Command Palette

Search for a command to run...

Planklagenævnets afgørelse om dispensation fra lokalplan vedrørende etageantal i Aarhus Kommune

Dato

23. februar 2024

Nævn

Planklagenævnet

Eksterne links

Læs hele sagen

Kategori

Planloven, retlig (efter 1. februar 2017)

Højdepunkt

Afgørelse i klagesag om Aarhus Kommunes dispensation fra lokalplan til etageantal

Aarhus Kommune meddelte den 14. november 2022 dispensation fra lokalplan nr. 285, Eksisterende boligområde syd for Edwin Rahrs Vej og vest for Hejredalsvej, Brabrand Gjellerup, vedrørende etageantallet på ejendommen [A4], 8220 Brabrand. Kommunen traf samtidig afgørelse om, at til- og ombygningen af det eksisterende enfamiliehus i øvrigt var i overensstemmelse med lokalplanen. En nabo klagede over afgørelsen.

Ejendommen og det ansøgte byggeri

Klagen vedrører en til- og ombygning af et eksisterende enfamiliehus på 46 m² samt opførelse af en tagterrasse på 14 m² på ejendommen [A4]. Tagterrassen er placeret i forlængelse af det eksisterende stueniveau. Ejendommen er omfattet af lokalplan nr. 285 og ligger i delområde 1.

Lokalplanens bestemmelser

Lokalplanens § 6 om bebyggelsens omfang og placering fastsætter følgende for Område I:

  • Stk. 2: Bebyggelsen må ikke opføres med mere end 1 ½ etage, og bygningshøjden må ikke overstige 8,5 m.
  • Stk. 3: Bygninger med udnyttelig tagetage skal placeres og udformes, så indblik på naboparcellernes opholdsarealer ikke kan finde sted eller mindskes mest muligt.

Kommunens afgørelse

Kommunen gav den 14. november 2022 byggetilladelse til projektet og meddelte samtidig dispensation fra lokalplanens § 6, stk. 2, vedrørende etageantallet. Kommunen vurderede, at huset som følge af tagterrassen ville blive opfattet som værende i 2 etager i planlovens forstand. Begrundelsen for dispensationen var, at begge naboer havde en tagterrasse af lignende eller større størrelse, og den påklagede ejendom ville være omkranset af naboejendomme med tilsvarende tagterrasser.

Klagen til Planklagenævnet

Klagen til Planklagenævnet omhandlede, at der ikke var foretaget en konkret vurdering af indbliksgenerne i forhold til lokalplanens § 6, stk. 3. Klageren anførte, at der ville være indkig fra tagterrassen til opholdsarealer på terræn, herunder opholdsstue, køkken/alrum og hele forhaven. Klagen blev af Planklagenævnet forstået som en indsigelse mod, at byggeriet var i strid med lokalplanens § 6, stk. 3.

Planklagenævnets kompetence

Planklagenævnet har kompetence til at behandle retlige spørgsmål i forbindelse med en kommunes afgørelse efter Planloven § 58, stk. 1, nr. 3. Nævnet forstår en byggetilladelse som en afgørelse om, at projektet er i overensstemmelse med en gældende lokalplan, medmindre der er dispenseret fra specifikke bestemmelser.

Planklagenævnet behandlede spørgsmålet om, hvorvidt det ansøgte byggeri var umiddelbart tilladt efter lokalplanen, jf. Planloven § 18, eller om det krævede dispensation fra lokalplanens § 6, stk. 3.

Vurdering af lokalplanens § 6, stk. 3

Planklagenævnet fandt, at formuleringen i lokalplanens § 6, stk. 3, om, at bygninger med udnyttelig tagetage skal placeres og udformes, så indblik på naboparcellernes opholdsarealer ikke kan finde sted eller mindskes mest muligt, ikke havde den fornødne klarhed og præcision til at kunne håndhæves af kommunen. Nævnet lagde vægt på, at det var uklart, hvornår indblik var "mindsket mest muligt", og at fortolkningen i høj grad ville bero på en skønsmæssig vurdering. Derfor var der tvivl om, hvorvidt bestemmelsen var overholdt.

Planklagenævnet konkluderede på denne baggrund, at tagterrassen var i overensstemmelse med lokalplanens § 6, stk. 3, og dermed ikke krævede dispensation, jf. Planloven § 19.

Forhold uden for Planklagenævnets kompetence

Klageren gjorde gældende, at boligen fremstod i to etager som følge af tagterrassen, hvilket ville medføre indbliksgener, og at terrassens størrelse ikke var sædvanlig for området. Planklagenævnet fandt, at disse klagepunkter ikke indeholdt retlige spørgsmål. Da klageren var enig i, at bygningen fremstod i to etager og krævede dispensation (som kommunen havde meddelt), opfattede nævnet klagepunktet som en klage over afgørelsens hensigtsmæssighed set i forhold til klagerens interesser. Planklagenævnet havde derfor ikke kompetence til at behandle dette spørgsmål.

Afgørelse

Planklagenævnet kunne ikke give medhold i klagen over Aarhus Kommunes afgørelse af 14. november 2022 om, at til- og ombygningen af det eksisterende enfamiliehus var i overensstemmelse med § 6, stk. 3, i lokalplan nr. 285.

Planklagenævnet kunne ikke behandle klagen over kommunens afgørelse af 14. november 2022 om dispensation fra lokalplanens § 6, stk. 2, da klagen ikke indeholdt retlige spørgsmål.

Afgørelsen er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. Lov om Planklagenævnet § 3, stk. 3. En eventuel retssag til prøvelse af afgørelsen skal være anlagt inden 6 måneder, jf. Lov om Planklagenævnet § 3, stk. 4. Det indbetalte klagegebyr tilbagebetales ikke, jf. Bekendtgørelse om gebyr for indbringelse af klager for Planklagenævnet § 3.

Lignende afgørelser