Stadfæstelse af indskærpelser vedrørende transport af slagtesvin med endetarmsprolaps

Fødevarestyrelsen konstaterede under et kontrolbesøg den 29. september 2022 på et slagteri, at et slagtesvin leveret fra klagers besætning havde en ældre endetarmsprolaps og et blegt udseende. Styrelsen vurderede, at lidelsen havde været til stede og synlig ved pålæsning, og at dyret ikke var transportegnet, hvilket udsatte det for unødig lidelse og risiko for yderligere skade.

Klagerens indsigelser

Klageren bestred Fødevarestyrelsens vurdering og anførte, at der ikke var sendt en gris til transport med synlig udskudt endetarm eller bleghed. Klageren oplyste, at alle grise gennemgås inden læsning, og at udlevering og læsning foregår under opsyn af flere medarbejdere for at opdage eventuelle fejl. Grise med udskudt endetarm sættes i sygesti og behandles. Klageren mente, at prolapsen måtte være opstået under transporten. Klageren påpegede desuden, at partshøringssvaret var behandlet af den samme medarbejder, som havde foretaget den oprindelige vurdering, hvilket ifølge klageren betød, at der ikke var taget hensyn til bemærkningerne.

Fødevarestyrelsens indskærpelser og bemærkninger

Fødevarestyrelsen indskærpede den 25. oktober 2022, at dyr skal behandles forsvarligt og beskyttes bedst muligt mod smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe. Ligeledes indskærpede styrelsen, at enhver, der holder dyr, skal sørge for, at de behandles omsorgsfuldt, og at det er forbudt at transportere dyr eller lade dem transportere under sådanne forhold, at de kan komme til skade eller blive påført unødig lidelse, ligesom dyr skal være egnede til den planlagte forsendelse. Indskærpelserne blev givet i medfør af Dyrevelfærdsloven § 2 og Dyrevelfærdsloven § 3, samt Rådets forordning (EF) nr. 1/2005 af 22. december 2004 om beskyttelse af dyr under transport og dermed forbundne aktiviteter artikel 3, litra b. Styrelsen fastholdt sin vurdering baseret på, at nekrose på tarmen indikerede en ældre lidelse, som var synlig ved pålæsning. Styrelsen bemærkede, at en indskærpelse er den mildeste sanktion, og at det er almindelig praksis, at den tilsynsførende også behandler partshøringen.

Miljø- og Fødevareklagenævnet stadfæstede Fødevarestyrelsens indskærpelser af 25. oktober 2022. Nævnet fandt, at klageren ikke havde overholdt Rådets forordning (EF) nr. 1/2005 af 22. december 2004 om beskyttelse af dyr under transport og dermed forbundne aktiviteter artikel 3, litra b, samt Dyrevelfærdsloven § 2 og Dyrevelfærdsloven § 3.

Nævnets vurdering af transportegnethed

Nævnet lagde vægt på Fødevarestyrelsens dokumentation, herunder fotodokumentation, der tydeligt viste slagtesvinets endetarmsprolaps med nekrose på slimhindens overflade, ødemer og en byld, samt et blegt udseende. Nævnet fandt ikke grundlag for at tilsidesætte styrelsens faglige vurdering af, at lidelsen var af flere dages varighed, idet nekrose indikerer, at tarmen har været udskudt i længere tid, og at en frisk prolaps ville have haft en glat og skinnende slimhinde uden skader eller blødning. På denne baggrund vurderede nævnet, at prolapsen ikke var opstået under transporten, men havde været til stede og synlig ved pålæsning.

Konklusion om overtrædelse

Nævnet konkluderede, at slagtesvinet var uegnet til transport i henhold til Rådets forordning (EF) nr. 1/2005 af 22. december 2004 om beskyttelse af dyr under transport og dermed forbundne aktiviteter bilag I, kapitel I, punkt 2, litra b, som fastslår, at dyr med prolaps og patologiske processer er uegnede til transport. Transporten var dermed i strid med forordningens artikel 3, litra b, og svinet blev udsat for unødig smerte, lidelse og angst, og blev ikke behandlet omsorgsfuldt, jf. Dyrevelfærdsloven § 2 og Dyrevelfærdsloven § 3.

Afvisning af klagepunkt om sagsbehandling

Miljø- og Fødevareklagenævnet bemærkede, at Fødevarestyrelsens beslutning om, at kontrollen gennemføres af samme person, som efterfølgende partshører og træffer afgørelse, ikke er en forvaltningsretlig afgørelse efter Dyrevelfærdsloven § 52, stk. 3. Nævnet vurderede, at denne beslutning er en del af tilrettelæggelsen af den offentlige kontrol og udgør faktisk forvaltningsvirksomhed. Nævnet fandt desuden ikke grundlag for at fastslå, at klagers partshøringsbemærkninger ikke var indgået i oplysningsgrundlaget, da de var refereret i Fødevarestyrelsens skriftlige meddelelse af indskærpelserne.