Stadfæstelse af skønsmæssig forhøjelse af virksomhedsresultat grundet manglende dokumentation og grov uagtsomhed

Sagen omhandler en klagers virksomhed, der drev engroshandel med råvarer og halvfabrikata. Skattestyrelsen indledte kontrol, da virksomheden havde købt for mere i udlandet, end den omsatte, men stadig havde overskud. Klageren kunne ikke fremskaffe det ønskede regnskabsmateriale, idet hans administrationshjælp var afgået ved døden, og dokumenter var utilgængelige. Skattestyrelsen foretog derfor en skønsmæssig ansættelse af virksomhedens resultat for indkomstårene 2016, 2017, 2019, 2020 og 2021 baseret på bankkontoudtog og tredjepartsoplysninger.

Sagens baggrund

Klageren drev virksomheden [virksomhed1] fra 2014 til 2022. Skattestyrelsen påbegyndte kontrol i november 2022 og anmodede om regnskabsmateriale. Da dette ikke blev fremsendt, rekvirerede Skattestyrelsen bankkontoudtog fra klagerens og virksomhedens pengeinstitutter. Under et uanmeldt kontrolbesøg i maj 2023 oplyste klageren, at det efterspurgte materiale ikke ville blive fremsendt, da det ikke eksisterede. Skattestyrelsen indhentede samhandelsoplysninger fra en stor kunde, [virksomhed5] A/S, som bekræftede realiteten af samhandlen og stemte overens med bankindsætninger. Skattestyrelsen anvendte VIES-data til at bekræfte varekøb fra EU-leverandører.

Klageren havde selvangivet følgende resultater:

Skattestyrelsens afgørelse

Skattestyrelsen forhøjede skønsmæssigt klagerens resultat af virksomhed med i alt 1.378.885 kr. for indkomstårene 2016, 2017, 2019, 2020 og 2021. Indkomstårene 2014, 2015 og 2018 var forældede og kunne ikke genoptages, da Skattestyrelsen vurderede, at det ikke var groft uagtsomt at oplyse et for stort resultat. Skattestyrelsen begrundede den skønsmæssige ansættelse med klagerens manglende fremsendelse af regnskabsmateriale, jf. Skattekontrolloven § 53, stk. 1 og Skattekontrolloven § 74, stk. 2. Omsætningen blev opgjort ud fra bankindsætninger, jf. Statsskatteloven § 4, stk. 1, litra a, og udgifterne blev skønnet ud fra bankkontoudtog, jf. Statsskatteloven § 6, stk. 1, litra a.

Skattestyrelsens opgørelse af resultat af virksomhed:

Differencer mellem oplyst og opgjort resultat:

Skattestyrelsen fandt, at klageren som minimum havde handlet groft uagtsomt ved at oplyse et for lavt resultat for 2016, 2017 og 2019, samt ved ikke at indberette erhvervelsesmoms og angive salgsmoms for visse perioder. Dette muliggjorde ekstraordinær genoptagelse efter Skatteforvaltningsloven § 27, stk. 1, nr. 5 og Skatteforvaltningsloven § 32, stk. 1, nr. 3. Kundskabstidspunktet blev fastsat til den 1. juni 2023, hvor de sidste bankkontoudtog blev modtaget, og varslingsfristen på 6 måneder blev anset for overholdt.

Klagerens argumenter

Klageren påstod, at Skattestyrelsens ændringer skulle nedsættes/forhøjes til 0 kr. Han anførte, at:

• Skattestyrelsen ensidigt havde behandlet momsansættelsen ud fra bankudskrifter.
• Han ikke kunne fremskaffe bilag, da hans administrationshjælp var afgået ved døden, og dokumenter var utilgængelige i udlandet.
• Skattestyrelsen ikke ville afvente fremskaffelse af bilag.
• Det var mistænkeligt, at Skattestyrelsen kunne beregne indgående moms, men ikke udgående moms på driftsomkostninger.
• Skattestyrelsen havde fjernet driftsomkostninger, hvilket gav et misvisende resultat.
• Skattestyrelsen havde pålignet dansk moms på produktkøb i EU til videresalg i DK, samt på produktkøb i EU videresolgt i EU uden ophold i Danmark, hvilket var i strid med gældende regler.
• Skattestyrelsen ikke respekterede forældelsesreglerne, og at der var modstridende oplysninger om frister.
• Gældsstyrelsen havde beslaglagt alle likvide midler, hvilket forhindrede professionel juridisk gennemgang af sagen.

Landsskatterettens begrundelse

Landsskatteretten bemærkede, at klageren ikke havde fremsendt regnskaber eller underliggende bilag, hvilket berettigede Skattestyrelsen til at foretage en skønsmæssig ansættelse af virksomhedens resultat, jf. Skattekontrolloven § 3, stk. 4, Skattekontrolloven § 5, stk. 3, Skattekontrolloven § 6, stk. 7, Skattekontrolloven § 53, stk. 3 og Skattekontrolloven § 74.

Retten fandt, at Skattestyrelsens skøn over omsætningen, baseret på bankindsætninger og kontrol af samhandel med en stor kunde, var berettiget, jf. Statsskatteloven § 4. Ligeledes tiltrådte retten Skattestyrelsens skøn over fradragsberettigede driftsudgifter, baseret på bankkontoudtog og VIES-data, jf. Statsskatteloven § 6, stk. 1, litra a. Klageren havde ikke fremlagt dokumentation for et højere fradrag. Bevisbyrden for fradrag påhviler den skattepligtige.

Vedrørende formalitet og ekstraordinær genoptagelse fandt Landsskatteretten, at klageren ved at angive et for lavt resultat for indkomstårene 2016, 2017 og 2019 havde bevirket, at skatteansættelserne var foretaget på et urigtigt grundlag. Dette blev anset for mindst groft uagtsomt, hvilket opfyldte betingelserne for ekstraordinær ansættelse efter Skatteforvaltningsloven § 27, stk. 1, nr. 5. Kundskabstidspunktet blev fastsat til den 1. juni 2023, da Skattestyrelsen modtog de sidste kontoudtog, og forslaget af 7. juli 2023 samt afgørelsen af 7. august 2023 blev anset for rettidige i henhold til Skatteforvaltningsloven § 27, stk. 2.

Landsskatteretten stadfæstede Skattestyrelsens afgørelse om forhøjelse af klagerens resultat af virksomhed for indkomstårene 2016, 2017, 2019 og 2021, samt nedsættelse for 2020. Retten fandt, at Skattestyrelsens skønsmæssige ansættelse var berettiget grundet klagerens manglende dokumentation, og at betingelserne for ekstraordinær genoptagelse var opfyldt, da klageren havde handlet mindst groft uagtsomt.