Miljø- og Fødevareklagenævnets afvisning af klage over tilladelse til kystnært stenrev i Køge Bugt

Sagen omhandler en klage over Kystdirektoratets afgørelse af 28. februar 2023, der gav tilladelse til etablering af et kystnært stenrev i Køge Bugt mellem Mosede Havn og Mosede Fort i Greve Kommune. Tilladelsen blev givet i medfør af Kystbeskyttelsesloven § 16 a, stk. 1, nr. 2.

Projektet omfatter et formidlingsrev udformet som en 5-armet søstjerne med ca. 3 meter brede og 80-105 meter lange arme. Revet etableres i en dybde på 2-3 meter med en højde på 0,5-1 meter over havbunden og dækker et samlet areal på ca. 1.310 m². Det tætteste punkt mod land er ca. 50 meter fra kysten, og etableringen sker via søvejen med pramme og kraner. Greve Kommune er ansøger og ansvarlig for anlægget og overholdelse af tilladelsens vilkår.

Klagerens anbringender

En omboende til projektområdet påklagede afgørelsen den 26. marts 2023 med flere anbringender:

• Det er uklart, hvem den reelle ansøger er.
• Et stenrev i et område med mindre end én meters dybde kan medføre øget ophobning af tang og fedtemøg.
• Stenrevet og ledelinjen vil ugunstigt påvirke bølgers og strøms evne til at fjerne fedtemøg.
• Projektet vil besværliggøre den normale strandrensning, da køretøjer ikke kan tilgå det ophobede materiale på grund af ledelinjen.
• Projektet er ikke tilstrækkeligt belyst, herunder mangler en plantegning i korrekt målestok og placering.
• Grundejerforeningen [F1] repræsenterer ikke de konkrete borgere i området, og dens udtalelse bør derfor ikke tillægges vægt.

Kystdirektoratet havde vurderet, at der ikke var væsentlige hensyn, der talte imod projektet, herunder hensyn til naturen. Direktoratet lagde vægt på høringssvar og ansøgers bemærkninger samt projektets formål om at skabe et formidlingsrev og forankringsmuligheder for flora og fauna.

Miljø- og Fødevareklagenævnet afviste at realitetsbehandle klagen over Kystdirektoratets afgørelse om tilladelse til etablering af et kystnært stenrev i Køge Bugt.

Begrundelse for afvisning

Nævnet fandt, at klageren ikke havde en væsentlig individuel interesse i sagens udfald, som krævet i Kystbeskyttelsesloven § 18 a, stk. 1, nr. 3. Klageretten efter Kystbeskyttelsesloven § 18, stk. 1 forudsætter, at man er berørt af afgørelsen i en kvalificeret grad, hvor påvirkningen er mere udpræget for den pågældende end for en bredere personkreds.

Nævnet lagde vægt på, at klagen ikke fremhævede, at afgørelsens retlige eller faktiske konsekvenser var mere udtalte for klageren selv end for andre beboere i området. De anførte klagepunkter blev vurderet til primært at omhandle en generel interesse i natur- og miljøforhold samt formaliteter ved afgørelsens tilblivelse. Selvom klagerens ejendom ligger ud for projektområdet, adskiller klagerens berøring sig ikke væsentligt fra andre beboere eller brugere af kysten, og klagepunkterne blev anset for at have en ideelt betonet interesse.