Planklagenævnets afgørelse om dispensation fra lokalplan nr. 99 i Frederiksberg Kommune

Frederiksberg Kommune meddelte den 17. november 2022 dispensation fra lokalplan nr. 99, Området omkring [A2], til opførelse af et enfamiliehus på ejendommen [A3], 1811 Frederiksberg C. Kommunen traf samtidig afgørelse om, at byggeriet i øvrigt var i overensstemmelse med lokalplanen. En nabo har efterfølgende klaget over afgørelsen til Planklagenævnet.

Sagens baggrund og ejendommen

Sagen omhandler opførelse af et nyt enfamiliehus på 142,6 m2, fordelt på stueplan, 1. sal og en lav kælder, på en grund på 307 m2. Den ansøgte bebyggelsesprocent for byggeriet er 46,6.

Ejendommen er omfattet af lokalplan nr. 99, Området omkring [A2]. Lokalplanens formål (§ 1) er at sikre området til boligformål i form af villabebyggelse og at bevare områdets karakteristiske præg. Lokalplanen fastsætter desuden specifikke bestemmelser for nybebyggelse:

• Lokalplanens § 4.3: Eventuel nybebyggelse skal opføres som fritliggende villabebyggelse i højst 2 etager.
• Lokalplanens § 4.4: Bebyggelsesprocenten må ikke overstige 40 for hver ejendom.

Kommunens afgørelse

Frederiksberg Kommune gav byggetilladelse og dispensation fra lokalplanens § 4.4 til en bebyggelsesprocent på 46,6. Kommunen begrundede dispensationen med, at enfamiliehuset i sin udformning, materialevalg og volumen afspejler omgivelserne på en respektfuld og tilfredsstillende måde i overensstemmelse med lokalplanen og kommunens arkitekturpolitik. Overskridelsen af bebyggelsesprocenten blev vurderet nødvendig for at opnå en villa med den arkitektoniske kvalitet og volumen, der kræves for at tilpasse sig områdets karakter.

Klagens indhold

Naboen klagede over afgørelsen og anførte, at byggeriet var godkendt i 3 etager, selvom lokalplanen kun tillader 2 etager. Klageren mente desuden, at overskridelsen af bebyggelsesprocenten var for betydelig til, at kommunen havde hjemmel til at dispensere, og at byggeriet ville fremstå væsentligt større end bebyggelsesprocenten indikerede. Endelig klagede naboen over, at reglerne om naboorientering ikke var overholdt, og at klagerens indsigelser ikke var blevet inddraget tilstrækkeligt i behandlingen af sagen.

Planklagenævnet behandlede klagen over Frederiksberg Kommunes afgørelse og kunne ikke give medhold i klagen, hvilket betyder, at kommunens afgørelse forbliver gældende.

Planklagenævnets kompetence

Planklagenævnet har kompetence til at behandle retlige spørgsmål i forbindelse med kommunale afgørelser efter Planloven § 58, stk. 1, nr. 3. Nævnet forstår en byggetilladelse som en afgørelse om, at projektet er i overensstemmelse med lokalplanen, udover de bestemmelser der er dispenseret fra.

Vurdering af etageantal

Klageren anførte, at byggeriet var godkendt i 3 etager i strid med lokalplanens § 4.3, der tillader højst 2 etager. Planklagenævnet vurderede, at byggeriet fremstår som en bygning i 2 etager. Dette skyldes, at kælderens loft ligger lavere end 1,25 m over det naturligt omgivende terræn og således ikke er fritlagt. Derfor fandt nævnet, at etageantallet var i overensstemmelse med lokalplanens § 4.3 og ikke krævede dispensation.

Vurdering af bebyggelsesprocent og dispensationshjemmel

Lokalplanens § 4.4 fastsætter en maksimal bebyggelsesprocent på 40, mens det ansøgte byggeri har en bebyggelsesprocent på 46,6. Dette er i strid med lokalplanen og kræver dispensation, jf. Planloven § 19.

En kommune kan dispensere fra en lokalplan, hvis dispensationen ikke er i strid med planens principper, jf. Planloven § 19, stk. 1. Videregående afvigelser kræver vedtagelse af en ny lokalplan, jf. Planloven § 19, stk. 2. Planklagenævnet vurderede, at dispensationen fra lokalplanens § 4.4 ikke stred mod planens principper. Nævnet lagde vægt på, at bestemmelsen er bebyggelsesregulerende og ikke er henvist til i formålsbestemmelsen eller på anden måde anses for en del af planens principper. Kommunen havde derfor hjemmel til at give dispensationen.

Naboorientering og håndtering af indsigelser

Klageren anførte, at naboorienteringen ikke var tilstrækkelig, og at indsigelser ikke var inddraget. Efter Planloven § 20, stk. 1 skal naboer orienteres skriftligt. Planklagenævnet konstaterede, at kommunen havde sendt ansøgningen i naboorientering, og at klagerens indsigelse var gengivet i kommunens notat og indgik som bilag til udvalgsmødet. Nævnet fandt, at kommunen ikke havde tilsidesat planlovens regler om naboorientering, da kommunen ikke er forpligtet til at imødekomme indkomne indsigelser.

Forhold der ikke behandles

Planklagenævnet behandlede ikke klagepunkter vedrørende byggeriets hensigtsmæssighed, samlede omfang og fremtoning, da disse vedrører kommunens skønsmæssige vurdering og ikke retlige forhold efter planloven. Klagepunkter vedrørende byggelovgivningen, såsom byggeriets højde i forhold til bygningsreglementet, skyggegener og inddragelse af kælder til beboelse, blev heller ikke behandlet af Planklagenævnet, da disse falder uden for nævnets kompetence og er videresendt til Byggeklageenheden under Nævnenes Hus.

Afsluttende bemærkninger

Planklagenævnet kunne ikke give medhold i klagen over Frederiksberg Kommunes afgørelse af 17. november 2022. Afgørelsen er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. Lov om Planklagenævnet § 3, stk. 3. En eventuel retssag til prøvelse af afgørelsen skal være anlagt inden 6 måneder, jf. Lov om Planklagenævnet § 3, stk. 4.