Planklagenævnets afgørelse om påbud vedrørende raftehegn i Brønshøj

Københavns Kommune udstedte den 4. november 2022 et påbud om lovliggørelse af et raftehegn opført på ejendommen [A1]., 2700 Brønshøj. Påbuddet blev givet til ejerforeningen, som efterfølgende klagede over afgørelsen til Planklagenævnet.

Ejendommen, der omfatter en bygning med ejerlejligheder og tilhørende havestykker, er beliggende i et område omfattet af lokalplan nr. 389, Abildhøj, specifikt i lokalplanens byggefelt I. Raftehegnet er placeret omkring et haveareal ud for en stuelejlighed og afgrænser dette mod en fællessti og et parkeringsareal. På ydersiden af hegnet er der etableret en bøgehæk.

Kommunens begrundelse for påbuddet

Kommunen begrundede sit påbud med henvisning til lokalplanens § 7, stk. 2, litra a. Ifølge kommunens fortolkning af denne bestemmelse, som foreskriver, at ubebyggede arealer i byggefelt I skal anlægges som parkarealer med græs og fritstående træer, er etablering af levende eller faste hegn ikke tilladt uden dispensation. Da der ikke var givet dispensation, anså kommunen hegnet for ulovligt.

Klagen til Planklagenævnet

Ejerforeningen anførte i sin klage, at lokalplanens § 7, stk. 2, alene vedrører fællesarealer og ikke de private havestykker på ejendommens matrikel. De mente derfor, at kommunen manglede retligt grundlag for påbuddet. Planklagenævnet har i denne sag specifikt behandlet spørgsmålet om, hvorvidt kommunen havde hjemmel til at give påbuddet i henhold til Planloven § 51. De øvrige klagepunkter blev ikke behandlet. Planklagenævnet afviste desuden at tage stilling til opsættende virkning, da kommunen havde oplyst, at den ikke ville håndhæve planloven under klagesagens behandling.

Planklagenævnet er kompetent til at behandle retlige spørgsmål vedrørende kommunale afgørelser efter planloven, herunder tilsynsafgørelser og påbud om lovliggørelse, jf. Planloven § 58, stk. 1, nr. 3 og Planloven § 51, stk. 1.

Fortolkning af lokalplanbestemmelser

Nævnet understregede, at bestemmelser i en lokalplan skal være tilstrækkeligt klare og præcise for at kunne håndhæves som bindende. Nye forhold, der er i overensstemmelse med lokalplanen eller ikke er reguleret af den, er umiddelbart tilladte efter planloven, jf. [Planloven § 18]. Dispositioner, der ikke er i overensstemmelse, kræver dispensation, jf. [Planloven § 19].

Planklagenævnets vurdering af raftehegnet

Planklagenævnet vurderede lokalplanens § 7, stk. 2, litra a, som fastsætter, at ubebyggede arealer i byggefelt I skal anlægges som parkarealer med græs og fritstående træer og buske, og at hegning omkring legearealer tilknyttet institutionen kræver godkendelse. Nævnet fandt, at denne bestemmelse ikke havde den fornødne klarhed og præcision til med tilstrækkelig sikkerhed at fastslå, at det faste hegn, der indhegner et mindre haveareal i umiddelbar forlængelse af en stuelejlighed, var i strid med bestemmelsen. Nævnet lagde vægt på, at bestemmelsen specifikt regulerer hegning omkring legearealer tilknyttet institutionen, og at den ikke direkte forbyder hegn i umiddelbar tilknytning til private havearealer.