Fradrag for driftsomkostninger - dokumentation og betalingsform

Sagen omhandler en enkeltmandsvirksomhed inden for restaurationsbranchen, der for indkomståret 2021 fik forhøjet sin skattepligtige indkomst af Skattestyrelsen med 118.698 kr. på grund af manglende dokumentation for afholdte driftsomkostninger. Klageren påklagede en del af forhøjelsen, specifikt udgifter på i alt 92.513,60 kr. fordelt på advokatrådgivning, bilreparationer og varekøb fra [virksomhed2].

Skattestyrelsen havde oprindeligt nægtet fradrag for alle de påklagede udgifter, da klageren ikke havde fremsendt den nødvendige dokumentation. Under klagesagens behandling hos Skatteankestyrelsen fremsendte klagerens repræsentant dog kvitteringer og fakturaer for de omstridte udgifter. Efter gennemgang af den fremsendte dokumentation fastholdt Skattestyrelsen nægtelsen af fradrag for de fleste af udgifterne til [virksomhed2] med henvisning til Ligningsloven § 8 Y, stk. 1 og 3, da disse køb var foretaget kontant og oversteg beløbsgrænsen på 8.000 kr. inkl. moms uden at være indberettet til Skattestyrelsen. Fradrag for advokatudgifter og bilreparationer blev dog godkendt af Skattestyrelsen efter modtagelse af dokumentation.

Klageren fastholdt sin påstand om fuldt fradrag for alle de påklagede udgifter. De påklagede udgifter og Skattestyrelsens oprindelige afgørelse var som følger:

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten skulle tage stilling til, om Skattestyrelsen med rette havde forhøjet virksomhedens indkomst for indkomståret 2021 med 92.513 kr. i nægtede fradrag for diverse omkostninger. Skattestyrelsen havde begrundet afgørelsen med, at udgifterne ikke var medgået til at erhverve, sikre og vedligeholde virksomhedens indkomst i henhold til Statsskatteloven § 6, stk. 1, litra a, og at betingelserne i Ligningsloven § 8 Y, stk. 1 og 3 ikke var opfyldt for visse udgifter.

Landsskatteretten bemærkede, at udgifter afholdt for at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten er fradragsberettigede i henhold til Statsskatteloven § 6, stk. 1, litra a. Der skal være en direkte og umiddelbar forbindelse mellem udgiften og indkomsterhvervelsen, og udgiften må ikke være en privatudgift. Bevisbyrden for, at en udgift er fradragsberettiget, påhviler som udgangspunkt den skattepligtige, jf. SKM2004.162.HR. Endvidere skal enhver registrering dokumenteres ved bilag, jf. Bogføringsloven § 9 og Bogføringsloven § 5.

For køb af varer og ydelser over 8.000 kr. inklusive moms er fradrag betinget af, at betaling sker via et pengeinstitut eller betalingsinstitut, der sikrer identifikation af betalingsmodtager og betaler, jf. Ligningsloven § 8 Y, stk. 1. Hvis digital betaling ikke er mulig, kan fradrag opnås ved indberetning af købsoplysninger til Skatteforvaltningen, jf. Ligningsloven § 8 Y, stk. 3.

Landsskatteretten traf følgende afgørelse for de påklagede udgifter:

• Udgift til advokat (2.000 kr.): Landsskatteretten fandt, at den fremsendte dokumentation (regnskabsbilag 397) for udgiften til advokatrådgivning om feriepenge dokumenterede, at udgiften var afholdt til at erhverve, sikre og vedligeholde virksomhedens indkomst, jf. Statsskatteloven § 6, stk. 1, litra a. Da udgiften var under beløbsgrænsen i Ligningsloven § 8 Y, og hævningen fremgik af klagerens kontoudtog, opfyldte klageren betingelserne i Ligningsloven § 8 Y, stk. 1 og 3. Fradraget blev derfor godkendt.

• Udgift til [virksomhed1] (9.819 kr.): Landsskatteretten fandt, at den fremsendte dokumentation (regnskabsbilag 1353) for udgiften til bilreparationer dokumenterede, at udgiften var afholdt til at erhverve, sikre og vedligeholde virksomhedens indkomst, jf. Statsskatteloven § 6, stk. 1, litra a. Da den del af udgiften, der var betalt i indkomståret, fremgik af klagerens kontoudtog, opfyldte klageren betingelserne i Ligningsloven § 8 Y, stk. 1 og 3. Fradraget blev derfor godkendt.

• Udgifter til [virksomhed2] (80.694 kr.): Landsskatteretten fandt, at disse udgifter ikke opfyldte betingelserne i Ligningsloven § 8 Y, stk. 1 og 3. Dette skyldtes, at betalingen for varekøbene hos [virksomhed2] ikke var sket via en kontooverførsel eller anden digital betaling, og de enkelte udgifter oversteg 8.000 kr. inkl. moms. Desuden var købene bogført som kontantkøb, der figurerede ingen hævninger på de fremlagte kontoudskrifter, og klageren havde ikke indberettet oplysninger om de kontante køb til Skattestyrelsen. Fradraget blev derfor ikke godkendt.

Samlet set ændrede Landsskatteretten Skattestyrelsens afgørelse og nedsatte den oprindelige forhøjelse med 11.819 kr. (2.000 kr. + 9.819 kr.).