Landsskatteretten: Forhøjelse af A-skat og AM-bidrag grundet fiktive fakturaer fra underleverandører

Sagen omhandler en enkeltmandsvirksomheds indeholdelsespligt for A-skat og arbejdsmarkedsbidrag (AM-bidrag) for indkomstårene 2021 og 2022. Skattestyrelsen havde forhøjet virksomhedens tilsvar med 201.434 kr. med den begrundelse, at betalinger til tre underleverandører reelt dækkede over lønudbetalinger til uregistrerede ansatte, altså sort arbejde. Virksomheden, der driver rengøringsvirksomhed, havde bogført udgifter til underleverandørerne [virksomhed2] ApS, [virksomhed3] ApS og [virksomhed4] ApS, men Skattestyrelsen nægtede fradrag for købsmoms af disse udgifter og anså fakturaerne for fiktive.

Faktiske omstændigheder

Virksomheden, stiftet i september 2021, var registreret med branchekode for almindelig rengøring. Den havde varierende antal ansatte og lønudbetalinger. Skattestyrelsen modtog regnskabsmateriale, der viste betydelig omsætning og lønudgifter. Virksomheden havde også bogført udgifter til underleverandører, herunder de tre omtalte selskaber.

Skattestyrelsen fandt, at der forelå usædvanlige omstændigheder vedrørende underleverandørerne:

• Mangel på understøttende dokumentation som timesedler eller korrespondance.
• Underleverandørernes branchekoder og formål stemte ikke overens med de leverede ydelser (f.eks. vejgodstransport, industriel design, tømrer- og snedkervirksomhed).
• Geografisk afstand mellem virksomheden og underleverandørerne.
• Manglende registrering af ansatte hos nogle underleverandører.
• Uregelmæssigheder med bankkonti (f.eks. forkert kontonummer, overførsler til udlandet).
• Virksomhedens indehaver havde oplyst, at virksomheden ikke havde ansatte nok til at dække efterspørgslen.

Skattestyrelsen konkluderede, at betalingerne til underleverandørerne var sket med henblik på tilbagebetaling til virksomheden for at aflønne personale uden indberetning og tilbageholdelse af A-skat og AM-bidrag. Skattestyrelsen beregnede A-skat med 55 % og AM-bidrag med 8 % af nettobeløbet (ekskl. moms) af de fiktive fakturaer, jf. Kildeskatteloven § 46, stk. 1 og Arbejdsmarkedsbidragsloven § 7.

Virksomhedens argumenter

Virksomhedens repræsentant påstod, at forhøjelsen skulle nedsættes til 0 kr. Argumentationen var baseret på, at der ikke var grundlag for at kvalificere betalingerne som A-indkomst, da der ikke var bevis for et tjenesteforhold mellem virksomheden og de ukendte personer eller underleverandørerne. Repræsentanten henviste til kriterierne i cirkulære nr. 129 til personskatteloven af 1994 for afgrænsning mellem lønmodtagere og selvstændigt erhvervsdrivende.

Det blev fremhævet, at Skattestyrelsen ikke havde løftet bevisbyrden for, at en eventuel sort aflønning var foregået i virksomhedens regi, og at der ingen indikationer var på, at betalingerne var kommet tilbage til indehaveren. Tværtimod var beløb videreført til udlandet af underleverandørerne. Virksomheden mente, at indehaveren havde handlet i god tro ved at tjekke CVR-numre og betale til danske kontonumre. Det blev også anført, at der var sammenhæng mellem fakturerede timer og indberettet løn for egne ansatte, når der blev taget højde for underleverandørernes bidrag. Virksomheden bestred derfor, at den var indeholdelsespligtig, og dermed også at den havde udvist forsømmelighed, jf. Kildeskatteloven § 69, stk. 1.

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten stadfæstede Skattestyrelsens afgørelse om, at fakturaerne fra underleverandørerne [virksomhed2], [virksomhed3] og [virksomhed4] var fiktive. Dette var baseret på en tidligere afgørelse vedrørende virksomhedens momstilsvar (sag1), hvor fradrag for købsmoms blev nægtet.

Retten lagde vægt på følgende:

• Fakturaerne led af indholdsmæssige mangler.
• Virksomheden havde ikke fremlagt timesedler eller lignende dokumentation for det udførte arbejde eller hvem der havde udført det.
• Underleverandørerne var registreret med få eller ingen ansatte.
• Underleverandørernes geografiske placering var langt fra virksomheden og arbejdsadresserne.
• Underleverandørernes branchekoder og formål var irrelevante for de ydelser, der angiveligt var leveret.

Landsskatteretten fandt, at virksomheden havde leveret ydelser til sine kunder og var blevet honoreret herfor. Da virksomheden ikke kunne dække de fakturerede timer med sine registrerede ansatte og afholdte lønudgifter, og indehaveren selv havde oplyst om mangel på ansatte, konkluderede retten, at udgifterne til underleverandørerne dækkede over udbetaling af løn til uregistrerede ansatte. Dette medførte, at Skattestyrelsen med rette havde forhøjet virksomhedens indeholdelsespligtige A-skat og AM-bidrag, jf. Kildeskatteloven § 43, stk. 1, Kildeskatteloven § 46, stk. 1, Arbejdsmarkedsbidragsloven § 1 og Arbejdsmarkedsbidragsloven § 2, stk. 1. Retten henviste desuden til SKM2023.213.ØLR.

Virksomhedens argumenter kunne ikke føre til et andet resultat. Der forelå ikke en sådan uklarhed om virksomhedens indeholdelsespligt, at den kunne fritages for hæftelsesansvar for den manglende indeholdelse af arbejdsmarkedsbidrag og A-skat, jf. Kildeskatteloven § 69, stk. 1 og Arbejdsmarkedsbidragsloven § 7. Virksomheden hæftede derfor for de manglende beløb.

Da der ikke var modtaget skattekort, bikort eller frikort, skulle der indeholdes 55 % af den udbetalte A-indkomst, jf. Kildeskatteloven § 48, stk. 7 og Kildeskatteloven § 48, stk. 8, samt 8 % i AM-bidrag.

Beregningsgrundlag

Landsskatteretten ændrede Skattestyrelsens beregningsgrundlag. I modsætning til Skattestyrelsen, der havde anvendt fakturaernes nettobeløb (ekskl. moms), fastslog Landsskatteretten, at fakturabeløbene i deres helhed (bruttobeløb inkl. moms) skulle udgøre beregningsgrundlaget. Dette skyldtes, at fakturaerne var anset for fiktive, og det anførte momsbeløb derfor faldt uden for Momsloven § 37's anvendelsesområde.

De forhøjede beløb blev fastsat som følger:

Landsskatteretten forhøjede samlet virksomhedens indeholdelsespligtige A-skat og AM-bidrag til 251.794 kr. for perioden 1. januar 2021 til 31. december 2022.