Search for a command to run...
Myndighed
Dato
Emner
Eksterne links
Partrederiet ansøgte i 2015 om tilskud til ombygning af et fiskefartøj under ordningen EHFF 2015. NaturErhvervstyrelsen (nu Fiskeristyrelsen) meddelte tilsagn på 414.000 kr., svarende til 50 % af de tilskudsberettigede udgifter. Tilsagnet blev givet i medfør af Bekendtgørelse om tilskud til investeringer vedrørende fiskerfartøjer § 3.
Tilsagnet indeholdt vilkår om, at investeringerne skulle beholdes i fem år efter slutudbetalingen, og at tilsagnet kunne bortfalde helt eller delvist, hvis betingelserne ikke blev opfyldt. Det fremgik også, at overdragelse af projektet krævede ansøgning. Fiskeristyrelsen udbetalte det fulde tilskud på 414.000 kr. i juli 2016.
I januar 2022 meddelte Fiskeristyrelsen partrederiet, at de agtede at fremsætte et tilbagebetalingskrav. Dette skyldtes, at fartøjet var solgt i januar 2018, hvilket var inden for den treårige opretholdelsesperiode, der gjaldt for SMV'er, jf. Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1303/2013 artikel 71, stk. 1. Fiskeristyrelsen krævede 204.920,55 kr. tilbagebetalt.
Partrederiet klagede over afgørelsen og anførte, at Fiskeristyrelsens afgørelse var forkert formuleret og muligvis forkert behandlet, da deres høringssvar ikke syntes inddraget. De gjorde gældende, at afgørelsen var rettet mod en juridisk person, der ikke længere eksisterede, og at en lignende sag havde fået et modsat udfald.
Klageren argumenterede desuden for, at Fiskeristyrelsens praksis i 2016-2019 ikke udtrykkeligt krævede orientering eller godkendelse ved overdragelse af tilskud i forbindelse med ejerskifte. De henviste til Bekendtgørelse om tilskud til investeringer vedrørende fiskerfartøjer § 14 og mente, at salg af fartøjet til fortsat fiskeri ikke burde betragtes som et ophør af projektet. Klageren mente også, at kravet var forældet, da det blev fremsat i 2022 for et tilskud fra 2016 og et salg fra 2018, hvilket stred mod proportionalitetsprincippet.
Fiskeristyrelsen fastholdt, at salg af fartøjet udgjorde et ophør af projektet, da tilsagnshaver ikke havde overholdt betingelsen om opretholdelse af investeringen. De henviste til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1303/2013 artikel 71, stk. 1, og anførte, at tilbagebetalingskravet ikke var forældet, da forældelsesfristen på fire år, jf. Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 2988/95 artikel 3, stk. 1, første punktum, blev afbrudt rettidigt med agterskrivelsen i januar 2022. Fiskeristyrelsen afviste også at sætte sagen i bero.
Miljø- og Fødevareklagenævnet stadfæstede Fiskeristyrelsens afgørelse af 20. juni 2022 om delvis tilbagebetaling af tilskud under ordningen om investeringer på fiskefartøj EHFF 2015. Afgørelsen er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. .
Nævnet fandt, at projektet vedrørende fiskefartøjet var ophørt ved klagers salg af fartøjet den 17. januar 2018. Dette var i strid med kravet om opretholdelse af investeringen i mindst tre år efter slutudbetalingen for SMV'er, jf. Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1303/2013 artikel 71, stk. 1, første afsnit, litra a, jf. tredje afsnit. Nævnet lagde vægt på, at kravet om opretholdelse fremgik af både regelgrundlaget, tilsagnets punkt 5.1 og vejledningen.
Nævnet afviste klagers argument om berettiget forventning baseret på Fiskeristyrelsens tidligere praksis. Det blev fremhævet, at en praksis i strid med EU-reglerne ikke kan skabe en berettiget forventning, jf. EU-Domstolens afgørelse i de forenede sager C-31/91 – C-44/91. Nævnet bemærkede, at der skelnes mellem overdragelse af fiskefartøj og overdragelse af tilsagn, jf. Bekendtgørelse om tilskud til investeringer vedrørende fiskerfartøjer § 14. Det forhold, at partrederiet var ophørt som juridisk enhed, ændrede ikke ved tilbagebetalingskravet, da den enkelte partreder hæfter pro rata for rederiets forpligtelser.
Nævnet vurderede, at kravet om tilbagebetaling ikke var forældet. Klagers manglende opretholdelse af investeringen ved salg af fartøjet den 17. januar 2018 udgjorde en uregelmæssighed, der skadede EU's budget, jf. Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 2988/95 artikel 1, stk. 2. Forældelsesfristen på fire år, jf. forordningens artikel 3, stk. 1, første punktum, startede den 17. januar 2018.
Forældelsesfristen blev rettidigt afbrudt den 11. januar 2022, da klager modtog Fiskeristyrelsens agterskrivelse om det forestående tilbagebetalingskrav, jf. forordningens artikel 3, stk. 1, tredje afsnit. Da afgørelsen blev meddelt den 20. juni 2022, var der ikke forløbet fire år fra afbrydelsen, og kravet var derfor ikke forældet. Nævnet afviste, at Fiskeristyrelsens kendskab til salget via fartøjsregistret i sig selv var tilstrækkeligt til at fortabe retten til at inddrive tilskuddet.
Miljø- og Fødevareklagenævnet fandt ikke grundlag for at konstatere, at Fiskeristyrelsen havde tilsidesat proportionalitetsprincippet. Nævnet henviste til, at tilbagebetalingskravet skyldtes salg af fiskefartøjet i opretholdelsesperioden. Det blev bemærket, at proportionalitetsprincippet er indbygget i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1303/2013 artikel 71, stk. 1, andet afsnit, som foreskriver, at uberettiget udbetalte beløb inddrives i forhold til den periode, hvor kravene ikke er opfyldt. Dette begrænser Fiskeristyrelsens skøn i sagen.
Fiskeristyrelsen har gennemgået håndteringen af sager om motorkraft og kvotekoncentration, hvilket har afsløret kritisable forhold i forvaltningen. Ministeren iværksætter nu en række tiltag for at rette op på fejlene og sikre fremtidig korrekt sagsbehandling.

Sagen omhandler en klage over Landbrugsstyrelsens afgørelse af 1. april 2019, der afslog en anmodning om overdragelse af tilsagn samt slutudbetaling og bortfald af tilsagn under ordningen Økologisk investeringsstøtte 2015. Tilsagnet var oprindeligt meddelt til et interessentskab, V 1, med et specifikt CVR-nummer, for tilskud til en mælketaxa og to heatimere. Anmodning om slutudbetaling blev indsendt den 21. februar 2017.
Den 1. april 2017 overgik bedriften til en enkeltmandsvirksomhed ejet af en af de tidligere interessenter, og interessentskabets CVR-nummer ophørte den 30. juni 2017. Landbrugsstyrelsen sendte den 22. maj 2018 en agterskrivelse om nedsættelse eller bortfald af tilskuddet, da CVR-nummeret ikke længere var aktivt. Klager indsendte den 25. maj 2018 et høringssvar, hvori det blev anført, at anmodningen om udbetaling var indsendt rettidigt, og at afsyning af projektet var foretaget før CVR-nummerets ophør. En ansøgning om overdragelse af tilsagnet fra interessentskabet til enkeltmandsvirksomheden blev indsendt den 20. august 2018 med ønsket overdragelsesdato den 1. april 2017.
Der var ikke tilstrækkelig opbakning fra medlemslandene i FN’s Søfartsorganisation IMO, da de i dag skulle stemme om endeligt at vedtage global klimaregulering for international skibsfart. Aftalen blev udsat med et år.
Nævnet har på et møde i juni 2021 behandlet en række sager, og nævnet har i den forbindelse besluttet at publicere en af sagerne fra mødet på nævnets hjemmeside.
Miljø- og Fødevareklagenævnet traf den 3. september 2020 en afgørelse, hvor det fandtes, at betingelserne for overdragelse ikke var opfyldt, da interessentskabet var ophørt på underskriftstidspunktet. Nævnet annullerede dog Landbrugsstyrelsens afgørelse om afslag på slutudbetaling, da afgørelsen var truffet over for et retssubjekt, der ikke længere eksisterede. Ejendommens ejer anmodede den 9. september 2020 om genoptagelse af sagen med henvisning til sagsbehandlingsfejl, herunder manglende gengivelse af klagers bemærkninger og manglende høring. Nævnet besluttede at genoptage sagen, da der var begået fejl, der kunne have påvirket sagens udfald.
Klager fastholdt, at alle tilsagnets regler var overholdt, og at ansøger ikke skulle straffes for mangelfuld sagsbehandling fra styrelsens side. Klager anførte, at Landbrugsstyrelsen havde praksis for at acceptere overdragelser fra ophørte interessentskaber under andre støtteordninger, og at en formel overdragelse af tilsagnet ikke var relevant, efter projektet var gennemført. Det blev også anført, at der ikke var hjemmel til at meddele afslag på den indsendte anmodning om overdragelse, og at der var grundlag for at dispensere for en eventuel fristoverskridelse. Klager henviste til Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) Nr. 809/2014 artikel 8, stk. 3, litra a, og Bekendtgørelse om tilskud til investeringer på økologiske bedrifter § 13.
Landbrugsstyrelsen bemærkede, at de først blev bekendt med producentskiftet i maj 2018, og at det er ansøgers ansvar at indgive relevante oplysninger hurtigst muligt. Styrelsen fastholdt, at betingelser for tilsagn skal være opfyldt både på ansøgningstidspunktet og på udbetalingstidspunktet. Styrelsen anførte, at muligheden for dispensation ved ophør af interessentskaber er en konkret vurdering, og at ansøgningen om overdragelse var indsendt mere end et år efter CVR-nummerets ophør. Styrelsen henviste til, at tilsagnet kan bortfalde, hvis betingelserne ikke er opfyldt, jf. Bekendtgørelse om tilskud til investeringer på økologiske bedrifter § 16, stk. 2 og Lov om Landdistriktsfonden § 8, stk. 2.
Landbrugs- og Fiskeristyrelsen har sendt et udkast til en ny bekendtgørelse om tilskud til udsætning af åleyngel i offen...
Læs mere
Miljø- og Fødevareklagenævnet behandlede en klage fra Hjørring Kommune vedrørende Landbrugs- og Fiskeristyrelsens afgøre...
Læs mere