Planklagenævnets afgørelse om lokalplan nr. 1173, Nedrivning af seks boligblokke i Gellerup

Aarhus Kommune vedtog den 2. november 2022 endeligt lokalplan nr. 1173, der omhandler nedrivning af seks boligblokke samt en fællesbygning i Gellerup. En afdeling af en boligforening i området har klaget over planvedtagelsen. Planklagenævnet har i denne sag behandlet spørgsmål om lokalplanens gyldighed i relation til et verserende civilt søgsmål om udviklingsplanen samt kommunens overholdelse af officialprincippet ved planvedtagelsen.

Lokalplanens formål og indhold

Lokalplanens primære formål er at muliggøre nedrivning af de eksisterende boligblokke og fællesbygningen. Planområdet, der ligger i byzone i Gellerup, bevarer sin nuværende anvendelse som bolig- og centerområde.

Det fremgår af lokalplanens bestemmelser, at området efter nedrivning udelukkende må anvendes til fælles grønne arealer, parkering og oplag af byggematerialer til fremtidig byudvikling. Lokalplanen giver ikke mulighed for opførelse af ny bebyggelse; en ny byggeretsgivende lokalplan skal udarbejdes, før der kan ske nyudvikling på arealerne.

Baggrund for lokalplanen

Baggrunden for lokalplanen er et lovkrav om, at kommuner skal udarbejde udviklingsplaner for almene boligområder, der er kategoriseret som "omdannelsesområder". Inden for disse områder skal andelen af almene familieboliger reduceres til maksimalt 40 % inden 2030. Aarhus Kommune har i samarbejde med boligforeningen udarbejdet en udviklingsplan, som blev godkendt af Boligministeriet i 2019. Denne udviklingsplan skal danne grundlag for den fremadrettede renovering og udvikling af området med henblik på at skabe en ny bydel med en blandet beboersammensætning.

Planklagenævnet har behandlet klagen over Aarhus Kommunes vedtagelse af lokalplan nr. 1173 og kan ikke give medhold i klagen, hvilket betyder, at lokalplanen fortsat er gældende.

Planklagenævnets kompetence

Planklagenævnet har kompetence til at tage stilling til retlige spørgsmål i forbindelse med en kommunes afgørelse efter Planloven § 58, stk. 1, nr. 3. Dette omfatter spørgsmål om lovligheden eller gyldigheden af afgørelser, herunder fortolkning af lovbestemmelser og overholdelse af almindelige forvaltningsretlige retsgrundsætninger.

Verserende civilt søgsmål om udviklingsplanen

Klageren anførte, at lokalplanen ikke gyldigt kunne vedtages, da der verserer en retssag vedrørende lovligheden af den udviklingsplan, der ligger til grund for lokalplanen.

Planklagenævnet bemærker, at der ikke i planloven er fastsat bestemmelser, der kræver, at en lokalplan skal være i overensstemmelse med en kommunes udviklingsplan. En udviklingsplan er således ikke bindende for lokalplanlægningen, jf. Planloven § 13, stk. 1, modsætningsvist. Nævnet fastslår desuden, at det ikke følger af planlovens bestemmelser, at en lokalplan ikke kan vedtages, selvom der verserer et civilt søgsmål, der potentielt kan have betydning for den endelige realisering af lokalplanen.

Planklagenævnet har endvidere ikke kompetence til at tage stilling til spørgsmål omfattet af almenboligloven eller til, om udviklingsplanen er i strid med Rådets direktiv 2000/43/EF, da disse ikke vedrører retlige spørgsmål efter planloven. På denne baggrund kunne nævnet ikke give medhold i klagepunktet.

Beslutningsgrundlaget for lokalplanen (Officialprincippet)

Klageren gjorde gældende, at kommunens vedtagelse af lokalplanen ikke byggede på et tilstrækkeligt oplyst grundlag, med henvisning til den verserende retssag.

Planklagenævnet anerkender officialprincippet som et grundlæggende forvaltningsretligt princip, der sikrer et tilstrækkeligt faktisk og retligt grundlag for afgørelser. Dog tilkommer der kommunen et meget vidtgående planlægningsmæssigt skøn i forhold til indholdet af en plan, herunder omfanget og karakteren af de oplysninger, der tilvejebringes.

Nævnet bemærker, at planloven ikke stiller krav om, at oplysninger om verserende civile søgsmål skal inddrages i beslutningen om den endelige vedtagelse af en lokalplan. Det blev dog konstateret, at byrådet blev informeret om den verserende retssag i byrådsindstillingen samt i de vedlagte høringssvar og høringsnotatet.

Planklagenævnet har ikke kompetence til at vurdere, om materialet til de politiske beslutningstagere er tilstrækkeligt i henhold til Kommunernes styrelseslov § 8, stk. 4 og Kommunernes styrelseslov § 20, stk. 3, medmindre det medfører en retlig mangel efter planloven. Da der ikke er et lovkrav om at inddrage oplysninger om verserende søgsmål, fandt nævnet ikke grundlag for at antage, at lokalplanen var ugyldig på grund af et utilstrækkeligt eller uoplyst grundlag.

Kommunen er desuden ikke forpligtet til at imødekomme indsigelser til planforslag. Derfor udgør det ikke en retlig mangel, at kommunen ikke har imødekommet indsigelserne vedrørende lovligheden af udviklingsplanen.

Afsluttende bemærkninger

Planklagenævnet kunne ikke give medhold i klagen over den endelige vedtagelse af lokalplan nr. 1173. Afgørelsen er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. Lov om Planklagenævnet § 3, stk. 3. Eventuel retssag til prøvelse af afgørelsen skal være anlagt inden 6 måneder, jf. Lov om Planklagenævnet § 3, stk. 4. Afgørelsen er truffet af formanden på nævnets vegne, jf. Lov om Planklagenævnet § 4, stk. 1.