Betalinger til underleverandører anset for løn - Forhøjelse af lønsumsafgift

Sagen omhandlede, hvorvidt et selskab, der drev virksomhed med persontransport, skulle betale yderligere lønsumsafgift for årene 2020, 2021 og 2022. Selskabet havde fratrukket udgifter til ti forskellige underleverandører for i alt 678.609 kr.

Skattestyrelsens afgørelse

Skattestyrelsen vurderede, at fakturaerne fra de ti underleverandører var fiktive. Begrundelsen var, at selskabet ikke kunne fremlægge dokumentation som kontrakter eller timesedler, og at underleverandørerne i vidt omfang ikke havde ansatte eller ressourcer til at udføre det fakturerede arbejde. Flere af underleverandørerne blev anset for at være "fakturafabrikker" involveret i kædesvig. Skattestyrelsen anså derfor betalingerne for at være løn til uregistreret arbejdskraft og forhøjede selskabets lønsumsafgiftsgrundlag tilsvarende, hvilket resulterede i en samlet forhøjelse af lønsumsafgiften på 27.959 kr.

Selskabets synspunkt

Selskabet bestred, at fakturaerne var fiktive. De anførte, at arbejdet var blevet udført, hvilket var en forudsætning for at kunne opfylde egne kontraktlige forpligtelser. Selskabet mente at have handlet i god tro ved at kontrollere underleverandørernes CVR-status, som de var blevet instrueret i af SKAT. De havde ingen viden om, at underleverandørerne var involveret i svig, eller at betalinger gik til tredjeparts konti. Selskabet argumenterede for, at ansvaret for korrekt indberetning lå hos vikarbureauerne, og at der ikke var grundlag for at pålægge selskabet hæftelse for tredjemands skatteforpligtelser.

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten stadfæstede Skattestyrelsens afgørelse. Retten henviste til en anden afgørelse i en sag om A-skat og AM-bidrag, hvor det blev fastslået, at betalingerne til underleverandørerne skulle betragtes som lønudgifter. Da betalingerne blev anset for løn, skulle de også indgå i beregningsgrundlaget for lønsumsafgiften. Forhøjelsen på 27.959 kr. blev derfor opretholdt.

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten skulle tage stilling til, om Skattestyrelsen med rette havde forhøjet selskabets lønsumsafgift for perioden 2020-2022.

Selskabet, der driver virksomhed med personbefordring, er fritaget for moms i henhold til Momsloven § 13, stk. 1, nr. 15, og skal derfor betale lønsumsafgift, jf. Lønsumsafgiftsloven § 1, stk. 1. Afgiftsgrundlaget opgøres som selskabets lønsum justeret for årets resultat, jf. Lønsumsafgiftsloven § 4, stk. 1, og afgiften udgør 4,12 % heraf, jf. Lønsumsafgiftsloven § 5, stk. 1.

Landsskatteretten henviste til sin afgørelse i en parallel sag (sagsnr. [sag1]) vedrørende selskabets manglende indeholdelse af A-skat og AM-bidrag. I den sag blev det fastslået, at selskabets betalinger til de ti underleverandører skulle anses som lønudgifter til uregistreret arbejdskraft. De samlede betalinger på 678.609 kr. blev derfor anset for at være løn.

Som en direkte konsekvens af afgørelsen i indeholdelsessagen, fandt Landsskatteretten, at grundlaget for lønsumsafgiften ligeledes skulle forhøjes. Retten tiltrådte Skattestyrelsens beregning af den yderligere lønsumsafgift:

Landsskatteretten stadfæstede derfor Skattestyrelsens afgørelse om at forhøje selskabets lønsumsafgift med i alt 27.959 kr.