Planklagenævnets afgørelse om lokalplan nr. 109 for rækkehuse og café ved J.F. Willumsens Vej og Strandvej i Frederikssund

Frederikssund Kommune vedtog den 21. december 2022 lokalplan nr. 109, der omfatter rækkehuse og en café ved J.F. Willumsens Vej og Strandvej i Frederikssund. Lokalplanens formål er at muliggøre opførelsen af 15 boliger i form af 1½-plans rækkehuse samt en ny bygning til publikumsorienteret serviceerhverv, efter at en eksisterende grill er fjernet. Planområdet, der omfatter matr.nr. [m1] og [m2], ligger i den vestlige del af Frederikssund by, øst for Roskilde Fjord, og er afgrænset af J.F. Willumsens Vej, Kronprins Frederiks Bro, eksisterende boligbebyggelse og Roskilde Fjord. Ved vedtagelsen var Kommuneplan 2021-2033 for Frederikssund Kommune gældende.

Danmarks Naturfredningsforening, Frederikssund, klagede over planvedtagelsen. Planklagenævnet modtog klagen den 15. marts 2023. En anmodning om opsættende virkning blev afvist af Planklagenævnet den 22. maj 2023.

Planklagenævnet har kompetence til at behandle retlige spørgsmål vedrørende kommunale afgørelser efter planloven, jf. Planloven § 58, stk. 1, nr. 3. Dette omfatter spørgsmål om lovlighed og gyldighed af afgørelser, herunder fortolkning af lovbestemmelser og overholdelse af forvaltningsretlige principper.

Planklagenævnet har behandlet klagen over Frederikssund Kommunes vedtagelse af lokalplan nr. 109 og har vurderet to hovedspørgsmål: om lokalplanens redegørelse er i overensstemmelse med planloven, og om lokalplanen er i strid med kommuneplanen.

Påvirkning af kysten

Klageren anførte, at lokalplanen ikke opfyldte betingelserne for byggeri i kystnær byzone, jf. Planloven § 16, stk. 5, og at den planlagte bebyggelse afveg væsentligt fra den eksisterende uden tilstrækkelig begrundelse. Reglerne for planlægning i kystnære byzoner fremgår af Planloven § 5 a, stk. 4, Planloven § 11 f, stk. 1, Planloven § 11 f, stk. 2, Planloven § 11 f, stk. 4 og Planloven § 16, stk. 5.

Planklagenævnet vurderede, at bebyggelsen visuelt påvirker kysten, da området har været ubebygget siden 2006, ligger tæt på kysten uden mellemliggende bebyggelse og ikke indgår i en tæt bystruktur. Lokalplanens redegørelse indeholdt fire visualiseringer, der illustrerede byggeriet fra forskellige vinkler (fra fjorden, Kronprins Frederiks Bro og J.F. Willumsens Vej). Nævnet fandt, at disse visualiseringer var tilstrækkelige til at give borgerne et retvisende indtryk af den visuelle påvirkning og dermed opfyldte kravet i Planloven § 16, stk. 5.

Vedrørende afvigelse i højde og volumen fandt nævnet ikke grundlag for at tilsidesætte kommunens vurdering. Størstedelen af den planlagte bebyggelse består af 1½-plans rækkehuse med en maksimal højde på 8,5 m, hvilket svarer til den eksisterende bebyggelse i området. Ændringen fra en grill til en bygning til publikumsorienteret serviceerhverv blev ikke anset for en væsentlig volumenændring af relevans for kysten. Nævnet konkluderede derfor, at betingelserne i Planloven § 16, stk. 5 var overholdt.

Forholdet mellem kommuneplan og lokalplan

Klageren gjorde gældende, at lokalplanen var i strid med kommuneplanens bestemmelser om bebyggelsesprocent og landskabsstrategi, jf. Planloven § 13, stk. 1, nr. 1. En lokalplan må ikke være i strid med kommuneplanens hovedstruktur, retningslinjer eller rammebestemmelser, jf. Planloven § 11, stk. 2, nr. 1, Planloven § 11, stk. 2, nr. 2 og Planloven § 11, stk. 2, nr. 3.

Bebyggelsesprocent

Planområdet er omfattet af kommuneplanens rammebestemmelser for BB 1.10, Bi Lidt, som ikke fastsætter en maksimal bebyggelsesprocent. Selvom kommuneplanen angiver en typisk bebyggelsesprocent på 40 for tæt-lav bebyggelse, fastlægger den ikke et krav herom. Planklagenævnet fandt derfor, at lokalplanen ikke var i strid med kommuneplanen i forhold til bebyggelsesprocenten.

Landskabsstrategi

Lokalplanens delområde A ligger inden for et vedligeholdelsesområde, og delområde B inden for et bevaringsværdigt landskab i kommuneplanen. Planklagenævnet bemærkede dog, at kommuneplanens retningslinjer for landskabsbeskyttelse, herunder retningslinje 1 og 13, udtrykkeligt ikke gælder for byområder (nuværende eller fremtidig byzone). Da hele lokalplanområdet ligger i byzone, fandt nævnet, at lokalplanen ikke var i strid med kommuneplanens landskabsstrategi.

Konklusion

Planklagenævnet kunne ikke give medhold i klagen over lokalplan nr. 109. Afgørelsen er truffet af formanden på nævnets vegne, jf. Lov om Planklagenævnet § 4, stk. 1. Afgørelsen er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. Lov om Planklagenævnet § 3, stk. 3. En eventuel retssag skal anlægges inden 6 måneder, jf. Lov om Planklagenævnet § 3, stk. 4.