Klage over afgørelse om ikke miljøvurderingspligt for tillæg til spildevandsplan afvist grundet manglende retlig interesse

Miljø- og Fødevareklagenævnet har behandlet en klage over Esbjerg Kommunes afgørelse af 22. september 2022. Afgørelsen fastslog, at et tillæg til spildevandsplan 2022-2027, der omfatter et sommerhusområde i Sjelborg, ikke var omfattet af krav om miljøvurdering.

Klagen blev indgivet den 17. november 2022 af to omboende, der bor cirka 300 meter sydøst for planområdet.

Klagerens anbringender

Klagerne anførte flere punkter til støtte for deres klage:

• Vurderingerne og skønnene i miljøscreeningen blev anset for mangelfulde og utilstrækkelige, da den konkrete linjeføring for spildevandet fra planområdet til rensningsanlægget ikke fremgik.
• De mente, at spildevand og overfladevand fra nye boliger ville øge risikoen for oversvømmelse, og at kommunen burde vurdere oversvømmelsesrisikoen for alle borgeres boliger, ikke kun de nye.
• Det blev fremført, at det var en retlig fejl, at spildevandsplanen ikke indeholdt en nærmere afklaring af muligheder og betingelser for oversvømmelsessikring.
• Endelig mente klagerne, at spildevandsplanen burde stilles i bero, indtil der var foretaget målinger for PFAS i overfladevand/grønsvær, brinker og vandløb.

Baggrund for spildevandsplanen

Tillægget til spildevandsplanen har til formål at inddrage et sommerhusområde i Sjelborg i et spildevandsforsyningsselskabs kloakopland. Dette skal muliggøre etablering af nødvendige lednings- og bassinanlæg til afledning af spildevand og regnvand fra området. Tillægget omfatter dele af matr.nr. [PN1] Sjælborg By, Hostrup.

Området, der inddrages som kloakopland Y31, vil blive spildevandskloakeret, og spildevandet vil blive afledt til et renseanlæg. Regnvand fra de enkelte ejendomme vil blive håndteret ved nedsivning på de respektive grunde. Sommerhusudstykningen ligger i et område med drikkevandsinteresser, men uden for område med almen indvinding af drikkevand.

Miljø- og Fødevareklagenævnet afviste at realitetsbehandle klagen over Esbjerg Kommunes afgørelse. Afvisningen skete med henvisning til, at klagerne ikke havde den fornødne retlige interesse i sagens udfald, og dermed ikke var klageberettigede.

Klageberettigelse og retlig interesse

Nævnet henviste til Miljøvurderingslovens § 50, stk. 1, som fastslår, hvem der kan klage over afgørelser efter Miljøvurderingslovens § 48, stk. 3. Ifølge denne bestemmelse kan klage indgives af enhver med retlig interesse i sagens udfald samt landsdækkende foreninger og organisationer med specifikke formål og medlemstal.

Udtrykket "retlig interesse" er ikke specifikt defineret i miljøvurderingsloven, men nævnet vurderede, at afgrænsningen af klageberettigelse skal afspejle lovens intentioner. Formålet med en miljøvurdering er at sikre hensyn til projekters sandsynlige væsentlige indvirkning på miljøet, jf. Miljøvurderingslovens § 1, stk. 2. Loven forudsætter en bred offentlig inddragelse, hvilket indebærer en tilsvarende vid adgang til at klage.

Forarbejderne til miljøvurderingsloven viser, at klagereglerne er i overensstemmelse med Århus-konventionen, herunder artikel 9, stk. 2, som kræver, at medlemmer af den berørte offentlighed med tilstrækkelig interesse har adgang til at klage. Århus-konventionens artikel 2, stk. 5, definerer "den berørte offentlighed" som den del af offentligheden, der er berørt af, kan blive berørt af eller har en interesse i miljørelaterede beslutningsprocesser. Dog indebærer formuleringen "tilstrækkelig interesse", at ikke enhver del af den berørte offentlighed er klageberettiget.

Vurdering af klagernes interesse

En retlig interesse antages normalt at foreligge hos personer, erhvervsdrivende eller foreninger med tilknytning til det område, hvor et projekt ønskes etableret, da de typisk vil være en del af den berørte offentlighed og have en tilstrækkelig interesse. Ved vurderingen af "tilstrækkelig interesse" indgår især afstanden mellem projektområdet og klagers ejendom eller bopæl, sammenholdt med de genevirkninger, projektet måtte medføre. En ideel interesse i natur og miljø, der alene er moralsk, politisk eller følelsesmæssigt motiveret, anses ikke for tilstrækkelig.

Nævnet fandt, at klagerne ikke havde den fornødne retlige interesse. Dette blev begrundet med, at klagernes ejendom ligger cirka 300 meter fra kloakopland Y31, og at planen, som muliggør etablering af lednings- og bassinanlæg til afledning af spildevand og regnvand, ikke forventes at have nogen miljømæssig påvirkning for klagerne.

Afgørelse og retsvirkning

Miljø- og Fødevareklagenævnet afviste derfor at realitetsbehandle klagen. Det indbetalte klagegebyr tilbagebetales. Nævnets afgørelse er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. Lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet § 17 og Bekendtgørelse om gebyr for indbringelse af klager for Miljø- og Fødevareklagenævnet mv. § 2. En eventuel retssag til prøvelse af afgørelsen skal være anlagt inden 6 måneder, jf. Miljøvurderingslovens § 54, stk. 1. Afgørelsen er truffet af formanden på nævnets vegne, jf. § 8 i lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet.