Ophævelse og hjemvisning i sag om miljøtilladelse til etablering af et svinebrug

Sagen omhandler en klage fra en omboende over Sønderborg Kommunes miljøtilladelse til etablering af et nyt svinebrug. Tilladelsen, meddelt i henhold til Husdyrbrugloven § 16 b, omfattede opførelse af en ny stald med et produktionsareal på 1.300 m², en ny gyllebeholder og to fodersiloer.

Klagens hovedpunkter

Klager anførte flere kritikpunkter mod kommunens afgørelse, herunder:

• At tilladelsen reelt muliggjorde en større produktion end tilladt under en § 16 b-tilladelse.
• At beregningen af ammoniakemissionen var forkert, og at BAT-kravet (Bedste Tilgængelige Teknik) ikke var overholdt.
• At gyllebeholderens kapacitet var unødigt stor.
• At beskyttelsesniveauet for kategori 3-natur, herunder en nærliggende skov, ikke var sikret, og at bilag IV-arter som flagermus ikke var tilstrækkeligt vurderet.
• At byggeriet var i strid med kommuneplanens udpegninger for værdifulde landskaber og kystnærhedszonen.

Sagens forhistorie

En tidligere miljøtilladelse til samme projekt fra 2021 blev ophævet af Miljø- og Fødevareklagenævnet i 2022. Ophævelsen skyldtes, at en gyllebeholder ikke blev anset for erhvervsmæssigt nødvendig, samt at kommunens landskabelige vurdering var mangelfuld.

Miljø- og Fødevareklagenævnet ophæver Sønderborg Kommunes afgørelse og hjemviser sagen til fornyet behandling. Nævnet har i medfør af Lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet § 11 begrænset sin prøvelse til spørgsmålet om ammoniakpåvirkning af en nærliggende, ammoniakfølsom skov.

Fejl i beregning af ammoniakdeposition

Nævnet konstaterede, at kommunens beregning af ammoniakdepositionen på en nærliggende skov nord for husdyrbruget var behæftet med fejl. Kommunen havde beregnet en merdeposition på 1,0 kg N/ha/år. Nævnets egen beregning, som korrigerede for ruheden i oplandet mellem husdyrbruget og skoven, viste en merdeposition på 1,3 kg N/ha/år.

Manglende vurdering er en væsentlig retlig mangel

Da merdepositionen overstiger 1,0 kg N/ha/år, udløser det en pligt for kommunen til at vurdere, om der skal stilles krav til den maksimale merdeposition, jf. Husdyrgodkendelsesbekendtgørelsen § 29. Kommunen skal i den forbindelse inddrage en række forhold, herunder naturområdets kvalitet og status i kommuneplanen, jf. bekendtgørelsens § 41, stk. 5.

Nævnet fandt, at kommunens manglende vurdering udgør en væsentlig retlig mangel, da det ikke kan udelukkes, at den samlede ammoniakbelastning overstiger skovens tålegrænse. Sagen blev derfor ophævet og hjemvist.

Krav til den fornyede behandling

Ved den fornyede behandling skal Sønderborg Kommune blandt andet:

• Foretage en konkret vurdering af, om der skal fastsættes krav til den maksimale merdeposition for skoven nord for husdyrbruget.
• Fastlægge et konkret tålegrænseinterval for den pågældende skov.
• Begrunde den fastsatte tålegrænse for skoven syd for husdyrbruget nærmere.