Klage over dispensation til affaldsbeholdere - bilag IV-arters beskyttelse

Esbjerg Kommune meddelte den 28. november 2022 en lovliggørende dispensation fra lokalplan nr. 01-090-0004 til etablering af fire nedgravede affaldsbeholdere på ejendommen [A1] i Esbjerg. Dispensationen var nødvendig, da Planklagenævnet den 31. maj 2021 tidligere havde ophævet en kommunal afgørelse fra 2018. Nævnet havde dengang fastslået, at affaldsbeholderne var i strid med lokalplanens § 10.3, som kræver, at opholdsarealer friholdes for bebyggelse, men anerkendte samtidig kommunens hjemmel til at dispensere fra denne bestemmelse.

En nabo klagede over den nye dispensation, primært med henvisning til, at afgørelsen var i strid med reglerne om bilag IV-arter i planhabitatbekendtgørelsen.

Klagepunkt om bilag IV-arter

Klageren anførte, at der findes flere bilag IV-arter i området, herunder strandtudser, flagermus og spidssnudet frø, og at kommunen havde tilsidesat sin forpligtelse til at sikre yngle- og rasteområder. Klageren henviste til en undersøgelse, der konkluderede, at to vandbassiner på naboejendommen udgjorde ynglesteder for strandtudser.

Planklagenævnets kompetence og afgrænsning

Planklagenævnet behandlede udelukkende spørgsmålet om afgørelsens forenelighed med reglerne om bilag IV-arter, da dette var det eneste retlige spørgsmål inden for nævnets kompetence i relation til den konkrete dispensationsafgørelse. Nævnet kan kun tage stilling til retlige spørgsmål i forbindelse med en kommunes afgørelse efter Planloven § 58, stk. 1, nr. 3.

Andre klagepunkter, såsom lokalplanstridige forhold, støj, forhold til almenboligloven, jordforureningsloven, hegnsloven, vandløbsloven, miljøbeskyttelsesloven og byggelovgivningen, blev ikke behandlet af Planklagenævnet, da de enten faldt uden for nævnets kompetence i planlovens sager eller allerede var videresendt til de relevante klageinstanser.

Planklagenævnet kunne ikke give medhold i klagen over Esbjerg Kommunes afgørelse om lovliggørende dispensation. Dette betyder, at kommunens afgørelse står ved magt.

Vurdering af bilag IV-arter

Nævnet vurderede kommunens håndtering af beskyttelsen af bilag IV-arter i henhold til Habitatdirektivet og den danske implementering heraf i Bekendtgørelse om administration af planloven i forbindelse med internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter § 5, stk. 1, nr. 1 og Bekendtgørelse om administration af planloven i forbindelse med internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter § 7, stk. 1. En dispensation fra en lokalplan kan som hovedregel ikke gives, hvis det ansøgte kan beskadige eller ødelægge yngle- eller rasteområder for bilag IV-dyrearter, jf. Planloven § 19. Vurderingen skal fremgå af afgørelsen, jf. Bekendtgørelse om administration af planloven i forbindelse med internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter § 7, stk. 3.

Flagermus

Selvom kommunens afgørelse ikke eksplicit indeholdt en vurdering af flagermus, havde kommunen i et orienteringsbrev til klageren oplyst, at der ikke var registreret ynglende flagermus i projektområdet, og at projektet derfor ikke påvirkede flagermusenes økologiske funktionalitet. Nævnet fandt ikke grundlag for at tilsidesætte kommunens vurdering, da der ikke var registreret raste- og/eller yngleområder for flagermus på arealet.

Padder

For padder, herunder strandtudse og spidssnudet frø, havde kommunen ligeledes i orienteringsbrevet vurderet, at projektet ikke ville påvirke yngleområder, da der ikke var vandhuller eller vådområder på det pågældende areal. Nævnet fandt kommunens undersøgelse og vurdering tilstrækkelig og lagde vægt på, at arealet ikke var et væsentligt levested for padderne. Det forhold, at en naboejendom potentielt kunne fungere som yngleområde, ændrede ikke vurderingen for det konkrete projektområde.

Forhold uden for Planklagenævnets kompetence

Planklagenævnet understregede, at det kun kan behandle klager over retlige spørgsmål efter planloven. Klagepunkter vedrørende:

• Lokalplanstridige forhold og støj, der ikke var omfattet af den konkrete dispensationsafgørelse. Kommunerne fører tilsyn efter Planloven § 51, stk. 1.
• Forhold til almenboligloven, jordforureningsloven, hegnsloven, vandløbsloven, miljøbeskyttelsesloven og byggelovgivningen. Disse spørgsmål faldt uden for Planklagenævnets kompetence og var enten allerede videresendt til de rette myndigheder eller kunne ikke påklages administrativt, som f.eks. afgørelser efter Jordforureningsloven § 8 og Jordforureningsloven § 16.

Planklagenævnets afgørelse er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. Lov om Planklagenævnet § 3, stk. 3. En eventuel retssag skal anlægges inden 6 måneder, jf. Lov om Planklagenævnet § 3, stk. 4.