkt., at flertallet af bestyrelsens medlemmer i aktieselskaber skal være personer, der ikke er direktører i kapitalselskabet. Denne regel er indsat for at sikre, at bestyrelsen kan udøve både den overordnede strategiske ledelse og en kontrolfunktion over for direktionen. Reglen er i overensstemmelse med anbefalingerne for god selskabsledelse og foreslås i overensstemmelse med de gældende regler ikke at skulle gælde for anpartsselskaber, medmindre selskabet selv ønsker det.

Det vil næppe være praktisk forekommende eller ønskværdigt, at samtlige medlemmer af bestyrelsen er direktører. Også i anpartsselskaber bør der være personer, som alene er medlemmer af bestyrelsen. Fleksibiliteten for anpartsselskaber er således hovedsageligt, at andelen af bestyrelsesmedlemmer, der tillige er direktører, ikke behøver at være mindre end halvdelen.

Ved optælling af medlemmer af bestyrelsen i relation til denne bestemmelse medregnes medarbejderrepræsentanter.

Forbuddet i sidste punktum mod, at en direktør i et aktieselskab vælges til formand for bestyrelsen, er en konsekvens af lovens fordeling af opgaver og ansvar mellem direktion og bestyrelse. Også denne regel er i overensstemmelse med de gældende principper for god selskabsledelse og er kun pligtmæssig for aktieselskaber.

Da bestyrelsens næstformand må anses for at være stedfortræder for bestyrelsesformanden, skal denne opfylde de samme krav, som gælder for formanden og må således heller ikke samtidigt være direktør i kapitalselskabet.

Der er ikke i loven noget til hinder for, at en direktør i et moderselskab er bestyrelsesformand i et underliggende kapitalselskab.

Efter den foreslåede stk. 1, nr. 2, kan et kapitalselskab vælge en ledelsesmodel, hvor ledelsen alene varetages af en direktion.

Hvis der er tale om et anpartsselskab, kan dette ledes af en direktion alene. Dette kendes allerede i dag i dansk selskabsret. Direktionen skal i så fald opfylde alle ledelsesopgaver, herunder de opgaver, der ellers ville påhvile bestyrelsen. Også denne ledelsesstruktur kan beskrives som enstrenget.

Hvis kapitalselskabet er et aktieselskab og har valgt alene at have en direktion uden bestyrelse, skal der af generalforsamlingen og evt. andre berettigede udpeges et tilsynsråd, som skal ansætte direktionen og føre tilsyn med denne. Dette skyldes, at der i aktieselskaber bør være et uafhængigt selskabsorgan, som fører kontrol med den daglige ledelse. Et anpartsselskab kan også vælge at udpege et tilsynsråd til at føre tilsyn med direktionen. Hvor kapitalselskabet har en direktion og et tilsynsråd, har det en såkaldt tostrenget ledelsesstruktur, som navnlig kendes fra tysk selskabsret.

Den nye lov viderefører ikke særskilte bestemmelser om repræsentantskab, men et kapitalselskab kan i sine vedtægter beslutte at oprette et sådant ekstra selskabsorgan uanset dets valg af ledelsesstruktur. Dog vil repræsentantskabet ikke kunne tillægges nogle af de beføjelser, der efter loven tilkommer de lovfæstede selskabsorganer.

Det er særligt finansielle virksomheder, som i dag gør brug af repræsentantskaber. De gældende regler i aktieselskabsloven om repræsentantskaber gælder ikke for finansielle virksomheder, som i stedet er underlagt reglerne om repræsentantskaber i lov om finansiel virksomhed § 69. De regler, der gælder om repræsentantskaber i finansielle virksomheder, vil ikke blive berørt af, at reglerne om repræsentantskab i aktieselskabsloven ikke foreslås videreført.

Tilsynsrådets opgave er først og fremmest at føre tilsyn med direktionen, og selvom tilsynsrådet udgør en del af kapitalselskabets ledelse, har det kun kontrolfunktioner og ikke ledelsesbeføjelser, f.eks. kan medlemmerne af tilsynsrådet alene repræsentere kapitalselskabet i situationer, hvor der rejses sag mod et eller flere medlemmer af selskabets direktion eller, hvor der anlægges sag mod selskabet, af et medlem af selskabets direktion, og hvor direktionens medlemmer enten er inhabile eller af andre grunde ikke kan repræsentere selskabet, jf. den foreslåede § 135, stk. 4. Et tilsynsråd efter § 111, stk. 1, nr. 2, kan siges at varetage den samme kontrolfunktion som bestyrelsen efter § 111, stk. 1, nr. 1, men uden at have det ansvar for kapitalselskabets overordnede ledelse, som påhviler bestyrelsen.

Da tilsynsrådets opgave således er at føre tilsyn med direktionen, vil det ikke være hensigtsmæssigt, hvis der sidder medlemmer af direktionen i tilsynsrådet. Det foreslås derfor i stk. 1, nr. 2, 3. pkt. , at der indføres et forbud mod en sådan situation.

I denne såkaldte tostrengede ledelsesmodel forudsættes det således, at ledelses- og tilsynsfunktionen fordeles på to af hinanden uafhængige organer. Modellen er kendetegnet ved, at der er to selskabsorganer, hvor der som nævnt gælder et forbud mod personsammenfald. Efter modellen forestår kapitalselskabets direktion ledelsen af kapitalselskabet, mens tilsynsrådet er afskåret fra at tiltage sig ledelsesbeføjelser, men ansætter og afskediger direktionen samt fører tilsyn med denne.

Det forhold, at tilsynsrådet i loven betegnes som det øverste ledelsesorgan ændrer ikke ved, at tilsynsrådet ikke har egentlige ledelsesmæssige opgaver.

I et kapitalselskab med tostrenget ledelsesstruktur vil eventuelle medarbejderrepræsentanter have sæde i tilsynsrådet.

Efter den i stk. 2 foreslåede bestemmelse, skal et aktieselskabs bestyrelse eller tilsynsråd bestå af mindst tre medlemmer. Der sigtes herved alene til de generalforsamlingsvalgte medlemmer af bestyrelsen eller tilsynsrådet, og de medlemmer af bestyrelsen eller tilsynsrådet, der eventuelt indtræder som valgt af medarbejderne i tillæg hertil.

Der er ingen øvre grænse for antallet af medlemmer af bestyrelse og tilsynsråd.

Den i stk. 3 foreslåede bestemmelse er en videreførelse af den gældende regel i anpartsselskabslovens § 19, stk. 2, hvorefter anpartsselskaber skal have en bestyrelse, hvis de er omfattet af reglerne om medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmer.

Det foreslås, at reglen udvides med en bestemmelse om, at et anpartsselskab i tilfælde, hvor selskabet ønsker at have en ledelsesstruktur, som den, der er beskrevet i § 111, stk. 1, nr. 2, i stedet for at have en bestyrelse kan vælge at have et tilsynsråd.

Forpligtelsen for et anpartsselskab til at have en bestyrelse eller et tilsynsråd indtræder dog kun i det tilfælde, hvor medarbejderne i medfør af den foreslåede § 140 vælger at benytte sig af muligheden for at vælge et antal medarbejderrepræsentanter til selskabets ledelse.

Med den i stk. 3, sidste pkt., foreslåede bestemmelse videreføres retstilstanden for anpartsselskaber, jf. den gældende anpartsselskabslovs § 19, stk. 2 og § 33, stk. 3.

Herefter gælder, at i anpartsselskaber, der ikke har en bestyrelse, men som efter 1. pkt. skal have en sådan, skal forslag om at ændre vedtægterne således, at kapitalselskabet skal have en bestyrelse, anses som gyldigt vedtaget, når blot en anpartshaver har stemt for forslaget.

Ifølge det foreslåede stk. 4 videreføres de gældende regler i aktieselskabslovens § 49, stk. 8, og anpartsselskabslovens § 19, stk. 3, om, at lovens bestemmelser om bestyrelsesmedlemmer gælder tilsvarende for suppleanter for bestyrelsesmedlemmerne.

Det foreslås, at bestemmelsen også finder anvendelse for suppleanter for medlemmerne af tilsynsrådet, i de tilfælde hvor et kapitalselskab har valgt den i § 111, stk. 1, nr. 2, nævnte ledelsesmodel.

Øvrige rettigheder og pligter i henhold til lovens bestemmelser indtræder først i forbindelse med suppleantens eventuelle virke som bestyrelsesmedlem henholdsvis medlem af tilsynsrådet og følger derfor direkte af de relevante bestemmelser.