Afslag på lovliggørende dispensation til beplantning, terrænændringer og udlæg af sten inden for strandbeskyttelseslinjen

Sagen omhandler en ejendom i Sønderborg Kommune, hvor ejeren uden tilladelse har foretaget beplantning med havtorn, terrænændringer og udlagt ti store sten inden for strandbeskyttelseslinjen. Forholdene blev udført for at erstatte tidligere beplantning og forhindre ulovlig parkering.

Kystdirektoratets afgørelse

Kystdirektoratet meddelte afslag på en ansøgning om lovliggørende dispensation og udstedte et påbud om at fjerne beplantningen, den tilførte jord og stenene. Direktoratet vurderede, at arealet ikke var en lovligt etableret have, og at der ikke var grundlag for at dispensere fra Naturbeskyttelseslovens § 15, da indgrebene var i strid med formålet om at friholde kystlandskabet.

Klagens hovedpunkter

Klageren anførte, at arealet var en del af en lovligt etableret have, og at de udførte arbejder var almindelig vedligeholdelse. Klager mente, at:

• Hele ejendommen, som ligger i byzone, skulle betragtes som have.
• Havtorn erstattede blot eksisterende hybenroser.
• Terrænændringen bestod kun i at opfylde et hul efter opgravning af rødder til det oprindelige niveau.
• Stenene var en nødvendig foranstaltning for at stoppe ulovlig parkering og fungerede som hegning.

Miljø- og Fødevareklagenævnet stadfæstede Kystdirektoratets afgørelse om afslag på lovliggørende dispensation.

Vurdering af arealets status som have

Nævnet tiltrådte Kystdirektoratets vurdering af, at det pågældende areal ikke kunne anses for at være en lovligt etableret have i henhold til Naturbeskyttelseslovens § 15 a, stk. 4. En gennemgang af historiske luftfotos viste, at arealet ikke kontinuerligt havde været kultiveret eller vedligeholdt som en have siden 1968. Derfor var de udførte terrænændringer, beplantning og udlægning af sten omfattet af forbuddet i Naturbeskyttelseslovens § 15, stk. 1.

Vurdering af dispensationsmulighed

Ifølge Naturbeskyttelseslovens § 65 b, stk. 1 kan dispensation fra strandbeskyttelseslinjen kun meddeles i særlige tilfælde. Nævnet fandt ikke, at der forelå sådanne særlige omstændigheder. Nævnet lagde vægt på, at de relativt omfattende gravearbejder, jordpåfyldning og udlægning af sten havde en negativ visuel påvirkning på det kystnære landskab. Klagers private interesse i at forhindre parkering kunne ikke veje tungere end den offentlige interesse i at beskytte kysten. Endelig vurderede nævnet, at en dispensation ville skabe en uønsket præcedens i lignende sager.