Command Palette

Search for a command to run...

Påbud om lovliggørelse af kvist i strid med lokalplan

Dato

31. januar 2024

Nævn

Planklagenævnet

Eksterne links

Læs hele sagen

Kategori

Planloven, retlig (efter 1. februar 2017)

Højdepunkt

Afgørelse i klagesag om Lyngby-Taarbæk Kommunes påbud om lovliggørelse af en kvist

Lyngby-Taarbæk Kommune har meddelt påbud om fysisk lovliggørelse af en kvist på en ejendom i Klampenborg, da den er i strid med den gældende lokalplan nr. 233. Ejeren af ejendommen har klaget over dette påbud til Planklagenævnet.

Sagens forløb

Kommunen gav oprindeligt den 2. juli 2020 afslag på en lovliggørende dispensation til at bibeholde kvisten. En klage over dette afslag blev afvist af Planklagenævnet den 25. november 2020, da klagefristen var overskredet. Afslaget på dispensation står derfor ved magt.

På baggrund af det endelige afslag meddelte kommunen den 3. januar 2023 det nu påklagede påbud om lovliggørelse.

Klagerens centrale argumenter

Klageren har i sin klage til Planklagenævnet anført, at:

  • Forholdet har underordnet betydning og derfor ikke bør håndhæves, jf. Planloven § 51, stk. 3.
  • Påbuddet er i strid med de forvaltningsretlige principper om proportionalitet og værdispild, da det vil medføre betydelige omkostninger at efterkomme.

Planklagenævnet har ikke givet medhold i klagen, og kommunens påbud om lovliggørelse af kvisten gælder derfor fortsat.

Vurdering af "underordnet betydning"

Planklagenævnet fastslår, at bestemmelsen i Planloven § 51, stk. 3 alene fritager kommunen for pligten til at håndhæve en lokalplan ved forhold af underordnet betydning. Bestemmelsen fjerner ikke kommunens ret til at håndhæve planen. Kommunen var således berettiget til at kræve lovliggørelse, uanset om overtrædelsen kunne anses for at have underordnet betydning.

Vurdering af proportionalitet og værdispild

Nævnet vurderer, at påbuddet ikke er i strid med proportionalitetsprincippet. Der lægges afgørende vægt på hensynet til retshåndhævelsen og behovet for at undgå præcedensvirkning. Selvom en fysisk lovliggørelse kan medføre et økonomisk tab for ejeren, finder nævnet ikke, at dette tab er så betydeligt, at det kan opveje den offentlige interesse i at håndhæve lokalplanens bestemmelser. Kommunen har desuden opfyldt sin pligt til at vurdere retlig lovliggørelse, inden der blev udstedt påbud om fysisk lovliggørelse, idet der tidligere er meddelt afslag på dispensation.

Planklagenævnets kompetence er begrænset til retlige spørgsmål, jf. Planlovens § 58, stk. 1, nr. 3. Nævnet kan derfor ikke efterprøve kommunens oprindelige afslag på dispensation, da klagefristen for denne afgørelse er udløbet.

Lignende afgørelser