Command Palette

Search for a command to run...

Planklagenævnets afgørelse om landzonetilladelse til opførelse af enfamiliehus i Syddjurs Kommune

Dato

3. juli 2023

Nævn

Planklagenævnet

Eksterne links

Læs hele sagen

Kategori

Planloven, landzone (efter 1. februar 2017)

Højdepunkt

Afgørelse i klagesag om Syddjurs Kommunes landzonetilladelse til opførsel af enfamiliehus

Syddjurs Kommune meddelte den 12. december 2022 landzonetilladelse til opførelse af et nyt enfamiliehus på ejendommen [A1], 8400 Ebeltoft. Tilladelsen blev givet som erstatning for et eksisterende hus, der skulle nedrives umiddelbart efter ibrugtagning af den nye bolig. En nabo klagede over afgørelsen, hvilket førte til Planklagenævnets behandling af sagen.

Ejendommens karakter og placering

Ejendommen er beliggende i landzone og har et areal på 2.753 m². Den er udpeget som et lavbundsareal i kommuneplan 2020 for Syddjurs Kommune og ligger uden for kommuneplanens rammer. Ejendommen grænser op til udlagte sommerhusområder mod nord, vest og øst og befinder sig inden for kystnærhedszonen, cirka 60 meter fra kysten.

Det ansøgte byggeri

Det nye enfamiliehus er planlagt med et boligareal på 191 m² og en tilhørende kælder på 141 m², samt 26 m² overdækket areal. Kælderen vil være fritlagt langs den sydlige facade og indeholde garage samt hobby- og redskabsrum. Huset skulle placeres cirka 10 meter længere mod nord på ejendommen i forhold til det eksisterende hus.

Kommunen begrundede sin tilladelse med, at det nye enfamiliehus erstatter en eksisterende helårsbolig, og at det nye byggeri ville være tilpasset den øvrige bebyggelse i området med hensyn til beliggenhed og udseende.

Klagen fra naboen

Klageren anførte, at det eksisterende hus tidligere var anvendt som udstillingsbutik af en kunsthåndværker, og at de nye ejere ikke ville fortsætte denne forretning. Desuden blev det fremført, at den nye placering af enfamiliehuset ville påvirke udsigten fra klagerens ejendom. Planklagenævnet behandlede spørgsmålene om, hvorvidt forholdet var undtaget fra kravet om landzonetilladelse, og om der kunne gives landzonetilladelse i henhold til Planlovens § 35, stk. 1.

Planklagenævnet stadfæstede Syddjurs Kommunes afgørelse om landzonetilladelse til opførelse af et nyt enfamiliehus. Dette betyder, at kommunens afgørelse er gældende, og tilladelsen bortfalder, hvis den ikke er udnyttet inden 5 år efter Planklagenævnets afgørelse, eller ikke har været udnyttet i 5 på hinanden følgende år, jf. Planlovens § 56, stk. 2.

Planklagenævnets kompetence og landzoneregler

Planklagenævnet er kompetent til at behandle afgørelser efter Planlovens § 35, stk. 1 (landzone), jf. Planlovens § 58, stk. 1, nr. 1. Nævnet kan også tage stilling til retlige spørgsmål, herunder om et forhold kræver landzonetilladelse, jf. Planlovens § 58, stk. 1, nr. 3. Nævnet fastslog, at ingen af undtagelserne fra kravet om landzonetilladelse, jf. Planlovens § 5 u og Planlovens §§ 36-38, fandt anvendelse i sagen, hvorfor det ansøgte krævede landzonetilladelse.

Vurdering af landzonetilladelse til nyt enfamiliehus

Nævnet lagde vægt på, at det nye enfamiliehus erstatter den eksisterende bebyggelse, som nedrives. Det blev også fremhævet, at den nye placering af enfamiliehuset vil være indpasset i landskabet og ikke væsentligt vil adskille sig fra de øvrige ejendommes karakter med hensyn til proportioner, udformning og materialer. Desuden blev det nye hus placeret i passende afstand til naboer og skel og væk fra den trafikerede vej.

Planklagenævnet fandt ikke, at der var særlige landskabelige, naturmæssige eller planlægningsmæssige hensyn, der kunne begrunde et afslag på landzonetilladelse. Nævnet bemærkede, at da ejendommen ikke ligger inden for en lokalplan eller en kommuneplanramme, er der ikke særlige krav til naboers udsigtsmuligheder eller enfamiliehusets udformning og proportioner. Klagerens anførelse om udsigtsgener kunne derfor ikke i sig selv begrunde et afslag på landzonetilladelse.

Planklagenævnets afgørelse er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. Lov om Planklagenævnet § 3, stk. 3.

Lignende afgørelser