Planklagenævnets afgørelse om aktindsigt i Helsingør Kommunes sag om afslag på landzonetilladelse til helårsbeboelse

Helsingør Kommune traf den 11. februar 2022 afgørelse om aktindsigt i en sag vedrørende afslag på landzonetilladelse til helårsbeboelse af et sommerhus og påbud om ophør af helårsbeboelse. Klageren anmodede om aktindsigt i alt materiale vedrørende ejendommen fra 1. august 2013. Kommunen identificerede 32 sager og gav delvist afslag i 14 af disse. Planklagenævnet ophævede den 16. juli 2021 kommunens oprindelige afgørelse og hjemviste sagen til fornyet behandling, da kommunen ikke havde foretaget en tilstrækkelig konkret afvejning efter Miljøoplysningsloven § 2, stk. 3. Kommunen skulle blandt andet vurdere partsstatus, om der indgik miljøoplysninger, foretage en konkret vurdering efter relevant regelsæt, vurdere ekstraheringspligt og give en konkret begrundelse for afslag.

Kommunens genbehandling resulterede i et delvist afslag på aktindsigt i sagsnr. 15/2844, med henvisning til Miljøoplysningsloven og Forvaltningsloven. Kommunen begrundede dette med, at en intensiveret anvendelse af ejendommen kunne påvirke miljøtilstanden, jf. Miljøoplysningsloven § 3, nr. 1. Klageren blev anset for part i sagen. Kommunen undtog syv dokumenter i deres helhed som interne arbejdsdokumenter, jf. Forvaltningsloven § 12, stk. 1, og gav delvis aktindsigt i tre dokumenter. Kommunen vurderede, at hensynet til beskyttelse af den interne arbejdsproces vejede tungere end klagerens interesse i udlevering, og at dokumenterne ikke indeholdt oplysninger om miljøtilstand, emissioner eller udledning. Kommunen overvejede også meroffentlighedsprincippet, jf. Forvaltningsloven § 10, stk. 1, men fandt ikke grundlag herfor. De resterende 55 dokumenter blev udleveret. Klageren klagede over kommunens afgørelse af 11. februar 2022, idet klageren mente, at kommunen ikke havde opfyldt Planklagenævnets tidligere pålæg.

Planklagenævnet har behandlet klagen over Helsingør Kommunes afgørelse af 11. februar 2022 om aktindsigt. Nævnet fastslog sin kompetence til at behandle sagen, da den vedrører en afgørelse efter Planloven § 58 om landzonetilladelse og påbud. Nævnet vurderede, at aktindsigtsanmodningen korrekt skulle behandles efter Miljøoplysningsloven, da oplysningerne i vidt omfang udgør miljøoplysninger, jf. Miljøoplysningsloven § 3, nr. 1 og nr. 3.

Ændring af afslag og delvist afslag til fuld aktindsigt

Planklagenævnet ændrede kommunens afslag og delvise afslag på aktindsigt i dokument nr. 3, 11, 17, 19, 43 og 53 til fuld aktindsigt. Nævnet fandt, at selvom disse dokumenter var interne, jf. Forvaltningsloven § 12, stk. 1, skulle de udleveres efter en konkret afvejning i henhold til Miljøoplysningsloven § 2, stk. 3. For eksempel indeholdt dokument nr. 3 et udkast til svar, der senere blev sendt til klageren med kun mindre ændringer, og de øvrige oplysninger vedrørte processuelle skridt uden behov for beskyttelse af interne beslutningsprocesser. Tilsvarende vurderinger blev foretaget for de øvrige dokumenter, hvor nævnet fandt, at beskyttelseshensynet ikke oversteg klagerens interesse i at få udleveret miljøoplysninger.

Ændring af afslag til delvist afslag

Planklagenævnet ændrede kommunens afslag på aktindsigt i dokument nr. 10 og 32 til delvist afslag. Disse dokumenter indeholdt faktuelle oplysninger, der var ekstraheringspligtige, jf. Forvaltningsloven § 12, stk. 2. Nævnet fandt dog, at visse oplysninger vedrørende juridiske tvivlsspørgsmål kunne undtages af hensyn til beskyttelsen af kommunens interne beslutningsproces, men at de øvrige oplysninger skulle udleveres.

Yderligere oplysninger i dokument nr. 25

Planklagenævnet ændrede kommunens delvise afslag på aktindsigt i dokument nr. 25, idet der skulle udleveres yderligere oplysninger. Dokumentet indeholdt faktuelle oplysninger, der var ekstraheringspligtige. Selvom interne juridiske vurderinger kunne undtages, fandt nævnet, at oplysninger, der henviste til og gengav lovstof, samt vurderinger af underordnet betydning, skulle udleveres.

Dokument nr. 9 og 39

Planklagenævnet bemærkede, at dokument nr. 9 og 39, som ifølge aktlisten havde beskrivende titler, reelt kun indeholdt kommunens logo. Nævnet fandt det mest hensigtsmæssigt, at kommunen udleverede disse dokumenter.

Meroffentlighedsprincippet

Planklagenævnet vurderede, at kommunen havde iagttaget meroffentlighedsprincippet, jf. Forvaltningsloven § 10, stk. 1, da kommunen havde overvejet at give aktindsigt i videre omfang.

Forhold der ikke behandles

Nævnet afviste at behandle klagepunkter vedrørende en borgerhenvendelse af 31. august 2016 (dokument nr. 43), da kommunen allerede havde udleveret dette dokument. Ligeledes afviste nævnet klagepunktet om indsnævring af afgørelsen, da kommunen nu havde truffet en række særskilte afgørelser om aktindsigt i de øvrige sager. Planklagenævnets afgørelse er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. Lov om Planklagenævnet § 3, stk. 3.