Search for a command to run...
Myndighed
Dato
Emner
Eksterne links
Relaterede love
| Lov | § |
|---|---|
Sagen omhandler en klage over Slagelse Kommunes afgørelse af 19. januar 2023, der meddelte en lovliggørende tilladelse til kystbeskyttelse i form af skråningsbeskyttelse og høfder på ejendommene [matr.nr.1] og [matr.nr.2] i Kongsmark Strand. Tilladelsen var tidsbegrænset til 15 år, hvilket klager, ejendommens ejer, fandt usagligt begrundet og i strid med lighedsgrundsætningen, da lignende anlæg på naboejendomme angiveligt ikke var tidsbegrænsede.
Ejendommene er beliggende ud til Musholm Bugt, hvor sommerhusene ligger på et fladt terræn med en ca. 10 meter høj skrænt ned til kystbeskyttelsesanlægget. Anlægget består af skråningsbeskyttelse og høfder af sten, etableret delvist under havoverfladen. Der er etableret et stiforløb og strandtrapper. Kystdirektoratets kystatlas indikerer lille kronisk erosion og moderat akut erosion med sydgående sedimenttransport.
Slagelse Kommune meddelte tilladelsen i medfør af Kystbeskyttelsesloven § 3, stk. 1. Kommunen vurderede, at der var behov for kystbeskyttelse for at beskytte skråningen mod erosion, og at anlægget i nogen grad ville beskytte husene. Dog forventedes erosionen at fortsætte i kystprofilet, hvilket på sigt kunne underminere anlægget. Kommunen fastsatte derfor en tidsbegrænsning på 15 år for at kunne genvurdere anlæggets effektivitet og behovet for supplerende tiltag som sandfodring, især i lyset af klimaforandringer og havspejlsstigninger. Kommunen vurderede desuden, at der ikke skulle udarbejdes en konsekvensvurdering efter habitatbekendtgørelsen for søterritoriet eller en miljøkonsekvensvurdering (VVM) efter Miljøvurderingsloven § 21.
Klager anførte, at vilkåret om tidsbegrænsning ikke var sagligt begrundet, da kystbeskyttelsesanlægget fortsat ville være nødvendigt efter 15 år, eventuelt suppleret med sandfodring. Klager henviste til, at lignende anlæg på naboejendomme ikke havde tidsbegrænsede tilladelser, hvilket ifølge klager var i strid med lighedsgrundsætningen. Klager fremlagde en konsulentudtalelse, der støttede anlæggets effektivitet og dets forenelighed med fremtidig sandfodring.
Slagelse Kommune fastholdt, at tidsbegrænsningen var nødvendig for at kunne vurdere anlæggets fortsatte relevans og behov for ændringer i forhold til kystens udvikling, klimaforandringer og offentlighedens adgang. Kommunen oplyste desuden, at den arbejdede på et fællesprojekt om sandfodring langs kyststrækningen, herunder naboejendomme. Kommunen præciserede, at den ikke havde truffet afgørelse om kystbeskyttelse på naboejendommene [matr.nr.3] og [matr.nr.4].
Miljø- og Fødevareklagenævnet stadfæstede Slagelse Kommunes afgørelse af 19. januar 2023 om lovliggørende tilladelse til kystbeskyttelse, herunder vilkåret om tidsbegrænsning på 15 år.
Nævnet begrænsede sin prøvelse til de retlige spørgsmål om, hvorvidt kommunens afgørelse havde hjemmel i loven og var i overensstemmelse med forvaltningsretlige principper som saglig forvaltning, proportionalitetsprincippet og lighedsgrundsætningen. Skønsmæssige spørgsmål om kysttekniske vurderinger var ikke genstand for prøvelse.
Nævnet fandt, at vilkåret om tidsbegrænsning på 15 år var sagligt begrundet. Dette blev baseret på Slagelse Kommunes inddragelse af relevante kysttekniske vurderinger om kystens udvikling på sigt, kystbeskyttelsesanlæggets indvirkning på kyststrækningen og offentlighedens adgang til og langs kysten. Nævnet lagde vægt på Kystbeskyttelseslovens § 1, stk. 1's formål om at reducere risikoen for kystnedbrydning og på, at Kystbeskyttelseslovens § 3, stk. 6 giver mulighed for at stille saglige vilkår, der relaterer sig til kystens udvikling.
Vedrørende klagerens anbringende om tilsidesættelse af lighedsgrundsætningen, fandt nævnet, at Slagelse Kommune ikke havde handlet i strid hermed. Nævnet lagde vægt på, at kommunen ikke havde truffet afgørelse om tilladelse til kystbeskyttelse på naboejendommene, og at vilkåret var fastsat efter en konkret vurdering af klagers ejendomme. Det blev bemærket, at kommunen arbejdede på et sandfodringsprojekt, der også ville omfatte naboejendomme.
Artiklen beskriver baggrunden for projektet om kystfodring og sandressourcer, hvor klimaændringer øger presset på de danske kyster.


Miljø- og Fødevareklagenævnet behandlede en klage over Kystdirektoratets afslag på en lovliggørende tilladelse til forstærkning af kystbeskyttelsen på en ejendom i Slagelse Kommune. Afslaget omfattede et påbud om fjernelse af tilført sten og geotekstil.
Aftale om kystbeskyttelse ved Skagen for Fællesaftaleperioden 2014-2018.
Havet og det vilde vejr på den danske vestkyst æder sig ind på kysten ved Skagen. Derfor er arbejdet med at beskytte den udsatte kyststrækning med massive mængder sand begyndt.

Miljø- og Fødevareklagenævnet behandlede en klage over Kystdirektoratets afslag på en ansøgning om tilladelse til skråni...
Læs mere
Miljø- og Fødevareklagenævnet har behandlet en klage over Kystdirektoratets afslag på tilladelse til stenkastning som ky...
Læs mere