Miljø- og Fødevareklagenævnets afgørelse om lovliggørende tilladelse til kystbeskyttelse med tidsbegrænsning

Sagen omhandler en klage over Slagelse Kommunes afgørelse af 19. januar 2023, der meddelte en lovliggørende tilladelse til kystbeskyttelse i form af skråningsbeskyttelse og høfder på ejendommene [matr.nr.1] og [matr.nr.2] i Kongsmark Strand. Tilladelsen var tidsbegrænset til 15 år, hvilket klager, ejendommens ejer, fandt usagligt begrundet og i strid med lighedsgrundsætningen, da lignende anlæg på naboejendomme angiveligt ikke var tidsbegrænsede.

Ejendommen og kystbeskyttelsesanlægget

Ejendommene er beliggende ud til Musholm Bugt, hvor sommerhusene ligger på et fladt terræn med en ca. 10 meter høj skrænt ned til kystbeskyttelsesanlægget. Anlægget består af skråningsbeskyttelse og høfder af sten, etableret delvist under havoverfladen. Der er etableret et stiforløb og strandtrapper. Kystdirektoratets kystatlas indikerer lille kronisk erosion og moderat akut erosion med sydgående sedimenttransport.

Kommunens afgørelse og begrundelse

Slagelse Kommune meddelte tilladelsen i medfør af Kystbeskyttelsesloven § 3, stk. 1. Kommunen vurderede, at der var behov for kystbeskyttelse for at beskytte skråningen mod erosion, og at anlægget i nogen grad ville beskytte husene. Dog forventedes erosionen at fortsætte i kystprofilet, hvilket på sigt kunne underminere anlægget. Kommunen fastsatte derfor en tidsbegrænsning på 15 år for at kunne genvurdere anlæggets effektivitet og behovet for supplerende tiltag som sandfodring, især i lyset af klimaforandringer og havspejlsstigninger. Kommunen vurderede desuden, at der ikke skulle udarbejdes en konsekvensvurdering efter habitatbekendtgørelsen for søterritoriet eller en miljøkonsekvensvurdering (VVM) efter Miljøvurderingsloven § 21.

Klagerens anbringender

Klager anførte, at vilkåret om tidsbegrænsning ikke var sagligt begrundet, da kystbeskyttelsesanlægget fortsat ville være nødvendigt efter 15 år, eventuelt suppleret med sandfodring. Klager henviste til, at lignende anlæg på naboejendomme ikke havde tidsbegrænsede tilladelser, hvilket ifølge klager var i strid med lighedsgrundsætningen. Klager fremlagde en konsulentudtalelse, der støttede anlæggets effektivitet og dets forenelighed med fremtidig sandfodring.

Kommunens bemærkninger til klagen

Slagelse Kommune fastholdt, at tidsbegrænsningen var nødvendig for at kunne vurdere anlæggets fortsatte relevans og behov for ændringer i forhold til kystens udvikling, klimaforandringer og offentlighedens adgang. Kommunen oplyste desuden, at den arbejdede på et fællesprojekt om sandfodring langs kyststrækningen, herunder naboejendomme. Kommunen præciserede, at den ikke havde truffet afgørelse om kystbeskyttelse på naboejendommene [matr.nr.3] og [matr.nr.4].