Planklagenævnets afgørelse om dispensation fra lokalplan nr. 43, Stavnsholt Landsby, til opførelse af enfamiliehus på [A1], 3520 Farum

Furesø Kommune afslog den 6. januar 2023 en ansøgning om dispensation fra lokalplan nr. 43, Stavnsholt Landsby, vedrørende opførelse af et nyt enfamiliehus uden for det fastsatte byggefelt på ejendommen [A1], 3520 Farum.

Lokalplanens bestemmelser

Lokalplan nr. 43 har til formål at bevare og styrke landsbymiljøet i Stavnsholt, blandt andet ved at begrænse ny bebyggelse og sikre, at dens placering og arkitektoniske udformning bevarer det eksisterende miljøs karakter. Specifikt fremgår det af lokalplanens § 6, stk. 2, at bygninger kun må opføres inden for de på kortbilag 3 viste byggefelter.

Kommunens afslag

Kommunen begrundede afslaget med, at opførelse af et nyt enfamiliehus uden for byggefeltet stred mod lokalplanens § 6, stk. 2 og var en del af planens principper. Kommunen mente derfor ikke at have hjemmel til at dispensere, jf. Planlovens § 19. Kommunen lagde vægt på, at bestemmelsen var bebyggelsesregulerende og specifikt henvist til i lokalplanens formål, hvilket ifølge kommunen gjorde det ansøgte i strid med planens principper.

Klagen til Planklagenævnet

Ansøgeren klagede over afgørelsen, idet det blev gjort gældende, at byggeriet ikke var i strid med lokalplanens principper, og at kommunen derfor havde hjemmel til at dispensere. Planklagenævnet behandlede to hovedspørgsmål:

• Om forholdet var umiddelbart tilladt efter lokalplanen, jf. Planlovens § 18, eller krævede dispensation fra lokalplanens § 6, stk. 2.
• Om kommunen havde en forkert retsopfattelse omkring muligheden for at give dispensation, jf. Planlovens § 19.

Planklagenævnet ophævede Furesø Kommunes afgørelse og hjemviste sagen til fornyet behandling i kommunen.

Planklagenævnets kompetence

Planklagenævnet er kompetent til at behandle retlige spørgsmål i forbindelse med kommunale afgørelser efter planloven, jf. Planlovens § 58, stk. 1, nr. 3. Dette omfatter spørgsmål om lovlighed, gyldighed, fortolkning af lovbestemmelser og overholdelse af forvaltningsretlige grundsætninger.

Vurdering af dispensationsbehov

Nævnet fastslog, at det ansøgte om at placere et nyt hus uden for det viste byggefelt var i strid med lokalplanens § 6, stk. 2 og derfor krævede dispensation, jf. Planlovens § 19.

Vurdering af dispensationsmulighed

En kommune kan dispensere fra en lokalplan, hvis dispensationen ikke er i strid med planens principper, jf. Planlovens § 19, stk. 1. Videregående afvigelser kræver en ny lokalplan, jf. Planlovens § 19, stk. 2. Principperne i en lokalplan omfatter typisk formålsbestemmelsen og anvendelsesbestemmelser, men som hovedregel ikke detaljerede bestemmelser om bebyggelsens omfang, udformning og placering, medmindre disse er fastlagt for at fastholde en særlig udformning eller hvis placeringen er en del af den planlagte struktur.

Planklagenævnet fandt, at lokalplanens § 6, stk. 2 ikke er en del af planens principper. Nævnet lagde vægt på, at der er tale om en bebyggelsesregulerende bestemmelse, og at formålsbestemmelsen er en generel opremsning, ikke en fremhævelse af særlige forhold. Der var ingen andre holdepunkter i lokalplanredegørelsen eller planens øvrige bestemmelser, der indikerede, at bestemmelsen havde en sådan særlig betydning, at den skulle anses for en del af planens principper. Nævnet afviste også kommunens henvisning til en tidligere afgørelse, da forholdene ikke var sammenlignelige.

Konklusion

Planklagenævnet konkluderede, at det ikke er i strid med principperne i lokalplanen at dispensere fra bestemmelsen i § 6, stk. 2. Kommunens afgørelse hvilede derfor på en forkert retsopfattelse, hvilket udgjorde en væsentlig retlig mangel og gjorde afgørelsen ugyldig.

Planklagenævnet ophævede kommunens afgørelse af 6. januar 2023 og hjemviste sagen til fornyet behandling i kommunen. Kommunen skal nu foretage en skønsmæssig vurdering af, hvorvidt den ønsker at dispensere fra lokalplanens § 6, stk. 2. Planklagenævnets afgørelse er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. Lov om Planklagenævnet § 3, stk. 3.