Planklagenævnets afslag på udstykning af parcel til boligformål i bevaringsværdigt landskab i Rebild Kommune

Rebild Kommune traf den 21. februar 2023 en afgørelse om at give landzonetilladelse til udstykning af en parcel på en landbrugsejendom beliggende ved Skørping. Formålet med udstykningen var at adskille et eksisterende enfamilieshus, der tidligere fungerede som ejendommens stuehus, fra den øvrige landbrugsejendom, hvor der i mellemtiden var opført et nyt stuehus. Sagen blev indbragt for Planklagenævnet af Danmarks Naturfredningsforening, der argumenterede for, at udstykningen stred imod de overordnede principper for administration af landzoner.

Ejendommens status og planmæssige rammer

Ejendommen er noteret som en landbrugsejendom og er beliggende i et område med betydelige landskabelige og naturmæssige interesser. Ifølge kommuneplanen for Rebild Kommune er arealet udpeget som:

• Bevaringsværdigt landskab og større sammenhængende landskab
• Værdifuldt kulturmiljø
• Naturbeskyttelsesområde

Desuden er ejendommen placeret inden for Natura 2000-område N18 (Rold Skov, Lindenborg Ådal og Madum Sø), som omfatter både habitatområde H20 og fuglebeskyttelsesområde F4.

Forhistorie og kommunens oprindelige tilladelse

Sagen har en forhistorie, der rækker tilbage til 2018. I januar 2018 gav kommunen tilladelse til opførelse af et nyt stuehus på ejendommen. Senere samme år, i september 2018, blev der givet landzonetilladelse til at bibeholde det gamle stuehus som supplerende boligareal til det nye byggeri. En væsentlig forudsætning for denne tilladelse var et tinglyst vilkår om, at det gamle stuehus ikke måtte udgøre en selvstændig bolig.

Da kommunen i februar 2023 gav tilladelse til selve udstykningen, skete det med den begrundelse, at der ikke skete fysiske ændringer på ejendommen udover skelafgrænsningen, og at det derfor ikke ville påvirke natur eller landskab væsentligt. Kommunen stillede dog som vilkår, at det skulle tinglyses, at muligheden for at etablere bolig i overflødiggjorte bygninger var udnyttet for begge de fremtidige matrikler.

Klagepunkter fra Danmarks Naturfredningsforening

Klageren anførte i sin klage, at afgørelsen var i direkte modstrid med landzonebestemmelsernes formål om at forhindre byspredning i det åbne land. De fremhævede, at en udstykning reelt ville skabe grundlag for en væsentlig forøgelse af det samlede boligareal over tid, hvilket ville skade landskabskarakteren. Endelig blev det påpeget, at en tilladelse ville have en uheldig præcedensvirkning for lignende sager i det åbne land.

Planklagenævnets gennemgang og retsgrundlag

Nævnet fastslog indledningsvist, at forholdet kræver landzonetilladelse efter , da ingen af undtagelsesbestemmelserne i eller til fandt anvendelse. Nævnet gennemgik herefter de generelle principper for udstykning i landzone, hvor det understreges, at det åbne land som udgangspunkt skal friholdes for spredt og uplanlagt bebyggelse.